Dansk Luftfart: Færre ‘tidsler’ i nyt EU-forslag

Luffartens nationale og europæiske interesseorganisationer har påbegyndt et intensivt arbejde for at påvirke EU-Kommissionens forslag om en revision af EU261-passagerforordningen.

Et af de mest omdiskuterede regelsæt i europæisk luftfart er EU-forordning 261/2004, der regulerer flypassagerers rettigheder ved forsinkelser og aflysninger. Forordningen fik for alvor sin ilddåb, da vulkanaskeskyen fra Eyafjalljkull lukkede hovedparten af det europæiske luftrum i fem døgn i foråret 2010.

En hændelse, der kostede luftfarten milliarder af kroner og stillede spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at flypassagerer skulle kompenseres i dagevis, fordi de var strandet på et rejsemål langt væk fra deres hjem.

Nu har EU-Kommissionen fremsat forslag til en ændring af 261/2004, og det har allerede kaldt på mange reaktioner fra luftfartens interessenter og forbrugerorganisationer. Således også fra Brancheforeningen Dansk Luftfart.

“Kommissionen er her kommet med et forslag, der fjerner nogle af de værste tidsler fra de nuværende regler. Forslaget bidrager til skarpere og tydeligere definitioner og afgrænsninger, der i sig selv vil sikre en mere ensartet udmøntning af reglerne. Forslaget sætter også en bagkant på luftfartsselskabets forpligtelser i situationer som askeskyen, nemligtre dage. Det synes vi er positivt,“ siger chefkonsulent Per Henriksen fra Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL).

Bekymrede miner
Forslaget skal først og fremmestlovbehandles i Europa-Parlamentet samt i de respektive 27 medlemslande i EU. Undervejs skal forbrugerorganisationerne også høres.

Men der er allerede bekymrede miner i de forskellige europæiske og nationale luftfartsorganisationer, der har sat turbo på lobbyist-arbejdet i håb om at kunne sætte et aftryk på den snart reviderede EU-lovgivning.

“Forslaget giver anledning til bekymring i forhold til den del af forslaget, der introducerer en slags “kædeansvar“ mellem et feederfly og en videre forbindelse, hvis ankomsten på det sidste ben forsinkes på grund af feederflyets forsinkelse. Operatøren af feederflyet kan reelt set ende med en regning på 600 euro per passager for sin del af rejsen, der formentlig er solgt for langt mindre og hvor forsinkelsen i sig selv som regel ikke vil udløse krav om økonomisk kompensation,“ forklarer Per Henriksen fra BDL.

“Sammenkædningen med en efterfølgende rejse vil med stor sandsynlighed resultere i, at lysten til at indgå interlining-aftaler mellem forskellige selskaber forsvinder. Det er skadeligt for en netværkslufthavn som Københavns Lufthavn, fordi der mistes sammenhæng i rejsen. Det betyder længere rejsetider, besværlig transfer og forringet tilgængelighed.“

Samme problematik peger International Air Transport Association (IATA) på, hvor man frygter, at mange regionale flyselskaber vil være tvunget til at ændre stategisk fokus, så der kun satses på ‘point-to-point’ ruter i stedet for feeder-ruter.

Værdikædens ansvar under lup
IATA er også bekymret ved forslaget om, at flypassagerer frit skal have tilbudt et flysæde hos et andet flyselskab, hvis detsælgende flyselskab må aflyse og ikke selv kan tilbyde transport indenfor 12 timer. Ifølge forslaget skal der ikke være begrænsninger i forhold til valg af serviceklasse, således at passagereren reelt kan købe en billet på Economy Class og blive transporteret med et andet selskab på Business Class, hvis det sælgende flyselskab må aflyse og ikke selv har kapacitet indenfor 12 timers grænsen.

“Hvis din Bic-kuglepen ikke fungerer, kan du vel ikke forvente at fåtilbudt en Mont Blanc-pen som kompensation,“ spørger IATA-generalsekretær Tony Tyler retorisk.

Den europæiske luftfartssammenslutning AEA har en anden bekymring. Her ønsker man flyselskaberne fritaget for ansvar, når begivenheder udefra rammer. Også begivenheder andetsteds i værdikæden. Her sigter AEA især på lufthavne og flyvelederkontrol, der har stor betydning for, hvorvidt flyene kan afgå og ankomme til tiden.

Noget af det samme er lavprisflyselskabernes organisation, ELFAA, inde på. Her ønsker man mulighed for at gøre krav gældende overfor strejkende flyveledere eller lufthavne, der ikke har tilstrækkeligt beredskab til bekæmpelse af vintervejrets gener.

Samtlige organisationer indenfor luftfarten konkluderer dog, at det nye forslag “er et skridt i den rigtige retning“, hvilket mere end noget andet indikerer, at man umiddelbart er tilfreds med hovedelementerne, men at justeringer er påkrævet.