CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
Hovedparten af Norwegians nye Dreamliner-fly skal indsættes på ruter fra London, Paris, Rom og Barcelona til USA. Strømmen af asiater til Europa er ikke længere i fokus.
Madrid, Rom og sågar Aalborg. Norwegian’s topchef Bjørn Kjos har de senere år nævnt mange forskellige europæiske byer som mulige udgangspunkter for selskabets kommende langdistanceruter. Efter sidste uges ordre på 19 nye Boeing 787-9 Dreamlinere bekræfter Bjørn Kjos, at man agter at gå i direkte konkurrence med de største europæiske og amerikanske netværksselskaber på de største atlantruter.
Med den nye ordre vil Norwegians langdistanceflåde de næste 5-6 år vokse fra otte til 38 Boeing 787 Dreamliner-fly. Norwegian vil fastholde sine nuværende ruter ud af de tre skandinaviske hovedstadslufthavne. Men væksten skal først og fremmest komme fra ruter fra store europæiske byer som London, Paris, Barcelona og Rom til de største amerikanske byer.
Norwegian vil flyve der, hvor folk ønsker at flyve. Ikke blot der, hvor der måtte være et hul i markedet. Det fastslog Bjørn Kjos ved en telekonference i forbindelse med præsentationen af Norwegians regnskab for tredje kvartal torsdag i sidste uge.
Asiater strømmer til Europa
Med de udmeldinger sætter Bjørn Kjos en tyk streg under, at Norwegians langrutesatsning er endt med at have fokus på helt andre markeder, end Kjos selv forudsagde før man gik i gang. Tilbage i 2012 talte Bjørn Kjos nemlig meget om de mange asiater, som ville strømme til Europa i takt med at de fik flere penge mellem hænderne.
Det var fra Asien til Europa – og ikke omvendt – at trafikstrømmen primært ville gå. Og det var her Norwegian skulle hente passagererne til sin storstilede langdistancesatsning, forsikrede Bjørn Kjos dengang.
Asiaterne har fået flere penge mellem hænderne og er begyndt at rejse mere til blandt andet Europa. Det er bare ikke med Norwegian. Idag har selskabet nemlig kun tre Asien-ruter til én destination. Det er ruterne fra Oslo, Stockholm og København til Bangkok.
I stedet bruges krudtet på at forbinde europæiske og nordamerikanske byer med hinanden. Forklaringen skal primært findes i at her er attraktive markeder, hvor selskabet er oppe imod de traditionelle europæiske og nordamerikanske netværksselskaber, der ofte har et højt udgiftsniveau. Men det handler også om noget så lavpraktisk som tilladelser til at overflyve Rusland. Dem har Norwegian svært ved at sikre sig, og det besværliggør flyvningerne til Asien.
