Cathay Pacific sidste flyvning fra Tokyo-Narita til Hong Kong med Boeing 747. (Foto: Cathay Pacific)

Endnu et flyselskab udfaser Boeing 747

Cathay Pacific foretog for nogle dage siden den sidste passagerflyvning med Boeing 747-flyet, som Hong Kong-selskabet gennem tiden har haft 50 af i flåden.

I januar måned i år tog Air France afsked med det legendariske Boeing 747-fly. I sidste uge var turen kommet til Hong Kong-selskabet Cathay Pacific, der gennemførte den sidste passagerflyvning med jumbojetten.

Sidste flyvning fandt sted den 30. september på rutenummer CX542 fra Tokyo-Narita til Hong Kong, og da flyet taxiede ud fra platformen i den japanske hovedstadslufthavn, stod mange Cathay-medarbejdere og vinkede farvel til flyet, der har betjent ruten igennem årtier.

Det var Boeing 747-flyet med registreringen B-HUJ, der var at finde på den sidste passagerflyvning med Boeing 747 hos Cathay Pacific. Flyet blev oprindeligt leveret til Cathay Pacific den 23. maj 1995 og har således tjent selskabet i flere end 21 år.

Tokyo-ruten fra Hong Kong vil fremover blive betjent med et af de 70 Boeing 777-fly, som Cathay Pacific har i flåden. Herudover råder flyselskabet over 42 Airbus A330´ere, fem A340-fly samt de første fem af 48 fly af typen Airbus 350 XWB.

Stadig jumbojet til fragt
Første Boeing 747 fik Cathay Pacific leveret i 1980, og det var 200-versionen, der dengang holdt sig indtog hos Hong Kong-selskabet. Senere i 1985 kom 300-versionen ind i flåden, mens flyselskabet fik leveret den første Boeing 747-400 i 1989.

Cathay Pacific har dog stadig 21 Boeing 747-fly i flåden. Det er alle fragtfly, der er fordelt med 14 Boeing 747-8 samt syv Boeing 747-400.

I dag er der lidt flere end 500 Boeing 747-fly i drift hos flyselskaber over hele verden. Den største operatør er British Airways, der i dag beskæftiger 38 fly. Herefter følger Korean Air med 36 samt Lufthansa med 32 fly. Samlet er der bygget omkring 1.525 eksemplarer af det ikoniske fly fra 1968 og frem til i dag.

 

Relaterede artikler:

Hong Kong-rute til CPH lader vente på sig

Air France tager afsked med Boeing 747

Hong Kong-selskab har kig på CPH

Cathay Pacifics nye Premium Economy er afsløret

Cathay Pacific mangedobler overskud

x

Læs Også

Indonesere lynpensionerer ikonisk fly

Garuda Indonesia har besluttet at sende sine sidste Boeing 747-400 fly på pension. Det har fem andre selskaber også gjort det seneste år.

Fremrykker pensionering af Boeing 747

Taiwanesiske EVA Air er det femte flyselskab i løbet af to år, der sender jumbojetten på pension, og det sker to måneder tidligere end planlagt.

Japan Airlines indsætter større fly på Helsinki-rute

Fra den 2. april vil Japan Airlines opjustere kapaciteten på ruten mellem Tokyo og Helsinki ved at indsætte det største Boeing 787 Dreamliner-fly.

Næststørste Boeing 747-operatør pensionerer fly i 2017

British Airways er i dag største operatør af den klassiske Boeing 747-400 jumbojet, men ved udgangen af 2017 vil den næststørste operatør have udfaset samtlige 21 fly.

Lufthansa lukker Tokyo-rute

På søndag flyver Lufthansa for sidste gang mellem Frankfurt og Narita-lufthavnen i Tokyo. Dermed slutter 38 års flyvninger til den japanske storlufthavn.

Oslo henter ruteudvikler i CPH

Oslo Gardermoen placerer en tidligere CPH-ruteudvikler i Hong Kong for lettere at kunne tiltrække asiatiske selskaber. Dermed fortsætter CPH med at miste ruteudviklere.