Screendump fra Twitter.

Bagagenedbrud i CPH sendte passagerer i kælderen

Frustrerede passagerer kravlede ned mod bagagesorteringsanlægget for at hente kufferter, da bagagebåndene stod stille i Københavns Lufthavn onsdag aften.

Efter en tæt ved problemfri sommer blev Københavns Lufthavn onsdag ramt af et omfattende nedbrud i bagageudleveringen. I knap tre timer stod alle bagagebånd stille som følge af en vandskade og kortslutning.

Mens nedbruddet stod på kiggede flere tusinde passagerer langt efter deres bagage. Nogle beklagede deres nød på de sociale medier, hvor Københavns Lufthavn fik på puklen af især trætte udlændinge, der savnede information over højtalerne.

CPH Bagage2

Screendump fra Twitter

Nogle valgte at tage hjem til sig selv eller på det hotel i København, som de havde booket.

Og endelig var der dem, der til sidst blev så frustrerede, at de tog sagen i egen hånd. Flere passagerer begyndte således at kravle ned af ramperne fra bagagebåndet til bagagesorteringsanlægget under bagageudleveringen. Det blev blandt andet filmet af folketingsmedlemmet Liselott Blixt (DF), der lagde en video af de klatrende passagerer op på det sociale medie Twitter.

Blixt

Screendump fra Twitter

Kort før kl. 22 rullede bagagebåndene igen og lufthavnens handlingselskaber kunne gå i gang med at sende bagagen ud til de passagerer, der havde forladt lufthavnen.

 

 

Relaterede artikler:

SAS ønsker mere bagagestabilitet i CPH

Softwarefejl var skyld i bagagenedbrud

Nyt bagagekaos i Københavns Lufthavn