Michael Højgaard, administrerende direktør hos Air Greenland fra 2013 til 2017. (Foto: Air Greenland)

Air Greenland-direktør fratræder øjeblikkeligt

Administrerende direktør Michael Højgaard fra Air Greenland er fratrådt i lørdags blot 12 dage efter selskabets ordinære generalforsamling.

Mandag den 8. maj afholdte Air Greenland den ordinære generalforsamling, hvor resultatet for 2016 blev præsenteret. Omsætningen steg med 82 millioner til 1,3 mia. kroner, og overskuddet voksede fra 90,3 mio. kroner før skat til omkring 111 mio. kroner.

Dermed skulle man tro, at administrerende direktør Michael Højgaard sad trygt i direktørstolen. Men i lørdags udsendte Air Greenland en pressemeddelelse, hvori det hed, at Michael Højgaard havde besluttet at søge nye udfordringer, og at han fratræder øjeblikkeligt. Michael Højgaard tiltrådte direktørstillingen i Air Greenland den 1. august 2013 og nåede således at få næsten fire år i spidsen for det grønlandske flyselskab.

“Det været nogle rigtig spændende år i Air Greenland, og jeg har været glad for at have fået lov til at stå i spidsen for en virksomhed med så stor faglig viden og engagerede medarbejdere. Sammen har vi leveret gode resultater, og for mig er tiden kommet til at afsøge nye udfordringer,” udtaler Michael Højgaard i pressemeddelelsen.

Bestyrelsen i Air Greenland er allerede gået i gang med at finde en ny direktør til selskabet, og indtil da vil Jacob Nitter Sørensen, der er selskabets operative direktør, varetage funktionen som administrerende direktør.

Søndag forsøgte CHECK-IN.dk at få en kommentar fra bestyrelsesformand Søren Mortensen, men han vil først kommentere sagen i løbet af mandagen.

Prekær helikopter-sag
Der har været flere udfordringer i Air Greenland på det seneste. Eksempelvis den aktuelle sag om købet af en Sikorsky-helikopter, der endnu ikke er kommet i drift to år efter købet. Helikopteren blev anskaffet i 2015, da Air Greenland vandt en Search and Rescure (SAR) beredskabsaftale i EU-udbud via Forsvarskommandoen. Aftalen løber i 2016 og 2017 med mulighed for et års forlængelse.

Samtidig med aftalen investerede Air Greenland i den omtalte Sikorsky S-61N helikopter fra 1979, som tidligere havde fløjet for den irske kystvagt og således var indrettet med det rigtige udstyr.  I sidste uge kom det dog frem, at arbejdet med klargøringen af helikopteren var stoppet, og at helikopteren således endnu ikke har har været på opgave mere end 16 måneder inde i den 24 måneder lange SAR-kontrakt.

“Arbejdet med klargøringen er midlertidigt stoppet, da der er udfordringer med at indhente dokumentation på enkelte dele i autopiloten, hvilket er en forudsætning for, at helikopteren kan indregistreres. Når dette er på plads, kan arbejdet genoptages,” skrev Air Greenland i en pressemeddelelse i sidste uge.

Helikopteren, der har registreringen OY-HUF, er ifølge selskabet bogført til en værdi af 16,9 mio. kroner. Kilder tæt på Air Greenland fortæller, at det indtil videre skønsmæssigt har kostet i omegnen af 40 mio. kroner, at helikopteren endnu ikke har været i luften. Air Greenland har i forvejen to Sikorsky S-61N helikoptere i flåden. De er begge fra 1965 og går under navnene Kussak og Nattoralik.

Tabte fem servicekontrakter
Ligeledes vandt selskabet sidste efterår kun seks ud af 11 udbudte servicekontrakter i Sydgrønland og Disko-regionen. Servicekontrakter, som Grønlands Selvstyre havde sendt i udbud, og som Air Greenland tidligere havde siddet solidt på.

Det betød, at Air Greenland måtte lukker stationerne i Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik og afskedige omkring 45 medarbejdere. Tabet af servicekontrakterne koster Air Greenland 75 mio. kroner på toplinjen hvert år, hvilket svarer til omkring seks procent af omsætningen.

 

Relaterede artikler:

Air Greenland skal nedlægge 45 stillinger

Tidligere SAS-chef i spidsen for Air Greenland

x

Læs Også

Air Greenland nedskriver værdi af langdistancefly

Udsigten til længere landingsbaner i flere grønlandske lufthavne får Air Greenland til at nedskrive værdien af sit langdistancefly.

Air Greenland: EU-regler rammer os hårdt

Den udskældte EU-forordning om kompensation ved aflysninger og forsinkelser gør ekstra ondt for Air Greenland. Britisk EU-exit kan betyde, at forordningen lempes.

Air Greenland øger på CPH-rute

Air Greenland fortsætter i 2017 med at øge sommer-kapaciteten på sin rute mellem København og Grønland, sådan som selskabet har gjort de foregående år.

Air Greenland med A330 på Keflavik-rute

Air Greenland gennemfører i sensommeren fire returflyvninger med A330-fly mellem Kangerlussuaq og Keflavik.

Air Greenland skal nedlægge 45 stillinger

Air Greenland mister en årlig omsætning på 75 mio. kroner efter at have tabt et udbud om flyvninger i Sydgrønland og Disko-regionen.

Air Greenland-fly hjælper privatfly i nød

Et privatfly blev i mandags reddet af et Air Greenland-fly efter at have udsendt et nødopkald på vej fra Canada til Grønland. Air Greenland-besætningen hyldes på internettet.