(Foto: SAS)

Atmosfæriske forstyrrelser skabte røglugt i SAS-fly

Piloterne på et Boeing 737-800-fly fra SAS registrerede en lugt af røg i cockpittet, og årsagen var formentlig den tropiske orkan Ophelia.

Når lugten af røg identificeres ombord på et fly fyldt med passagerer, handler det naturligvis om at finde kilden i en rygende fart.

Tirsdag morgen var et SAS-fly af typen Boeing 737-800 med registrering LN-RGH på vej fra Malmø til Stockholm-Arlanda på rute SK128, da piloterne kort før landing – kl. 8.27 – begyndte at lugte røg i cockpittet uden nogen synlige tegn herpå. Det skriver The Aviation Herald.

Der var kun fem minutter til landing på bane 19L, og piloterne fortsatte indflyvningen på normal vis. Flyet foretog en sikker landing, og på jorden stod redningskøretøjer klar. Hverken ild, varme eller røg blev registreret i forbindelse med landingen, og flyet med 157 passagerer ombord fortsatte til forpladsen uden problemer.

SAS har efterfølgende meldt ud, at man ikke har fundet nogen årsag til røglugten i cockpittet. Flyselskabet har dog én særlig mistanke, der retter sig mod specifikke atmosfæriske forhold. Den tidligere tropiske orkan Ophelia lå længe til ’indflyvning’ til Europa, og i mandags – dagen før SAS-flyvningen – gik den i land i Irland med orkanstyrke og vindstød op til 50 meter i sekundet.

Vurderingen fra SAS og meteorologer er, at Ophelia på sin vej ind i Europa har taget sand med fra Sahara samt røg fra de store og aktuelle skovbrande i Spanien og Portugal. Luftrummet over Skandinavien er efter alt at dømme blevet påvirket den vej. Og dermed også tirsdagens morgenflyvning over Sverige.

Mange fly påvirket
Ifølge The Aviation Herald har flere andre flyvninger i det nordvestlige Europa oplevet lignende tilfælde med påstået røg i cockpittet, uden der var en synlig årsag til det. I mandags rapporterede piloterne på et Embraer ERJ195-fly fra det britiske flyselskab Flybe også om røg i cockpittet under en flyvning fra Cardiff i Wales til den irske hovedstad, Dublin. Heller ikke her fandt man synlige tegn på røg.

Den britiske flyveledelse, National Air Traffic Services (NATS), meldte i løbet af mandagen også om flere tilfælde af røglugt i cockpittet på forskellige fly over Storbritannien, og at det betød et ukendt antal af omdirigeringer af sikkerhedsmæssige grunde.

I begyndelsen af ugen blev der registreret usædvanlige billeder af en rød aftenhimmel, ligesom solen flere steder er registreret i en rødlig farve. Meldinger om sådanne oplevelser er kommet fra Storbritannien, Holland og ikke mindst Skandinavien, hvor danskere har taget fine billeder af en rødligt udseende sol. Alt sammen på grund Ophelia, der undervejs har indfanget Sahara-sand og røg fra skovbrande.

Herunder et billede (kilde: Meteosat via The Aviation Herald) af orkanen Ophelia, der mandag middag lå med sit ‘øje’ lidt vest for Irland:

 

Relaterede artikler:

Mistænkelig lugt i British Airways-fly

Lugtede af gamle sokker i fly

Støv i cockpittet skabte frygt for brand

Kabinelugt tvang Lufthansa-fly til landing i CPH

x

Læs Også

Drone ramte Boeing 737-fly

En drone var kommet på afveje og ramlede ind i næsen på en Boeing 737-800 på vej til landing. Sammenstødet fik dog ikke alvorlige konsekvenser.

SAS Ireland i luften 3. december

Den 3. december går SAS' kontroversielle irske datterselskab på vingerne med sine første flyvninger mellem London og CPH. Senere følger flyvninger indenfor Skandinavien.

Piloter overrasket over SAS Ireland på skandinaviske ruter

SAS' nye irske datterselskab vil om få måneder overtager flyvninger på intra-skandinaviske ruter, som i dag betjenes med skandinavisk personale, og det kommer bag på piloterne.

SAS afviser at kommentere flyordre

En anonym europæisk kunde har underskrevet en hensigtserklæring om køb af 31 Bombardier CSeries-fly, men SAS ønsker ikke at kommentere.

SAS venter tredje overskud i træk

SAS er inde i en god udvikling og forventer et overskud på op mod 1,5 mia. kroner næste år. Hvis det holder, så vil det være tredje år i træk.

SAS tvunget til at droppe Plus-service på ny rute

SAS åbnede i lørdags en vinterrute mellem Stockholm og Eilat i Israel, men selskabet kan ikke levere Plus-produktet på returflyvningerne.