(DK) Dygtig rejsekonsulent til Rejsefeber og Arte Udland – Barselsvikar

 

Er du en dygtig og meget servicemindet rejsekonsulent? Vil du være en del af et succesfuldt team af søde og meget dygtige medarbejdere midt i København?

Der er i første omgang tale om et vikariat i 4 måneder, men med en forventning om forlængelse om til et år. Da firmaet er i en rivende udvikling, så forventer vi at have brug for mere personale og her vil vikaren blive taget i betragtning.

Så kan du blive en del af vores afdeling i København, som håndterer alle danske kunder hos Rejsefeber og Arte Udland.

Rejsefeber.dk er en af Danmarks bedste onlinerejsebureauer, hvor langt størstedelen af vores kunder selv bestiller deres rejse. På kontoret håndterer vi alle henvendelser fra kunder, som skal have hjælp til deres bestilling både før, under og efter. Det kan være ændringer, tillægsbestillinger, annulleringer, hjælp til ombookinger som resultat af en flystrejke og meget meget mere.

På arteudland.dk kan vores kunder selv bestille transport og events. Også her klarer de fleste selv bestillingen online og vi hjælper dem før, under og efter bestillingen.

Vi udarbejder også tilbud til kunder på begge varemærker.

Bengt Martins Rejser Aps, som er søsterfirma til Resia Travel Group,  har udover varemærkerne Rejsefeber og Arte Udland også varemærkerne Cruise Market, Hyttespecialisten og snart Resia Erhvervsrejser på samme kontor midt i København. Den 1. maj flytter vi til store nye lækre lokaler på Købmagergade lige overfor Illum.

Vi har brug for en barselsvika, som er meget servicemindet og superdygtig til kundehåndtering i et rejsebureau. Det er altså meget vigtigt, at du har erfaring fra et andet rejsebureau eller et luftfartsselskab. Du skal have mod på at lære nyt, være omstillingsparat og have lysten til at arbejde for en meget stor skandinavisk rejsekoncern.

Udover kundehåndtering på hovedsagligt mails og telefoner, kan der i nogle periode være andre administrative opgaver. Der kan også være perioder, hvor vi her i Danmark hjælper med svenske og norske kunder.

Vi forventer, at du:

  • Er en dygtig og stabil rejsekonsulent fra rejsebranchen (rejsebureau eller luftfartsselskab)
  • Er en erfaren Sabre og/eller Amadeusbruger. Vi bruger hovedsagligt Sabre.
  • Har meget gode kommunikationsevner på dansk – både på skrift og i telefonen
  • Er meget servicemindet, så alle vores kunder kan få den bedste service
  • Kan arbejde effektivt med hele officepakken
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være del af et team
  • Er positiv og en god kollega
  • Kan klare sig godt i et firma, hvor hovedsproget er svensk og mange samarbejdspartnere er svenske. På kontoret i København er sproget dansk. Engelsk er naturligvis også et krav både mundtligt og skriftligt.

Vi kan tilbyde:

  • Et hyggeligt arbejdsmiljø med dygtige og meget kompetente kollegaer både i Danmark og Sverige. En arbejdsplads i en stor svensk successfuld rejsekoncern, som sætter stor pris på og værner om de kompetente medarbejder, som yder en personlig service og et stort engagement.
  • Hyggeligt kontor i København K
  • Løn efter kvalifikationer
  • HK overenskomst med blandt andet 6. ferieuge, pensionsordning og fritidskonto.

Tiltrædelse pr. 1. maj 2017

Da vi modtager rigtig mange ansøgninger, kan vi desværre ikke love at svare ansøger, som ikke opfylder vores krav om kvalifikationer.

Hvis du har nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte daglig leder Mette Milbæk på mette.milbaek@bengt-martins.dk. Det er også denne email, du skal sende din ansøgning til.

Udløber: 12.03.2017