En tilfreds lufthavsdirektør Kjeld Zacho Jørgensen (t.v.) ved åbning af den nye rute. I midten Finlands ambassadør i Danmark Ann-Marie Nyroos samt Finnairs Vice President Sales for EMEA, Fredrik Charpentier (t.h.). (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

Finnair-rute indviet med klokkeklang og kage

Traditionen tro fik passagererne både kage samt bobler i glasset, da Finnair indviede sin nye rute fra Billund til Helsinki.

Lufthavnsdirektør Kjeld Zacho Jørgensen kunne i går ringe med klokken i gate 16 for dermed at fastholde traditionen ved åbningen af nye ruter i lufthavnen. Derudover kunne han byde både passagerer og inviterede gæster på kage og bobler for at fejre indvielsen af den nye rute til Helsinki med Finnair.

Ny Helsinki-rute fra Billund

Billedgalleri fra åbningen af den nye Finnair-rute fra Billind til Helsinki. Læs reportage fra åbningen her.
BLL Finnair 1.jpg

Åbner muligheder
Omkring 50 gæster var inviteret med til åbningen, både fra lufthavnen, samarbejdspartnere og potentielle kunder på den nye rute.

Blandt gæsterne var Finlands ambassadør i Danmark Ann-Marie Nyroos, som fik æren af at klippe båndet for den nye rute. I sin tale fremhævede hun de muligheder den nye rute giver for at binde Helsinki og Vestdanmark tættere sammen.

Ruten har potentiale for såvel fritids- og forretningsrejsende, og med en årligt kapacitet på 70.000 flysæder vil Finnair kunne bidrage til, at Billund Lufthavn fortsætter den positive vækst.

En gang dagligt
Den nye rute opereres af NoRRA (Nordic Regional Airlines) som er Finnairs regionale datterselskab. Ruten betjenes med en daglig rundtur.

Den daglige rundtur afgår fra Billund kl. 12:10 på mandage, onsdage, fredage og søndage. Ugens øvrige dage flyves der kl. 20:10. Med en flyvetid på 1 time og 45 minutter er alle afgange til og fra Billund samtidig tilpasset de to store traffikbølger af Finnairs 17 Asien-ruter.

I sin åbningstale fremhævede Finnaire salgsdirektør Fredrik Charpentier, at ruten fra Helsinki også er et godt tilbud til dem, der skal videre til andre finske byer eller selskabets mange destinationer i de baltiske lande eller Rusland. Men også den modsatte vej ventes der mange passagerer, hvor Legoland som attraktion ikke er til at komme udenom.

Vandkanoner
Flykaptajn Jarno Neimi viste gæsterne rundt i Embraer 190-flyet der er flytypen, som benyttes på ruten, og har plads til 100 passagerer i to klasser. Der blev også mulighed til at ”sparke dæk” for de fremmødte.

Som afslutningen på begivenheden passerede flyveren lufthavnens to brandbiler, der traditionen tro sprøjtede med vandkanonerne inden afgangen til Helsinki.

Læs også:

Finnair sætter sig tungt på SAS-hjemmebane

Finnair skruer op for Billund-rute fra start

Billund runder tre millioner passagerer i 2016

Helsinki jagter det skandinaviske marked

Finnair åbner fra Billund til Helsinki