14 Jet Time-fly i sving for SAS

På mindre end halvandet år er SAS blevet Jet Times suverænt største kunde. Mere end halvdelen af selskabets fly flyver i øjeblikket for SAS.

Frem til efteråret 2013 fløj danske Jet Time kun for SAS, når den skandinaviske storebror havde brug for ekstra kapacitet i en begrænset tidsperiode. Så stillede Jet Time op med et Boeing 737-fly, mens et SAS-fly var ude til vedligeholdelse eller reparation.

Men siden oktober 2013 har SAS været en fast kunde hos Jet Time. Og en kunde, som på bare halvandet år er vokset til at være Jet Times suverænt største. Således er mere end halvdelen af Jet Times fly i øjeblikket fast beskæftiget med at flyve for SAS. Det viser en opgørelse, som CHECK-IN.dk har lavet på baggrund af data fra Flightradar24.com.

Vokset gradvist
For det første er der de ATR72-600 fly, som kickstartede det mere formelle samarbejde mellem SAS og Jet Time. Det startede med to i efteråret 2013 og voksede gradvist til i alt otte spritnye turbopropfly i SAS-farver ved vinterfartplanens ikrafttræden i oktober sidste år.

Dertil kommer fire ATR72-500 fly, som Jet Time løbende har hentet ind til at understøtte SAS-operationen samt påtage sig andre opgaver. De to første kom til i foråret sidste år, da leveringen af ATR72-600 nummer fem og seks var forsinket fra ATR-fabrikken i Toulouse i Sydfrankrig. ATR72-500 flyene agerede derfor vikarer i en periode for så at blive backup-fly til SAS-flyene samt løse andre opgaver på ad hoc-charter markedet. Det var desuden et af de to fly, som arbejdede for ES-air i de fire uger, som flyruten mellem Esbjerg og København nåede at eksistere.

Nu er begge fly dedikeret til opgaver for SAS. Det samme er yderligere to ATR72-500 fly, som Jet Time de seneste måneder har leaset fra Nordic Aviation Capital. De to fly er blevet malet i SAS-farver, mens de to første stadig er i Jet Time-bemaling. Dermed er Jet Time op på at operere i alt 12 ATR-fly for SAS.

Endelig har SAS indlejet to Boeing 737-fly fra Jet Time til at betjene en række ruter fra København til blandt andet Vilnius, Düsseldorf og Bergen. Frem til weekenden var det to Boeing 737-300 fly med registreringerne OY-JTA og -JTF. De blev overgangen til sommerfartplanen afløst af Boeing 737-300’eren OY-JTB og Boeing 737-700 flyet OY-JTS.

Stablet på benene
Ved siden af arbejdet for SAS, så har Jet Time fire fragtfly på fast kontrakt hos et større europæisk kurérfirma. Det er også en operation, der er blevet stablet på benene inden for det seneste omkring halvandet år. Dermed er 18 ud af selskabets 27 fly på fast kontrakt hos andre flyselskaber. Tilbage er ni Boeing 737-fly, som passer det, som oprindeligt var Jet Times hovedbeskæftigelse; seriecharter for charterarrangører og ad hoc-charteropgaver for virksomheder, foreninger og lignende.

Tanken bag opbygningen af en fast ATR72-produktion for SAS og operationen af fragtfly var netop at sikre, at man ikke lagde alle sine æg i én kurv og risikerede, at et dårligt chartermarked med eksempelvis uro i et eller flere af de store charterlande ved Middelhavet trak selskabet ned.

100-dages plan
På trods af arbejdet med at sprede risikoen ud på flere forretningsområder, så fløj Jet Time omkring årsskiftet ind i økonomisk turbulens, da regnskabet for det forgangne regnskabsår viste et underskud på 69,9 mio. kroner og en omsætning, der var langt lavere end budgetteret. Derfor fandt selskabets bestyrelse det i januar i år nødvendigt at iværksætte det, som i en mail til alle medarbejdere af ledelsen blev kaldt en ”akut redningsplan”. Situationen var dog ikke helt så alvorlig, som det kunne lyde. Men det var nødvendigt med en 100-dages plan, der skal få selskabet tilbage på ret kurs.

”Det handler ikke om at redde Jet Time her og nu, men handler om at sikre, at vi også har Jet Time om fem eller 10 år,” forklarede Klaus Ren, direktør for Jet Time, i januar i år til CHECK-IN.dk.

”Vi skal bruge de næste 100 dage på at møblere godt og grundigt om, så driften bliver mere lønsom fremadrettet. Når en virksomhed gror så hurtigt som vi har gjort, så trænger den nogen gange til et hovedeftersyn,” påpegede Klaus Ren.