CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
Asken fra Bardarbunga-vulkanen, der gik i udbrud fredag morgen, er tungere og mindre mobil end asken fra Eyjafjallajökull i 2010.
En væsentlig detalje i den islandske undergrund kan have stor betydning for om og hvordan den internationale luftfart vil blive påvirket af Bardarbunga-vulkanen på Island. Vulkanen gik i udbrud fredag morgen. De islandske myndigheder har fredag formiddag kun udstedt flyveforbud i en lille del af det islandske luftrum i en højde op til 5500 meter.
Vulkanen har ulmet siden 16. august med jordskælv på op til 5,7 på Richter-skalaen og store dele af den europæiske og nordamerikanske luftfartsindustri går rundt med klamme håndflader og minderne om Eyjafjallajökulls udbrud i 2010 i baghovedet. Dengang var askeskyer fra vulkanen årsdag til at dele af Europas luftrum var lukket i op til 10 dage.
Noget kunne dog tyde på, at der ikke er grund til at være så nervøs og frygte samme scenarie som i 2010. Asken fra Bardarbunga er nemlig ikke nær så mobilt som asken fra Eyjafjallajökull.
”Eyjafjallajökulls aske var antracit, som er fint og pulveriseret. Asken fra Bardarbunga vil være basalt, som er mere tung og grovkornet. Den vil sandsynligvis ikke komme så vidt omkring,” påpeger den danske vulkanekspert Henning Andersen.
Bardarbunga ligger under en 400 meter tyk gletcher. Og det møde mellem varme og kulde, som ville opstå, hvis Bardarbunga gik i udbrud under gletcheren, ville give en enorm eksplosion, som kunne sende store mængde aske op i luften. Derfor er det ifølge Henning Andersen værd at bemærke, at Bardarbungas lava de senere dage er begyndt at bevæge sig væk fra gletcheren. Og fredag morgens udbrud finder da også sted ved siden af gletcheren.
”Et udbrud ud i den fri luft giver slet ikke samme mængde aske,” pointerer Henning Andersen.
90 procent
Om asken fra Bardarbunga vil påvirke flytrafikken over Atlanten, i Europa eller Nordamerika afhænger i sidste ende af vindretningen. Men det er langt mere sandsynligt, at en askesky vil drive mod Europa end mod Grønland og Nordamerika.
”I det store gennemsnit henover året er der meget mere vestenvind end østenvind på den nordlige halvkugle. Hvis en islandsk vulkan eksempelvis udsender aske i fem dage er der omkring 90 procents sandsynlighed for at askeskyen vil drive mod Europa. Og kun 10 procents sandsynlighed for, at den vil drive mod Nordamerika. Her vil den sandsynligvis kun kunne komme til Grønland eller det vestligste Canada,” forklarer flyvemeteorolog Søren Brodersen fra Danmarks Meteorologiske Institut.
Eyjafjallajökull i udbrud i april 2010.
