ATR72-600 fra BRA (Foto: Bene Riobó | Creative Commons 4.0)

Finnair jagter flere svenske passagerer

Det skandinaviske marked et vigtigt for Finnair, og et øget samarbejde med svenske BRA skal bringe flere passagerer ind til trafikknudepunktet i Helsinki.

Finnair er et af de største nordeuropæiske flyselskaber i Asien-trafikken, og derfor er det vigtigt for det finske flyselskab at sikre sig de nødvendige føderuter, da der langt fra er tilstrækkelig volumen i det finske marked til at fylde flyene på langdistanceruterne til og fra Asien.

I dag flyver Finnair således selv fra København, Billund, Stockholm-Arlanda, Gøteborg og Oslo direkte til Helsinki, men herudover er der også indgået aftaler med regionale flyselskaber, der skal levere passagerer til Finnair.

Et af disse selskaber er svenske BRA, der i forvejen flyver fra Umeå og Stockholm-Bromma til Helsinki i codeshare-samarbejde med Finnair. Nu bliver samarbejdet udvidet, således at kapaciteten udvides med op til syv daglige afgange, hvilket svarer til 40 procent flere flysæder. Da Finnair i forvejen flyver til og fra Arlanda-lufthavnen vil der fra januar 2018 være op til femten daglige afgange mellem den finske og svenske hovedstad.

“Det giver fordele for vores kunder at øge samarbejdet med Finnair, da vi sammen med dette selskab kan tilbyde bedre forbindelser mellem Europa og Asien. Vi har opereret Umeå-Helsinki ruten for Finnair siden september 2016, og vi er derfor glade for nu at kunne udvide vores flyvninger for Finnair med de nye Bromma-frekvenser,” siger Christian Clemens, der er administrerende direktør for BRA.

Sverige er strategisk marked
Med den udvidede betjening af Bromma-ruten til Helsinki bliver det også nemmere for rejsende med BRA fra Malmø, Sundvall, Växjö, Visby, Ängelholm, Halmstad Ronneby, Östersund og Trollhättan at flyve ind til det finske lufthavnstrafikknudepunkt via Bromma.

Finnair lægger da heller ikke skjul på, at selskabet ønsker at satse aggressivt på det svenske marked, hvorfra SAS flyver direkte til Hong Kong samt til Singapore i joint-venture samarbejde med Singapore Airlines.

“Det glæder os at kunne udvide samarbejdet med BTA, så vi kan tilbyde bedre forbindelser til det svenske marked. Dette er en forlængelse af vores strategi om at øge tilstedeværelsen i Sverige, som er et strategisk marked for os,” siger Juha Järvinen, der er kommerciel koncerndirektør hos Finnair.

Fra maj 2018 har Finnair indgået en aftale med norske Widerøe om flyvning med de nye Embraer E190-E2 fra Tromsø og Bergen til Helsinki.

 

Relaterede artikler:

Widerøe klar med første jetruter

Finnair overtager regionalt flyselskab

Asien-trafikken vokser 20 procent hos Finnair

Finnair styrker feed fra Sverige

Finnair øger presset på SAS

x

Læs Også

Overhaler SAS og Norwegian på indtjening

Finnair har præsenteret et halvårsresultat før skat på 548 mio. kroner, og har således klaret sig bedre end SAS og Norwegian, der begge kom ud med store underskud.

Ny Finnair A350 med flere sæder

Finnair har fået leveret det første Airbus A350-fly med 336 sæder, hvilket er 13 procent flere end i de første ni fly af denne type.

Helsinki indvier ny finger

Ny finger med små vigtige detaljer skal styrke Helsinkis position som knudepunkt for flytrafikken mellem Europa og Asien.

Myldredtid i Finnair Lounge

ANMELDELSE: Finnair Lounge i Helsinki Lufthavn har et relativt højt niveau, men det kan være en hektisk og forvirrende oplevelse i myldretiden.

Finsk når det er allerbedst

ANMELDELSE: En flyvning med Finnair fra Billund til Helsinki på Business Class en en oplevelse af god service og høj kvalitet.

Finnair øger overflygningskapacitet over Rusland

Mens de skandinaviske regeringer kæmper for at udvide flyvningerne over Rusland, har Finland netop fået tildelt 23 procent flere overflyvninger.