Asien-lavprisflyrute flyttes til Gatwick

Det succesrige malaysiske lavprisflyselskab Air Asia X har besluttet med virkning fra den 24. oktober at flytte London-Kuala Kumpur ruten fra Stansted til Gatwick Airport. Det sikrer øget tilgængelighed og giver muligheder for at indgå aftaler om europæisk fødetrafik.

Det malaysiske lavprisflyselskab Air Asia X sendte i begyndelsen af juni måned selskabets langrute-ekspansion i udbud.

Det såkaldte Request for Proposal (RFP) skal få interesserede lufthavne til at byde ind på den europæiske ekspansion, der vil finde sted fra 2012, når Air Asia X modtager den første af fem nye Airbus A330-200 fly, ligesåvel som eksisterende Airbus A340-300-fly skal omdisponeres til det europæiske marked.

Københavns Lufthavnforventes atbyde ind med attraktive vilkår til Air Asia X, men indtil videre må de rejsende nøjes med de to eksisterende lavprisruter fra henholdvis Paris-Orly og London.

Hidtil har London-ruten været baseret på operationer ud af Stansted Airport, men fra den 24. oktober 2011 har Air Asia X besluttet at flytte til Gatwick Airport.

Herfra bliver det muligt at gøre brug af mange attraktive føderuter, der kan sikre et større kundeunderlag til ruten. Fra danske lufthavne kan man komme til London Gatwick Airport med Cimber Sterling fra Billund Lufthavn, Norwegian fra Aalborg Lufthavn og med easyJet og Norwegian fra Københavns Lufthavn.

Tidtabellen vil være følgende, når Air Asia X har flyttet lavprisruten:

Kuala Lumpur – London LGW

D7 011LGW 16:10 KUL 13:30 +1 340 0 1—-6- 13:20
D7 013LGW 22:20 KUL 19:30 +1 340 0 –3-5-7 13:10

London LGW- Kuala Lumpur

D7 010 KUL 08:40LGW 14:40 340 0 1—-6- 14:00
D7 012 KUL 14:50LGW 21:00 340 0 –3-5-7 14:10

Fra Air Asia X´s hub i Kuala Lumpur International Airport er der adgang til et særdeles omfattenderutenetværk i Asien og Oceanien med søsterselskaberne Thai AirAsia ogIndonesia AirAsia samt moderselskab Air Asia.

Det er i særdeleshed Thailand, Malaysia, Fillippinerne, Indien og Kina samt Australien, der er målet for mange af Air Asia´sruter.