15 norske kontroltårne skal fjernstyres

Bemandingen i kontroltårnene i de norske lufthavne forsvinder på stribe frem mod 2020. Nu er der sat navne på yderlige 10 lufthave, der fremover vil have ubemandede tårnkontrol.

Flyveledere kan i de kommende år gå hen og blive et særsyn i tårnene i mange lufthavne. Således arbejder lufthavnsmyndigheder i blandt andet Canada, Sverige og Norge med at udstyre lufthavne med ubemandede kontroltårne.

I sidste uge meddelte svenske Swedavia, at man vil arbejde henimod, at blandt andre Malmø Sturup-lufthavnen skal være ubemandet om ganske få år.

I Norge udpegede den statslige norske lufthavnsoperatør Avinor sidste år fem lufthavne, som skal udstyres med fjernbetjente kontroltårne. Det er lufthavnene i Mehamn, Berlevåg, Røros, Røst og Hasvik. Nu sætter Avinor navne på yderligere 10 lufthavne, hvor tårnene skal affolkes. Det er tårnene ved lufthavnene i Namsos, Rørvik, Sogndal, Førde, Vardø, Svolvær, Molde, Haugesund, Bodø og Lakselv.

Alle 15 tårne skal i fremtiden styres fra en fjernbetjeningscentral ui Bodø Lufthavn.

I hvilken rækkefølge lufthavnene skal udstyres med fjernbetjente tårne er ikke fastlagt endnu.

”Tårnene vurderes ud fra deres indvirkning på indtjeningen, gennemførligheden og investeringsbehovet. Implementeringsrækkefølgen er endnu ikke opgjort, men planen er at have alle 15 tårne i drift fra Bodø i 2020,” siger divisionsdirektør Margrethe Snekkerbakken fra Avinor.

En ledende rolle
Medarbejderne i de 15 lufthavne får lov til at blive overført til tårncenteret i Bodø.

Avinor er ansvarlig for de 46 statsejede lufthavne og luftfartstjenester til civil og militær luftfart i Norge. Selskabet er drivkraft for luftfartsbranchens miljøarbejde og presser på for at reducere de samlede drivhusgasemissioner fra norsk luftfart. Virksomheden har desuden en ledende rolle i udvikling og levering af biobrændsel til fly.

Avinor bidrager hvert år til en sikker og effektiv rejse for omkring 50 millioner flypassagerer. Omkring halvdelen rejser til og fra Oslo Lufthavn.

Over 3.000 medarbejdere har ansvaret for at planlægge, opføre og drive alt lufthavne og luftfart system. Avinor er finansieret via skatter og salg i lufthavnene.