Emirates åbner ny rute til Bali

Denpasar på den indonesiske tropeø Bali bliver Emirates’ destination nummer 148.

Det Dubai-baserede flyselskab Emirates flyver til rigtig mange hjørner af verden. Dubais placering og moderne langdistanceflys lange rækkevidde betyder, at flyselskabet kan nå omtrent et hvert sted på jorden med sine fly. Nu er det imidlertid lykkedes at finde en ny destination, som selskabet ikke flyver til i forvejen. Det er Denpasar på tropeøen Bali i Indonesien.

Den 3. juni åbner Emirates derfor en rute til Denpasar, som vil blive betjent alle ugens dage med et Boeing 777-300ER fly i en to-klasses konfiguration.

Denpasar bliver destination nummer 148 forEmirates, og den nye rute udvider flyselskabets rutenetværk i Asien og Stillehavsområdet, som på nuværende tidspunkt tæller 23 destinationer i 13 lande.

Eksotiske sandstrande
Som en af de mest populære øer i Indonesien, blandt andet på grund af de spektakulære bjerge og eksotiske sandstrande, er Bali et førende turistmål. I 2014 besøgte flere end 3,7 millioner udenlandske turister øen.

“Bali er et meget vigtigt marked forEmirates. Der er stor interesse for Bali fra hele vores netværk, især i feriesegmentet. Vi er glade for at kunne tilbydeEmirates’ produkt på daglig basis og dermed forbinde passagerer i Bali til Dubai samt til mere end 80 destinationer i Europa, Mellemøsten, Afrika og Amerika via kun ét praktisk stop i Dubai,“ Siger Thierry Antinori, Executive Vice President og Chief Commercial Officer iEmirates.

KLM eneste europæer
Emirates’ nye daglige fly til Denpasar fra Dubai, EK398, afgår kl. 08.20 lokal tid og ankommer til Denpasar International Airport kl. 21.40 lokal tid samme dag. Returflyet, EK399, afgår kl. 23.40 og ankommer til Dubai International Airport kl. 05.00 den næste dag.

KLM er med en rute fra Amsterdam via Singapore det eneste europæiske flyselskab, der flyver til Denpasar. Det samme gør Qatar Airways og en lang række asiatiske flyselskaber.

Pladsen foran Denpasar International Airport. Foto: Wikimedia Commons / Craig.