Europæiske lufthavne i vækstkapløb

Med over 69 mio. passagerer i 2011 var Heathrow Airport atter Europas største lufthavn, men væksten er meget større hos flere af konkurrenterne. Ikke mindst en spansk og en tyrkisk lufthavn vækster hurtigere end de øvrige lufthavne blandt Europas top 10.

Europas lufthavne er midt i et udskilningsløb i kampen om passagererne.

En opgørelse over antallet af passagerer i 2011 viser, at Heathrow Airport vedLondonigen indtog en plads som nummer 1 i Europa, men væksten er meget større hos flere af konkurrenterne.

I 2011 havde Heathrow Airport således en fremgang på 5,3 procent til 69.390.628 passagerer.

På andenpladsen fulgte Paris-Charles de Gaulle med 60.970.551 passagerer, mens Frankfurt Airport med 56.436.255 passagerer blev Europastredjestørste lufthavn i 2011. Den franske lufthavn voksede knap 5 procent sidste år, mens den tyske konkurrent havde 6,5 procent flere passagerer i sine terminaler end året før.

På en europæisk fjerdeplads voksede Amsterdam Airport Schiphol med 10 procent til knap 50 millioner passagerer i 2011.

Andre lufthavne banker på

Skønt Heathrow Airport altså er langt foran sine konkurrenter, kan dette hurtigt ændre sig. Dels er de fremtidige vækstmuligheder forsvindende små for den britiske storlufthavn, der reelt drives med fuld kapacitetsudnyttelse. Dels er væksten for enkelte af konkurrenterne betydeligt større.

Den største fremgang var der i den spanske lufthavn Barcelona El Prat Airport, der er nummer 9 på listen. Lufthavnen formåede at øge antallet af passagerer med næsten 18procent fra 29,2 millioner i 2010 til 34,4 millioner i 2011.

Også Atatürk International Airport i Istanbul Tyrkiet viste voldsom fremgang i 2011, hvor man havde godt 37,4 millioner passagerer eller 16,5 procent flere end året før.

Endelig er det værd at konstatere, at lufthavnen i München avancerede en plads på listen, idet Rom´s Fiumicino-lufthavn blev overhalet.

Med sine godt 22 millioner passagerer sidste år var Københavns Lufthavne A/Sden 16. største lufthavn i Europa i 2011.

Europas største lufthavne

Rang Lufthavn 2010 2011 Ændring
1. London Heathrow Airport 65.881.660 69.433.230 5,4 %
2. Paris-Ch. de Gaulle Airport 58.164.612 60.970.551 4,8 %
3. Frankfurt Airport 53,009,221 56.436.255 6,5 %
4. Amsterdam Airport Schiphol 45.211.749 49.755.252 10,0 %
5. Barajas Airport 49.866.113 49.662.512 0,4 %
6. Munich Airport 34.721.605 37.763.701 8,8 %
7. Rome -Fiumicino Airport 36.337.050 37.651.700 3,6 %
8. Atatürk International Airport 32.143.819 37.452.187 16,5 %
9. Barcelona El Prat Airport 29.209.536 34.399.180 17,8 %
10. Gatwick Airport 31.375.290 33.674.264 7,3 %