Wizz Air Airbus A320 i Billund Lufthavn (Foto: BLL)

Billund gik glip af Warszawa-rute

Billund Lufthavn havde håbet på en rute til Warszawa, når Wizz Air til foråret indsætter det sjette basefly i den polske hovedstadslufthavn. I stedet blev en anden nordisk lufthavn begunstiget.

Det ungarske lavprisflyseskab Wizz Air har haft stor succes med sine nye ruter fra Billund Lufthavn. Først åbnede selskabet en rute til Gdansk den 19 juni, og sidenhen fulgte den 14. september en rute til Vilnius i Litauen.

I Billund Lufthavn har man sat næsen op efter endnu flere Wizz Air-rute, og destinationer som Warszawa, Krakow, Katowice, Bucharest og Tuzla i Bosnien-Hercegovina har stået på den ønskeseddel, som lufthavnen har præsenteret for det ungarske lavprisflyselskab.

Billund Lufthavn må dog vente lidt endnu, inden man kan annoncere en rute til Warszawa. Wizz Air har neotp besluttet at placeret et sjette basefly i Chopin-lufthavnen ved Warszawa, og den vestdanske lufthavn er ikke blandt de udvalgte nye destinationer.

Det er i stedet Reykjavik sammen med Aberdeen, Bari og Bristol. Heruodver bliver antallet af afgange opgraderet på ruterne til blandt andet Stockholm-Skavsta og Oslo-Torp.

Vigtigt marked for Wizz Air
Hos Wizz Air satser man meget markant på Polen, hvilket Billund Lufthavn også har fået øje på med tre polske ruter i kikkerten.

“Det glæder mig, at vores aktiviteter i Polen stadig vokser efter et år med en kapacitetsvækst på næsten 30 procent på fra vores seks polske baser. Ved at tilføje et sjette fly til Warszawa-basen reagerer vi på efterspørgslen og fortsætter med at investere i at kunne tilbyde lavpriser fra hovedlufthavnen i Warszawa,“ sagde selskabets koncernchef József Váradi på et pressemøde i sidste uge.

Allerede fra næste år vil Wizz Air indsætte de nye 230-sæders A321-fly i det polske marked i stedet for de nuværende A320-fly, der har plads til 180 passagerer.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Billund Lufthavn til Wizz Air´s beslutning om ikke i denne omgang at få lufthavnen på rutekortet fra Warszawa.