AirAsia X - A330-900neo (Computergrafik: FIXION – GWLNSO)

AirAsia X leder efter europæisk partner

AirAsia X vil genetablere lavprisflyvninger fra Kuala Lumpur til Europa sidst på året. Det asiatiske lavprisflyselskab leder efter en europæisk partner, der kan føde trafik ind til eksempelvis London.

Det malaysiske lavprisflyselskab AirAsia X har længe ønsket at vende tilbage med lavprisflyvninger til Europa. Tidligere fløj selskabet fra Kuala Lumpur til Paris og London, men måtte opgive i 2012, da brændstofpriserne var ugunstige for ruteøkonomien med Airbus A340-flyene.

Men for fire måneder siden bekræftede AirAsia X en gigantordre på 75 nye Airbus A330 langdistancefly, som vil blive leveret fra slutningen af 2017 eller i begyndelsen af 2018. Efterfølgende meddelte selskabet, at man snarest muligt ville genetablere flyvninger til Europa og muligvis også åbne ruter til Skandinavien.

Udtalelsen kom fra flyselskabets storaktionær Tony Fernandes, men tilsyneladende har der ikke været enighed med AirAsia X´s koncernchef Azran Osman-Rani om den beslutning. I midten af januar fortalte Osman-Rani til flere medier, at beslutningen om at vende tilbage til Europa lå mindst tre år frem i tiden.

Den udmelding er tilsyneladende ikke blevet godt modtaget hos Tony Fernandes, der på sin personlige Twitter-profil allerede havde lovet en London-rute i løbet af 2015. Ved udgangen af januar måned fratrådte Azran Osman-Rani pludseligt som koncernchef, og malaysiske medier hævder, at han blev offer for sin forsigtighed.

Forhandlinger med europæisk flyselskab
Den vurdering synes at være korrekt. Tony Fernandes kunne ifølge Air Transport World i sidste uge fortælle de lokale medier, at AirAsia X ville genoptage flytrafikken til Europa i slutningen af 2015.

Det kom også frem, at London stadig er ønskedestinationen, og at man har igangsat forhandlinger med et europæisk flyselskab for at sikre sig fødetrafik til den europæiske destination.

Mest sandsynligt vil være, at AirAsia X vælger at flyve til Gatwick Lufthavn, som tidligere var den London-lufthavn som det malaysiske flyselskab benyttede efter oprindeligt at have startet op i Stansted.

Bliver det Gatwick Lufthavn vil der være to mulige europæiske samarbejdspartnere, enten easyJet eller Norwegian.

Inden AirAsia X gør sig klar til Europa, har man allerede besluttet sig for at etablere sin første flyrute til USA. Der er netop indgivet ansøgning til det amerikanske transportministerium om en one-stop rute fra Malaysia via Osaka til Honolulu på Hawaii.

x

Læs Også

Airbus holder vejret

Sålænge man ikke kender årsagen til, at det indonesiske Airbus A320-fly forsvandt undervejs fra Surabaya til Singapore, holder man vejret hos den europæiske flyproducent. AirAsia-koncernen er verdens største A320-kunde.

Indonesisk A320-fly forsvundet

Et Airbus A320-fly fra Indonesia AirAsia er søndag morgen lokal tid forsvundet undervejs på en flyvning fra Surabaya til Singapore. Der var 155 passagerer og syv besætningsmedlemmer ombord.

Lavprisgigant køber 55 langdistancefly

Det malaysiske lavprisflyselskab AirAsia X har bekræftet en gigantordre på 55 Airbus A330-300 fly til en samlet listepris på 80 mia. kroner. Flyene skal blandt andet benyttes til ekspansion på ruter fra Asien til Europa.

AirAsia X vil igen tilbyde lavprisruter til Europa

Malaysias interkontinentale lavprisflyselskab AirAsia X vender tilbage til ruten mellem Kuala Lumpur og London. Det lover flyselskabets ejer før et møde med Londons borgmester i denne uge.

Asiatere vil flyve lavpris til Skandinaven med ny Airbus-model

Lavprisselskabet AirAsia X har i fremtiden planer om at åbne ruter fra Bangkok til Skandinavien, og er dermed klar til at udfordre Norwegian på markedet.

Lavprisflyselskab køber 25 nye langdistancefly

På trods af et tidligere europæisk tilbagetog har malaysiske AirAsia X bestilt flere langdistancefly hos Airbus.