Cyklede til Egypten for at holde jul

Den 27-årige ingeniør Thomas Skovby Andersen holdt jul i Hurghada i Egypten sammen med sin familie. I modsætning til de øvrige 250 danskere i Bravo Tours-gruppen, havde Thomas Skovby Andersen selv klaret transporten – på cykel. Han startede 2. oktober fra København og ankom på Hotel Le Pacha den 23. december.

Mange rejser langt og længe for at komme frem til slægtninge og fejre juleaften. Men et af de mere usædvanlige tilfælde finder man med den 27-årige Thomas Skovby Andersen. Han cyklede over 4.000 kilometer fra København til Hurghada i Egypten for at holde jul med familien.

Den cykelglade ingeniør startede den 2. oktober fra København og ankom på Hotel Le Pacha den 23. december – en time senere en sin mor, to søstre, mormor og morfar.På det tidspunkt havde han været mere end 80 dage undervejs.

Thomas Skovby Andersen blev uddannet ingeniør for tre år siden, men begyndte hurtigt at finde 8-16-arbejde uinspirerende, og da hans arbejdsplads på grund af krisen lukkede for to år siden, realiserede Thomas sin drøm om at se noget af verden.

“Man oplever både byer og landskaber, når man cykler. Tempoet er passende, og man møder en mase spændende mennesker, fortæller Thomas, der tidligere har cyklet tre uger på Balkan og i Albanien og 3.000 kilometer fra det sydlige Indien til Delhi.“Der besluttede jeg at cykle en længere tur og aftalte med familien, at vi skulle mødes i Hurghada i julen,“ fortæller Thomas.

Turens hidtidige 4.025 km er gået via Tyskland, Polen, Slovakiet, Ukraine, Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet, Syrien og Jordan. Den 30. december tager Thomas til Cairo for at få visum til Indien, hvortil turen går med fly. Derefter tramper han via Bangladesh, Thailand og Malaysi til Singapore for at flyve til Australien.

“Vi havde alle tiders juleaften på Bravo Tours’ hotel. Vi havde aftalt, at vi ikke skulle gi’ hinanden julegaver, men jeg blev alligevel glad for at få nye dæk og slanger, for der har været en del punkteringer undervejs,“ siger Thomas.

Thomas Skovby Andersen har af naturlige årsager begrænset opbakning med sig undervejs. Telt, selvoppusteligt liggeunderlag og luftmadras blev i en uge erstattet af All Inclusive-konceptet på strandhotellet Le Pacha.

Se også Thomas Skovby Andersens hjemmeside: www.cyclingtheglobe.com

Foto: Thomas Skovby Andersen cyklede 4.000 km fra København til Hurghada, hvor han fejrede jul med familien.