Biludlejningsselskaberne kæmper for at hæve firmapriserne

I årets første kvartal faldt dagsprisen på lejebiler i USA med op til fem procent. Det er især konkurrencen om firmakunderne, der har sat markedet under pres.

Dagsprisen for en udlejningsbil i USA var i årets første kvartal på gennemsnitligt $40,92, hvilket svarer til omkring 245 danske kroner.

Der er et fald på næsten fem procent i forhold til samme periode året før og er baseret på opgørelsen af næsten en million transaktioner foretaget af amerikanske rejsebureauer.

Udviklingen bekræftes af de seneste tal fra biludlejningsselskabernes kvartalsregnskaber. Avis Budget i USA melder om en stigning i udlejningsaktiviteten på tre procent, mens priserne er faldet to procent. Hos konkurrenten Hertz beretter man om et prisfald på 3,6 procent i årets første kvartal for alle lufthavnslejemål.

Koncernchef Ron Nelson fra Avis Budget fortæller til BusinesTravelNews, at markedets tre største aktører – Avis, Hertz og National – konkurrerer intenst om firmakunderne, hvor alle har en meget agressiv prisstrategi. Derfor er forventningen, at året som helhed vil byde på et fald i firmapriserne på omkring 2 procent.

Omkostningerne skal ned
En af forklaringerne på prispresset skal blandt andet findes i, at billeje er kommet højere på de rejseaktive virksomheders agenda set ud fra en indkøbsmæssigt synspunkt.

“Vi kan klage nok så meget overpriserne til firmakunderne,“siger RonNelson, “og vi forsøger at få højere priser hele tiden, men det handler om at finde ud af, hvordanvi ændrer vores omkostningsstruktur, så vi kan fastholde vores marginer i lyset af et hårdere marked. “

Hos det fjerdestørste amerikanske biludlejningsselskab Dollar Thrifty har man ogsånoteret et fald i priserne i årets første kvartal, mens antallet af lejedage steg med 6,5 procent.

Det amerikanske biludlejningsmarked bæres således lige nu frem af stigende volumen, hvilket kompenserer for prisfaldet især i firmamarkedet.

Størst i det amerikanske marked er Enterprise Holdings, der omfatter Alamo, Enterprise og National. Herefter kommer Hertz (inklusive Advantage), Avis Budget og derefter Dollar Thrifty. Enterprise har en markedsandel på ca. 50 procent, mens Hertz og Avis Budget hver har omkring 20 procent af markedet.