- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Airbus speeder op og kigger til bilindustrien

Med tæt på 5.500 fly i ordrebøgerne på fabrikken i Hamborg, skruer Airbus nu op for tempoet i produktionen, tager ny teknologi i brug og ser til bilindustrien.

(HAMBORG) De 15.000 ansatte på Airbus’ fabrik ved Finkenwerder lufthavn lige vest for Hamborg, sætter tempoet op for at imødekomme de 5.479 bestillinger på fly i Airbus A320-familien (A319, A320 og A321, red.), der skal leveres i de kommende år. Sidste år kom der 42 fly om måneden ud fra fabrikken i A320-familien. Næste år skal tallet op på 50 fly om måneden, og målet for 2019 er 60 fly om måneden. A350-serien, der samles i Toulouse i Frankrig, skal i løbet af 2016 op på 10 fly om måneden.

Fabrikken i Hamborg, som CHECK-IN.dk har besøgt, står for den sidste samling af flyene – også kaldt ”final assembly” i A320-familien – samt interiør og maling af fly i den samme familie. Super-jumboen, A380, for også indsat interiør og bliver malet i Hamborg. Ud over dette produceres der en række delelementer til andre modeller fra Airbus, samt forskning og udvikling.

Fire produktionslinjer
For at imødekomme målene, etablerer fabrikken en fjerde produktionslinje i Hamborg, og tager en række nye innovative metoder i brug. Airbus ser også til bilindustrien for at optimere sin produktion.

”Airbus ser at vi kan lære en række ting fra bilindustrien og hvordan biler masseproduceres. Hvorfor vi har startet en proces for, at implementere der hvor vi kan optimere vores produktion,” siger COO i Airbus, Tom Williams, til CHECK-IN.dk under et pressemøde i Hamborg.

Tiltag Airbus allerede har iværksat, er en mere samlebåndsagtig produktion af haleror og vinger. I forhold til værktøjet de ansatte bruger og tilgængelighed af dele, har Airbus hentet inspiration fra bilproduktionen.

”Smart-briller” og droner
Ansatte i produktionen er i et prøveprojekt udstyret med ”smart-briller”. Det er briller som de ansatte kan benytte til at filme udfordringer eller spørgsmål de støder på. Via kamera og Wi-Fi i brillen sendes en stream direkte til ingeniørerne. På den måde vil Airbus hurtigere opfange problemer, som de ansatte i produktionen støder på, uden at de må stoppe arbejdet for at tilkalde en ingeniør. Nu kan det hele foregå via audiovisuel kontakt direkte i produktionen.

Tidligere blev inspektion af flyene ovenfra foretaget ved hjælp af en mobil lift. Nu er man startet med, at benytter droner til at overflyve flyene i stedet for.

”Vi havde alt for mange uheld med, at liftene ramte flykroppene, noget der gav forsinkelser. Nu løser vi dette ved hjælp af droner. Hvilket har vist sig meget effektivt,” fortæller Tom Williams.

Container med papir
Airbus er også ved at afskaffe de store mængder papir der bliver benyttet under produktionen. Tonsvis af manualer, check-lister, skemaer og delelister benyttes ved produktion af et fly. Faktisk benyttes så meget papir, at det kan fylde en hel container ved produktion af et A320 fly. Airbus har til, at formindske brugen af papir og fået udviklet en tablet som erstatning. Tablet’en er udviklet således, at den er robust og kan tåle rift og skrammer.

Et andet hjælpemiddel flyproducenten har udviklet, er et specialbor som montørerne benytter til at bore huller i flykroppen med. Flykroppen består af flere lag med forskellige materialer, og boret er programmeret således, at det borer med forskellige hastigheder og tryk afhængigt af lag. Helt uden at montøren skal skifte bor eller ændre position.

To hovedmål
Tom Williams pointerer at alle initiativ Airbus fortager, har to hovedformål. Det ene er at optimere produktionen for, at kunne producere flere fly per måned. Det andet er at reducere driftsomkostningerne på flyet for flyselskaberne. I tillæg hertil arbejder Airbus på, at forbedre sine forsyningslinjer fra underleverandører. Netop udfordringer med underleverandører har forårsaget de sidste forsinkelser på A350 flyet. Airbus er afhængig af underleverandører, da omkring to tredjedele af alle dele på fly der produceres kommer fra underleverandører. Som CHECK-IN.dk tidligere har skrevet, er Airbus også i gang med forsøg med at 3D-printe metaldele, noget der skal give store besparelser i produktionen.

Med brændstof som en af de største udgiftsposter for alle flyselskaber, er det ikke overraskende at der fokuseres her på. Som et lille eksempel hertil er en ny teknik for at male haleror på flyet. Ved at benytte en ren blæk-print – efter samme princip som den printer man har der hjemme – har Airbus formået at reducere forbruget af maling til 0,5 liter på et haleror. Noget der giver en vægtbesparelse på tre kg. for et A320 fly.

 

Relaterede artikler:

Her bygger Airbus sine A320’ere

A321 bliver det nye vækstlokomotiv for Airbus

Airbus 3D-printer flydele i metal

Airbus topchef: A380 er vigtig for fremtiden

Airbus-fabrik i Boeing-land

Boeing speeder 737-produktion op

Første Airbus A320neo på besøg hos SAS

CHECK-IN.dk var sammen med 160 journalister fra hele verden inviteret til Airbus Innovation days 2016 i Hamborg de to sidste dage i maj. Rejse og ophold var betalt af Airbus.