- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Billige flybilletter har en stærk social slagside

VLAK-regeringen og finansminister Kristian Jensen ser passivt til, mens forholdene for de ansatte i luftfartsbranchen bliver værre dag for dag, skriver Ole Christensen (S) i et debatindlæg.

Af Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet

Den europæiske luftfart er i frit fald. Mens priserne på flybilletter falder med raketfart, får luftens ansatte værre og værre forhold. Samtidig har en ekstrem liberalisering af branchen tvunget tidligere hæderkronede selskaber til at give køb på deres tidligere standarder og tage lavprisselskabernes klamme kneb i brug. Vi så det for nyligt, da SAS annoncerede, at de ville åbne et datterselskab i Irland for derefter at oprette baser i London og Spanien. På den måde kan SAS spare massivt på lønomkostningerne.

Europaparlamentet er på sagen, men hvor er regeringen?
Når et delvist statsejet selskab – den danske stat ejer 14 procent af SAS-aktierne – er tvunget til at flytte til udlandet, hvis deres vinger skal kunne bære, skriger det på bedre lovgivning. Og grundet luftfartens grænseoverskridende natur giver det mening at lave reglerne i EU-regi.

Det har regeringen også fundet ud af – trods alt. Men desværre virker det, som om selvsamme regering har glemt, at de altså også har en vigtig rolle i dét spil. På dagen for SAS-annonceringen meldte finansminister Kristian Jensen ud, at han bakker op om SAS’ beslutning, da han anser den som nødvendig på grund af den store europæiske og globale konkurrence.

Dermed har Finansministeren fraskrevet sig ethvert ansvar og i stedet indtaget positionen som passiv tilskuer til et ræs mod bunden i den fuldstændigt umulige konkurrencesituation, der hersker i europæisk luftfart. Venstres finansordfører Jacob Jensen fulgte trop med at sige, at det kunne han ikke gøre noget ved; det fordi det måtte løses på europæisk niveau.

Ja, tak! Jeg skal love for, at det er vi også i gang med! Men regeringen glemmer, at den selv bærer et kæmpe ansvar for at komme ud af sit flyverskjul og få rejst opbakning til sagen i Ministerrådet. Og så skal der altså lægges betydeligt pres på Kommissionen, hvis hensigtserklæringerne skal blive til håndfaste regler. Det har regeringen alle muligheder for at gøre sammen med deres kolleger i Ministerrådet.

Lav billetpris med social slagside
Mens regeringen ser passivt til, forværres forholdene i luftfarten dag for dag. Det er ikke, fordi det skorter på europæernes interesse for at tage en flyvetur ud i Europa. Antallet af flypassagerer i EU er stødt stigende og har været det i årtier, går det den stik modsatte vej for de ansattes vilkår. I 2015 rejste over 900 millioner passagerer med fly i Europa, en stigning på 4,7 procent siden sidste år. Det viser tal fra Eurostat. Markedet boomer, fordi vi de senere år har set et drastisk fald i prisen på flybilletter. Jeg vil aldrig nogensinde klandre nogen for at rejse ud i verden. Det er kun godt, at flybilletter ikke længere kun er forbeholdt eliten. Men prisen kan blive så lav, at det har en social slagside.

På trods af at markedet boomer, skabes der nemlig ikke flere jobs i europæisk luftfart. Faktisk er antallet af jobs faldende på nogle områder. Samtidig arbejder tusindvis af dem, der er så heldige at være ansatte, på helt horrible vilkår. Et eksempel er, at visse lavprisselskaber tvinger deres personale til at arbejde som falske selvstændige. På den måde slipper selskabet for at betale både løn under sygdom og social sikring. Andre eksempler er nultimekontrakter, hvor de ansatte kun får løn for den tid, de er i luften. Klargøring, sikkerhedstjek og alt det andet, der sker før og efter en flyvning, gør de gratis. Derudover er der Pay to fly, hvor nyuddannede piloter selv betaler et beløb for at flyve for et privat selskab, så de kan få piloterfaring.

Branchen skriger på bedre regler
Når jeg hører om sådanne kreative manøvrer, får jeg associationer til forholdene på industriens fabrikker for 150 år siden. Hvor virksomhedsejerne tjente fedt, mens menigmand måtte snøre livremmen helt ind. Det vil jeg ikke være med til! Derfor kæmper jeg hver dag i Europa-Parlamentet for bedre regler for luftens ansatte.

Lige nu står jeg i spidsen for en betænkning om sociale forhold i luftfarten. I betænkningen opfordrer vi til regler, som kan stoppe den skadelige konkurrence. Helt konkret foreslår vi lovgivning, der forhindrer regelshopping, bekvemmelighedsflag, nultimekontrakter og pay-to-fly. Vi understreger også, at arbejdsmarkedets parter bør involveres i al lovgivning inden for luftfartsområdet. Og så skal der sættes en stopper for svindelmetoder, som spiller hasard med personalets og passagerernes sikkerhed. Gode og helt nødvendige initiativer.

Betænkningen er vedtaget i Europa-Parlamentets Beskæftigelses- og Transportudvalg, og den 15. februar skal hele Europa-Parlamentet stemme om den. Men den er kun første skridt på vejen. Nu skal Kommissionen fremlægge et bud på en ny, fælles europæisk luftfartsstrategi, og derefter er det op til Ministerrådet – og dermed regeringen – i samarbejde med Europa-Parlamentet at bane vej for anstændige vilkår i branchen.

Regeringens flyverskjul
Så i stedet for at gemme sig på sin trygge base, må regeringens ministre se at komme ud af skjulet og ind i kampen, inden flere etablerede flyselskaber ender med at gøre som SAS og tage konsekvensen af den katastrofale konkurrencesituation. Selvom regeringens farve er blå, og hjertet banker ekstra hurtigt på hovedparten af ministrene, når de hører ordet liberalisering, er det trods alt heller ikke i deres interesse, at virksomheder tvinges ud af Danmark. SAS udtrykte klart, at de ikke åbner et irsk datterselskab og udenlandske baser af lyst. De gør det af nød. Det kan og bør regeringen ikke sidde overhørig – ligegyldigt hvor arbejdstagerfjern den ellers giver sig ud for at være.

Der er brug for et politisk pres, så vi kan sikre, at der forsat er en fremtid for flyvende lønmodtagere i Danmark. Regeringen må og skal tage sit ansvar på sig for at levere dette pres.

Debatindlægget er alene udtryk for forfatterens egen holdning.