• Lækker og velsmagende dessert. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

  • God plads i lædersæderne og med blokeret midtersæde på Business Class. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

  • Kaffe serveret i rigtige porcelænskrus. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

  • Hattehylderne i Airbus A321 giver god plads til håndbagage. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

  • Velsmagende varmt måltid. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

Familieferie på Business Class med SWISS

ANMELDELSE: Fire Business Class-billetter til Málaga gav værdi for pengene, og SWISS leverede et flot og gennemført produkt for store og små.

Om flyvningen
Flynummer: LX 2114
Fra/til: Zurich – Malaga
Flyselskab: SWISS
Flytype: Airbus A321-200
Serviceklasse: Business
Bagage: Indchecket og håndbagage
Sæde: 1D

Før rejsen
Årets sommerferie blev besluttet sidst i april, og søgning efter billetter til Málaga gik igang. Det indrømmes blankt, at vi var sent ude, hvilket priserne på billetter fra Aalborg Lufthavn afspejlede. Der blev derfor for sammenligningens skyld foretaget søgninger fra Billund og Hamborg også.

Det billigste alternativ fra Aalborg var med Norwegian via København til en samlet pris for to voksne og to børn på godt 14.000 kroner, eksklusive serviceydelser som bagage, sædevalg og mad. SAS kunne tilbyde billetter – også via København – med bagage for omkring 17.000 kroner.

Det var derfor noget overraskende, at Lufthansa kunne tilbyde en returbillet fra Hamborg på Business Class for alle fire til en total pris på 10.886 kroner inklusive alle tænkelige serviceydelser. SWISS på udrejsen via Zurich, og Lufthansa på hjemrejsen via Frankfurt (denne kommer i en senere anmeldelse).

Efter et hurtigt ”familieråd” blev vi enige om at tage turen til Hamborg, og lave en lille miniferie ud af den fire timers køretur derned. Billetter og sæder blev booket nemt og effektivt via Lufthansas hjemmeside.

I lufthavnen
Vi var allerede checket ind hele vejen fra Hamborg og således i transit i lufthavnen i Zurich. En lille forsinkelse ud af Hamborg som følge af restriktioner i luftrummet over Europa, gjorde opholdet i Zurich-lufthavnen kort med 45 minutter før den videre flyvning mod Málaga. Gode infoskærme og rullende fortove fik os hurtigt og effektivt til gaten, men der var desværre ikke nok tid til besøg i SWISS loungen.

Boarding
Efter en kort ventetid ved gaten, var der klar til boarding. Passagerer med businessclass eller Star Alliance guldkort blev kaldt frem, for at stige ombord i Airbus A321-200 maskinen fra SWISS. Kabinepersonalet ønskede velkommen og vi blev hurtigt placeret på de reserverede pladser på første række. Med blokeret midtersæde, var der rigeligt med plads til både passagerer og håndbagage. En flaske koldt vand stod også klart på sædet.

Flyvningen
Flyet kom af sted til tiden, og A321 maskinen er både behagelig og støjsvag. Pladsen var upåklagelig, med god plads til ben, og uden sæderække foran.

Kort tid efter marchhøjden var nået, kom kabinepersonalet rundt med serveringsvognen, hvor et rigt udvalg af drikkevarer blev tilbudt. Små 10 minutter senere var der tid til at spise. De voksne fik en tre-retters menu bestående af en frisk salat, varm oksegryde samt ost og en velsmagende kage til dessert. Det hele serveret på porcelæn med metalbestik, og helheden i måltidet og drikkevarerne var udmærket.

Specielt kunne jeg lide, at kaffen efter måltidet blev serveret i porcelænskrus. Disse var gode både at holde på samt til at holde på varmen. Langt fra de papkrus, som mange af de øvrige selskaber tilbyder på mellemdistanceruterne.

Der var lidt ekstra kræset for børnene med skildpadde-brød. (Foto: Eline S. Hvistendahl)

Til børnene var der bestilt børnemenu bestående af pasta og kødsauce med frugt og chokolade til dessert. Varme boller hørte dertil, og som en lille værdsat detalje var børnenes brød formet som en skildpadde. En detalje, der viser, at SWISS også har gennemtænkt sit produkt for de mindste rejsende.

Ankomst
Ankomsten til Málaga Airport var fem minutter før tidtabellen. Ti minutter senere stod vi ved bagageudleveringen, og her skulle vi blive stående en god stund. Godt 40 minutter senere måtte vi konstatere, at vores bagage ikke var med på flyet. I serviceskranken kunne de fortælle, at bagagen fortsat stod i Zürich og først ville komme næste aften. Vi var rejst fra 16 grader og regn til 33 graders varme og sol. Så eftermiddagen startede med indkøb af sommer- og badetøj til det næste døgns tid.

Bagagen ankom næste aften, og SWISS har efterfølgende udbetalt kompensation for den forsinkede bagage. Jeg savnede dog, at SWISS allerede inden ankomst, havde oplyst, at bagagen var forsinket. Det gør stadig flere selskaber via app-løsninger eller personlige henvendelser, hvilket havde kunnet spare os for ventetiden i lufthavnen.

På trods af den forsinkede bagage leverede SWISS et kvalitetsprodukt til en meget konkurrencedygtig pris.

 

Relaterede artikler:

Behageligt og effektivt til Stockholm med A320neo

Punktligt og rimeligt med KLM til Aalborg

Til London med forsinkelse og på bageste række

LÆS ALLE VORES ANMELDELSER

 

Om flyvningen Flynummer: LX 2114 Fra/til: Zurich - Malaga Flyselskab: SWISS Flytype: Airbus A321-200 Serviceklasse: Business Bagage: Indchecket og håndbagage Sæde: 1D Før rejsen Årets sommerferie blev besluttet sidst i april, og søgning efter billetter til Málaga gik igang. Det indrømmes blankt, at vi var sent ude, hvilket priserne på billetter fra Aalborg Lufthavn afspejlede. Der blev derfor for sammenligningens skyld foretaget søgninger fra Billund og Hamborg også. Det billigste alternativ fra Aalborg var med Norwegian via København til en samlet pris for to voksne og to børn på godt 14.000 kroner, eksklusive serviceydelser som bagage, sædevalg og mad. SAS kunne…

Bedømmelse

Samlet bedømmelse

Oversigt :
Plus: Service, mad og drikke, gennemført produkt, pris

Minus: Forsinket bagage

x

Læs Også

Sådan skifter man en flymotor ved minus 30 grader

Et oppusteligt telt, fem skolebusser og godt med varmt tøj var vigtige ingredienser, da Swiss skiftede en motor på et Boeing 777-fly i arktisk kulde.

Dropper to-personers regel

Det er ikke længere et krav, at der altid skal være to personer i cockpittet hos Lufthansa, Swiss, Austrian og Eurowings.

SAS satser igen på Finland

SAS vender tilbage til Finland med Europa-flyvninger udenom Skandinavien.

Behageligt og effektivt til Stockholm med A320neo

ANMELDELSE: Airbus A320 neo er et fantastisk behageligt fly at være passager i med lavt støjniveau, optimal komfort og rummelig kabine.

Ingen udsigtsplatform i Københavns Lufthavn

Mange europæiske lufthavne har tilskuerområder, hvor interesserede kan betragte flyene. Trods den kommende udbygning i CPH er dette ikke med i planerne.

Fra Sønderborg til Malaga

Sønderborg Lufthavn får mindst 23 charterflyvninger i 2017. En af dem bliver med Airbus A320-fly til Sydspanien.