Lufthansa A330-300.

Endnu en Doha-rute må lukke

Lufthansa ophører med at beflyve Doha i ørkenstaten Qatar ved udgangen af sommertrafikprogrammet.

Det er vanskeligt for de store europæiske flyselskaber at opretholde beflyningen af de tre store hubs i Mellemøsten, henholdsvis Abu Dhabi, Doha og Dubai. Kapaciteten fra de konkurrerende mellemøstlige selskaber øges konstant, og det presser priserne på markedet, hvorfor mange af ruterne ikke længere er rentable.

Det er tilsyneladende også tilfældet med Lufthansa-ruten fra Frankfurt til Doha, der opereres via Kuwait. Den 28. oktober flyver Lufthansa for sidste gang på rutenummer LH634 med Doha som slutdestination. Når vintertrafikprogrammet træder i kraft den 29. oktober vil den daglige flyvning med Airbus A330-300 fly kun have Kuwait som destination.

Dermed kan Lufthansa stille sig op i køen af flyselskaber, der har været tvunget til at afvikle Doha-ruter som følge af den markante markedsdominans fra Qatar Airways. Når Lufthansa er væk fra ruten, vil Qatar Airways fortsætte med to daglige afgange med helt nye Airbus A350-900 fly.

Den 26. marts i år måtte hollandske KLM også lukke ruten mellem Amsterdam og Doha blot halvandet år efter, at Qatar Airways havde gjort sin entré i den hollandske storlufthavn.

Mange lukninger
Air France flyver heller ikke længere mellem Paris-CDG og Doha, mens British Airways stadig holder stand på ruten fra London-Heathrow Airport. Det skyldes dog udelukkende codeshare-samarbejdet med Qatar Airways, der flyver seks gange dagligt til Heathrow Airport, mens British Airways fastholder én daglig afgang.

Netop British Airways-afgangen til Doha har været konstant annulleret under forårets og sommerens lange konflikt med mixed fleet-kabinepersonalet, hvilket kan tyde på, at den også hænger i en tynd tråd.

I april 2016 måtte Lufthansa lukke ruten mellem München og Dubai som følge af konkurrence fra Emirates, og blot et halvt år forinden havde søsterselskabet Austrian været tvunget til at lukke mellem Wien og Dubai efter næsten 20 års uafbrudt drift.

Norwegian lukkede for et par år siden sæsonruten fra Oslo til Dubai, da Emirates´ indtog i den norske hovedstadslufthavn i Gardermoen havde gjort konkurrencen vanskelig. Det samme måtte SAS sande, da Emirates i 2011 startede op i Københavns Lufthavn, hvor det skandinaviske flyselskab samme år måtte lukke sæsonruten til Dubai.

 

Relaterede artikler:

Lufthansa lukker Iran-rute

Qatar Airways tvinger KLM til at lukke Doha-rute

Lufthansa opgiver Dubai-rute

Austrian må opgive Dubai-rute

Air France lukker Abu Dhabi-rute efter 10 måneder

x

Læs Også

Ni nye europæiske Lufthansa-ruter

Samlet ni nye ruter til Spanien, Italien, Frankrig, Rumænien og Finland bliver en del af Lufthansas vintertrafikprogram fra Frankfurt og München.

Lufthansa vil ikke overtage München-rute

Det bliver ikke Lufthansa, der kommer til at lukke hullet efter Sun-Air på ruten mellem Billund og München. Pilen peger i stedet på et britisk flyselskab.

Ny Lufthansa-rute til Costa Rica

Lufthansa følger i hælene på KLM og åbner næste år en rute til Costa Rica i Mellemamerika.

Våbenhvile mellem Frankfurt og Lufthansa

Herhjemme strides CPH og SAS stadig om taksterne i lufthavnen, mens Lufthansa og Frankfurt Lufthavn nu har fundet hinanden i en ny aftale.

Alitalia på køberjagt

15 potentielle købere af Alitalia har fået 26 dage til at tænke sig om og komme med et godt tilbud på det kriseramte flyselskab.

Lufthansa flytter kapacitet fra Frankfurt

Lufthansa er kraftigt utilfreds med taksterne i Frankfurt Lufthavn og har nu annonceret, at fem af selskabets 14 Airbus A380'ere ikke længere skal have base i Frankfurt.