(Foto: EasyJet/PR)

EasyJet vil ansætte 450 piloter

Det britiske lavprisselskab easyJet melder sig nu i koret af europæiske flyselskaber, som har planer om at ansætte hundredevis af piloter. Selskabet vil både uddanne nye piloter samt hente styrmænd og kaptajner hos konkurrenterne.

For bare få år siden var mange nye europæiske piloter henvist til at arbejde gratis for at få flyvetimer eller søge til andre kontinenter for at få lønnet arbejde, hvis ikke de havde pengene til selv at betale for den ”type rating”, der kunne skaffe dem indenfor hos Ryanair. Her kunne de så sidde på en base langt væk hjemmefra.

Nu ser billedet imidlertid helt anderledes ud. Det ene store europæiske flyselskab slår flere hundrede pilotstillinger op. Seneste skud på stammen er Europas næststørste lavprisselskab, easyJet, der søger 450 nye piloter.

400 vil være en blanding af helt nyuddannede piloter og styrmænd fra andre flyselskaber, mens de sidste 50 vil være kaptajner fra andre selskaber. Desuden er det easyJets plan at forfremme 140 af sine styrmænd til kaptajner.

Ingen danske baser

EasyJet opererer mere end 245 fly på over 800 ruter i 31 lande og de nyansatte vil komme til selskabet i en periode, hvor man fortsat vokser. De vil blive tilbudt stillinger på tværs af alle easyJets 28 europæiske baser. Selskabet har indtil videre ingen danske baser.

De nye piloter skal uddannes hos easyJets samarbejdspartnere CTC Aviation, CAE eller FTE Jerez. Uddannelser, som de som udgangspunkt selv skal betale. EasyJet vil dog tilbyde at stille garantier for hele eller dele af nogle af elevernes uddannelse. Styrmænd fra andre flyselskaber kan desuden søge om at easyJet stiller en garanti, hvis styrmændene skal betale for omskoling til de flytyper, som easyJet anvender.

Det britiske lavprisselskab lancerede tidligere i år det såkaldte ”Amy Johnson Initiativ”, der skal tilskynde flere kvinder til at blive kommercielle piloter. I dag udgør kvinderne kun seks procent af easyJets nye piloter. Det vil selskabet gerne løfte til 12 procent i løbet af de næste to år.

EasyJets flåde består kun af Airbus A319 og Airbus A320-fly. Det betyder, at styrmænd fra blandt andre SAS og Thomas Cook Airlines Scandinavia kan gå direkte ind i cockpittene hos easyJet og ikke behøver omskoling til Airbus A320-familien, hvis de vælger at søge til easyJet.

Lufthansa, Austrian, Swiss og SAS er også blandt de selskaber, som søger efter piloter i disse år.

x

Læs Også

EasyJet flytter 110 fly fra britisk til østrigsk register

EasyJet Europe er etableret i Østrig, og i løbet af de kommende år skal omkring 110 fly overføres fra den britiske til den kommende østrigske driftslicens.

EasyJet åbner CPH-rute til Sverige

EasyJet åbner til december sin første intra-skandinaviske rute fra København til Sveriges ottendestørste lufthavn.

EasyJet fortsætter Arlanda-ekspansion

Med to nye ruter til oktober har easyJet på et år øget antallet af ruter fra Stockholm Arlanda fra én til seks.

London-lufthavns nye togforbindelse vedtaget

Det lokale bystyre har besluttet at bruge næsten to mia. kroner på en jernbaneforbindelse fra London Luton-lufthavnen, hvilket vil halvere transporttiden ind til centrum af London.

Første A320neo til største kunde i Europa

EasyJet har fået leveret fly nummer 300 i A320-serien, og det er samtidig det første af i alt 130 Airbus-neo fly, der vil gøre selskabet til den største operatør i Europa.

EasyJet lukker base i Hamborg

Der kan være udsigt til dyrere flybilletter fra Hamborg som følge af en ny konkurrencesituation, når easyJet næste år lukker basen i den nordtyske lufthavn.