Sukhoi Superjet SSJ100 (Foto: CityJet)

CityJet modtager første russiske fly

Det irske flyselskab CityJet, der flyver for SAS, har modtaget det første af fire Sukhoi-jetlfly.

SAS-partneren CityJet har fået præsenteret de første to af 15 nye jetfly fra den russiske flyproducent Sukhoi. Der er tale om Superjet SSJ100-flyet, der i CityJet´s udgave vil være indrettet med 98 sæder.

CityJet bliver samtidig det første europæiske flyselskab, der tager SSJ100-flyet i brug. Der er bestilt 15 eksemplarer af flyet med en option på yderligere 16 fly. Flyene leveres på en leasingaftale, der har en samlet værdi på en mia. dollars, hvilket svarer til næsten 6,7 mia. danske kroner. inklusive serviceaftale og optioner. Hidtil er det kun flyselskaber i Rusland, Armenien, Indonesien, Laos og Mexico, der har taget levering af Superjet SSJ100 fra den russiske flyproducent.

De to første SSJ100-fly blev præsenteret for CityJet i Marco Polo-lufthavnen i Venedig tidligere på ugen, og det var en stolt koncernchef fra det irske flyselskab, der kunne tage imod flyet, som han betegnede som en “game changer”.

“Leveringen af vores første Superjet SSJ100 er en vigtig milepæl for CityJet i forbindelse med vores flådefornyelsesprogram. Det er et fantastisk fly, og vi ser frem til at introducere vores kunder til dets høje komfortniveau og effektivitet i de kommende år,” sagde Pat Byrne, der er koncernchef for City Jet.

Venter på tilladelse i London City Airport
De nye russiske fly skal erstatte de ældre British Aerospace Avro RJ85, som CityJet i dag har 18 eksemplarer af. CityJet råder også over syv Bombardier CRJ900-fly, som flyver for SAS i øjeblikket, og der kan eventuelt være mulighed for, at CityJet næste år skal operere 14 CRJ900-fly for SAS. Det nye SSJ100-fly leveres i Dublin i begyndelsen af juni måned, og omkring 14 dage senere følger fly nummer to.

SSJ100-flyet skal i første omgang gennemføre charterflyvninger i den resterende del af 2016, hvor der er udsigt til, at CityJet modtager samlet tre fly. De resterende fly leveres fra 2017 og fremad. CityJet venter på, at selskabet skal få tilladelsen til at operere på London City Airport med det nye fly, hvor det forventes at blive indsat i sommertrafikprogrammet fra slutningen af marts næste år.

“Vi er meget stolte, da CityJet er en pålidelig operatør, der flyver midt i hjertet af Europa. Denne begivenhed markerer udviklingen af Superjet SJ100-programmet i Europa og på den internationale scene. Vi ved, at de nye kunder følger os nøje med fokus på de markante fordele ved SSJ100-flyet i kombination med vores robuste og pålidelige tekniske support centralt i Europa,” sagde Nazario Cauceglia, koncernchef hos SuperJet Internation i forbindelse med præsentationen af de første fly.

SuperJet International, der skal servicere SSJ100-flyene er et joint-venture mellem Sukhoi Civil Aircraft Company og italienske Finnmeccanica. Selskabet har base i Venedig, og det er også herfra, at besætningerne på CityJet-flyene skal trænes. Superjet-flyet har plads til 98 passagerer i en 3+2 konfiguration med 32 tommers sædeafstand samt en loftshøjde i kabinen på over to meter. Kabinedesignet er udført af italienske Pininfarina, der også har stået for indretningen af DSB´s IC4-tog.

Relaterede artikler:

Air France vil wetlease russiske fly

Belgiske VLM afbestiller russiske fly

Russiske fly til SAS-leverandør

Greenland Express kigger på russiske fly

Maveplasker til russisk superfly

x

Læs Også

SAS-fly landede med punkteret dæk

Et Bombardier CRJ900 fly fra SAS opereret af irske CityJet måtte sikkerhedslande i Bruxelles-Zaventem lufthavnen med et eksploderet dæk.

SAS-flyvninger går fri af konflikt

Indgåelsen af en ny overenskomst for piloterne i Cimber betyder, at flere hundrede SAS-flyvninger ikke bliver ramt af konflikt.

CityJet chokeret over sygemeldinger i massevis

27 ansatte på CityJets baser i Norden har meldt sig syge med aflyste SAS-flyvninger til følge og en chokeret topchef, hvis hårde tone nu udløser krisemøde med fagforening.

CityJet får endnu en SAS-base i Baltikum

CityJet er i gang med at etablere base nummer to i Baltikum for sine flyvninger for SAS, som i dag opereres fra blandt andet København.

SAS vil ikke blande sig i Cimber-konflikt

Uenigheden om en ny overenskomst for piloterne i Cimber, kan ende i en strejke om få uger, men SAS vil ikke blande sig i, hvordan leverandørerne løser opgaven.

Ærgrelse over læk af konfliktvarsel

CityJet er ærgerlig over, at en intern mail om FPU´s konfliktvarsel mod Cimber havnede hos pressen. SAS holder sig klar til at hjælpe passagererne, hvis strejken bliver en realitet.