SAS Airbus A330-300 i Københavns Lufthavn. (Foto: Morten Lund Tiirikainen)

Færre i flyene hos SAS

Selvom SAS i juli havde øget produktionen med otte procent, lykkedes det ikke at få fuldt udbytte af den øgede kapacitet.

Målt på antallet af passagerer blev der i juli sat rekord hos SAS, da 2.814.000 passagerer var det højest antal nogensinde i en juli måned. Udover denne rekord var der ikke så meget andet at glæde sig over. Det var nemlig halvlunke trafiktal, som SAS i går kunne præsentere.

Antallet af udbudte sædekilometer i juli var øget med 8,8 procent i forhold til samme måned året før. Det skyldes nye interkontinentale ruter samt indsættelsen af de nye Airbus A320neo, der har flere sæder end de Boeing 737-600, som de har erstattet.

Men det lykkedes dog ikke at SAS at sælge den samlede kapacitetsøgning. Således steg antallet af solgte sædekilometer kun med 6,7 procent, og det bevirkede at belægningen faldt med 1,7 procentpoint til 86,5 procent, hvilket er usædvanligt i en sommermåned, hvor der ofte flyves med helt propfyldte fly.

Årsagen skal dog findes i de billetpriser, som den udbudte kapacitet er blevet solgt til. Yielden, der repræsenterer indtægten per solgt sædekilometer, steg med to procent, hvilket indikerer, at kunderne i nogle tilfælde har vendt SAS ryggen for at søge mod billigere løsninger hos andre selskaber.

Stærkt europæisk marked
SAS har været bedst til at sælge billetterne på de europæiske ruter, mens det har knebet lidt mere i den interkontinentale trafik, selvom der også har været et rekordstort antal rejsende i dette segment.

Det skandinaviske flyselskab vælger da også at fremhæve  udviklingen i den europæiske trafik i forbindelse med præsentationen af trafiktallene. Her steg antallet af solgte sædekilometer med 8,3 procent, hvilket næsten kunne opveje kapacitetsøgningen på 9,8 procent. Men alene på de europæiske fritidsruter var der en fremgang på 15 procent, melder SAS.

“Det er glædeligt, at vores udvidede produktion får et så positivt gensvar og at flere rejsende end tidligere valgte at rejse med SAS såvel indenfor Europa som interkontinentalt. Det viser, at vores kundetilbud er både attraktivt og konkurrencedygtigt,” siger Rickard Gustafson, der er koncernchef i SAS.

I de første ni måneder af SAS-regnskabsåret, der løber fra 1. november til 31. oktober, har 21,9 mio. passagerer rejst med SAS, hvilket svarer til en fremgang på 5,5 procent i forhold til samme periode i 2015/16.

 

Relaterede artikler:

Flyselskaberne går fri af brændstofstigninger

SAS vinterlukker seks ruter

SAS er tilbage på vækstsporet

Analytiker: SAS får svært ved at undgå prispres

Analytiker: SAS har gjort comeback

x

Læs Også

SAS stormer mod PR-toppen

SAS har sikret sig den bedste placering nogensinde i de 16 år, hvor analysevirksomheden Aalund har gennemført den årlige undersøgelse til PR-Barometret.

SAS lukker City Lounges

Der kommer ikke flere City Lounges hos SAS. Flyselskabet afslutter samarbejdet med No 18 Office and Lounge ved udgangen af oktober.

SAS opruster på Berlin-ruter

I kølvandet på airberlins kollaps indsætter SAS i vintertrafikprogrammet op imod 200 ekstra afgange på Berlin-ruterne fra København og Stockholm.

SAS-gave til Aarhus var ikke helt ny

SAS-direktør Lars Sandahl Sørensen lovede Aarhus-borgmesteren, at aarhusianerne ikke skulle betale ekstra for at rejse med SAS ud i verden. Det skulle man heller ikke i forvejen.

Forudbestilling af specialmad på SAS Go

Vegetarisk, glutenfrit eller vegansk er nogle af de nye - mens også dyrere - muligheder af specialmad, som SAS tilbyder i forudbestilling til rejsende på SAS Go.

SAS udsætter opstart af Heathrow-base

Forsinkede flyleverancer har fået Scandinavian Airlines Ireland til at udskyde opstarten på Heathrow-basen, som skulle have åbnet i slutningen af oktober.