British Airways hjemmeside. (Foto Chris Dorney | 123RF Stock Photo)

British Airways indfører distributionsgebyr

British Airways, der var ramt af et stort IT-nedbrud i weekenden, indfører den 1. november et distributionstillæg for bookinger udenom selskabets egne platforme.

Der er tale om en rigtig kedelig timing, når British Airways i fredags offentliggjorde, at selskabet den 1. november i år indfører et distributionstillæg for alle bookinger, der er ikke er foretaget på selskabets hjemmeside og selskabets call centre, for dagen efter at måtte konstatere et globalt nedbrud af selskabets check-in og bookingsystemer.

Det nye tillæg kalder British Airways for Distribution Technology Charge, og det var i den grad selskabets egen distributionsteknologi, der svigtede i weekenden og betød, at samtlige flyafgange fra lufthavnene i Heathrow og Gatwick måtte aflyses fra lørdag eftermiddag og resten af dagen, da de to lufthavne var fyldt til bristepunktet af ventende passagerer.

Det kommende tillæg gælder ikke alene British Airways, men det indføres samtidigt hos spanske Iberia, der er søsterselskab i IAG-koncernen. Tillægget er på 9,50 euro per priskomponent, hvilket svarer til 70 kroner. En rejse kan således være sammensat af flere forskellige priskomponenter, hvorfor gebyret nemt kan løbe op i 140 kroner for en returrejse. Det er eksempelvis tilfældet, hvis man rejser fra København til London og retur på én specifik pristype på udrejsen og en anden pristype på hjemrejsen.

Vil reducere distributionsgebyrer
Gebyret indfører British Airways for at reducere omkostningerne til bookingafgifter i de store distributionssystemer som Amadeus og Travelport. Netop Amadeus og Travelport benyttes af flere hundrede tusinde rejsebureauer over hele verden til at reservere billetter hos de flyselskaber, der har valgt at distribuere deres produkter via disse platforme.

Men fremover bliver disse rejsebureauer og deres kunder straffet med et ekstra gebyr, med mindre bookingerne foretages via flyselskabernes hjemmesider eller på platforme, der er en del af det nye NDC-samarbejde. (New Distribution Platform, red.)

Gebyret gælder for alle pristyper med undtagelse af grupperejser samt fuldt fleksible IATA-priser. Herudover vil British Airways og Iberia i første omgang undtage specifikke lande fra gebyret. Det gælder blandt andet for Brasilien og Kina, men British Airways oplyser, at der vil komme flere lande til.

Francisepartnerne Sun-Air of Scandinavia i Danmark og Comair i Sydafrika vil selv beslutte, om de to selskaber vil følge efter med et tilsvarende tillæg, og det samme gælder for spanske Air Nostrum, der flyver på en række Iberia-rutenumre.

Endelig oplyser British Airways, at det nye gebyr vil være gældende for alle billetter, der udstedes efter den 1. november i år.

Følger i hælene på Lufthansa
Det nye distributionstillæg følger i kølvandet på et tilsvarende gebyr, som Lufthansa-Gruppen implementerede den 1. september 2015. Her er gebyret på 16 euro per booking, hvilket svarer til 120 kroner.

Lufthansa-initiativet har sidenhen tvunget rejsebureauer og store virksomhedskunder til at benytte de alternative platforme, som den tyske luftfartskoncern har stillet til rådighed. Det koster dog mange ressourcer, da det er vanskeligt at integrere de alternative distributionsplatforme med de såkaldte mid- og backoffice-systemer i rejsebureauerne, der sikrer en effektiv håndtering af bookinger.

Men det første store erhvervsrejsebureau har allerede meldt sig på banen og håber snart at være klar til at håndtere bookinger via den nye NCD-teknologi. Det er britiske HRG, der er en del af Hogg Robinson Group, der også har afdeling i Danmark.

“Vi er meget stolte over at være det første store erhvervsrejsebureau, der er direkte involveret i udviklingen af den nye NDC-platform med British Airways. Vi har hjulpet med at levere information og har samtidig forberedt os og vores kunder til de fremtidige ændringer. Disse ændringer kommer til at ske nu,” siger Bill Brindle, der er IT-koncerndirektør hos HRG.

NDC er skabt på initiativ af den internationale luftfartsorganisation IATA, der har ønsket at skabe en standardiseret dataoverførsel inden for luftfartsindustrien. NDC, der i realiteten er et moderne webbaseret system til overførsel af data, er udviklet i tæt samarbejde med GDS-selskaber, online-rejsebureauer, erhvervsrejsebureauer og store rejseaktive virksomheder.

 

Relaterede artikler:

British Airways tester NDC-bookinger

HRG bliver først på Lufthansas Direct Connect

Kritik af Lufthansas agent-portal

CWT er bekymret over Lufthansa-distribution

Lufthansa indfører gebyr for GDS-bookinger

 

x

Læs Også

Kendte til bevæbnede vagter i to måneder

Trafikstyrelsen vidste i mere end to måneder, at iranske Mahan Air brugte ulovlige bevæbnede vagter på sine fly. Alligevel greb styrelsen ikke ind.

Hemmelighedskræmmeri bag støttekroner til flyruter

I 2015 og 2016 har ni flyselskaber fået andel i offentlig markedsføringsstøtte fra Global Connected, og sekretariatet hos Wonderful Copenhagen ønsker at hemmeligholde beløbene.

Vanskelig debut for ny SAS-leverandør

Regional Jet debuterede søndag som underleverandør for SAS, og på første afgang til Billund måtte man foretage flybytte, mens resten af dagen blev fløjet med forsinkelser.

Vækst i CPH-rutetrafik er gået i stå

I to måneder i træk har der været færre rejsende med rutefly fra Københavns Lufthavn i forhold til samme periode året før, og det betyder, at væksten i dette segment er gået i stå.

EU godkender offentlig støtte til Aarhus Lufthavn

Aarhus Kommune har fået EU´s godkendelse til at støtte Aarhus Lufthavn med 115 mio. kroner, og pengene skal blandt andet bruges på en ny brandbil og bedre checkin-faciliteter.

CPH: Savner lige konkurrencevilkår

Københavns Lufthavn mener, at det giver en skæv konkurrencesituation, at lufthavnen selv skal afholde omkostninger til sikkerhedskontrol, mens det i andre lande er en statsopgave.