Cimber A/S – nu på mexicansk

Cimber A/S har fået ændret sin registreringskode, der tidligere hed QI, ligesom hos forgængeren Cimber Sterling. Nu er koden blevet til QA, men dermed er selskabet tilsyneladende blevet mexicansk.

Der er ikke noget, der er værre end at overtage et telefonnummer efter en tidligere abonnent, hvor nummeret ikke er blevet slettet i forskellige registre. Det kan give mange ærgelser, misforståelser og fejlopkald.

Nogenlunde sådan må Cimber A/S føle det, efter at selskabet har overtaget registreringskoden fra et mexicansk flyselskab.

I Mexico var der fra 2005 og indtil den 28. august 2010 et flyselskab ved navn Mexicana Click.

Fra QI til QA
Det mexicanske luftfartsselskabhavde IATA-koden “QA“, som sidenhen er blevet ledig.Vedvintertrafikprogrammets ikrafttræden den28. oktober bliver“QA“overtaget af Cimber A/S, der blev etableret den 16. maj i år på resterne af det konkursramte Cimber Sterling.

Cimber Sterling opererede under IATA-koden “QI“, og det har tilsyneladende været nødvendigt at for Cimber A/S at få en ny kode, idet selskabet mange steder forbindes med forgængeren, når der står QI som operatør.

Men det er ikke uden problemer at tage en IATA-kode fra en tidligere operatør. I mange systemer har man nemlig ikke fået rettet QA fra Mexicana Click til Cimber A/S.

Ved et opslagi Amadeus-reservationssystemet på SAS-ruten fra København til Billund fra den 28. oktoberfremgår det, at ruten opereres i samarbejde med QA. Ved brug af hjælpefunktion får man at vide, at det er Mexicana Click, der er ejer af flyet og sågar stiller besætning til rådighed.

Amadeus Operational Info SK1281/29OCT12
Segment Departure Arrival Duration
CPH-BLL 08:00/Thu 08:50/Thu 00:50

Segment Flight Note
CPH-BLL AIRCRAFT OWNER MEXICANA CLICK
CPH-BLL COCKPIT CREW MEXICANA CLICK
CPH-BLL CABIN CREW MEXICANA CLICK
CPH-BLL OPERATED BY MEXICANA CLICK
CPH-BLL DEPARTS TERMINAL 1
CPH-BLL ET/ ELECTRONIC TKT CANDIDATE

Men man skal ikke regne med at blive mødt af en mexicansk kabinebesætning iført sombreros. I stedet vil man møde de ærkedanske medarbejdere fra Cimber A/S.

SAS har været nødt til at sende en information ud til salgskontorer og rejsebureauer, hvori man gøre opmærksom på fejlen, der er blevet rapporteret til den internationale luftfartsorganiation IATA og som følge deraf vil blive opdateret snarest muligt.