Norwegian-fly letter fra Billund Lufthavn (Foto: Billund Airport)

Flere end to mio. udenrigspassagerer i Billund

I 2016 rejste mere end to mio. udenrigspassagerer gennem Billund Lufthavn, hvilket er mere end en fordobling i løbet af blot 10 år.

Billund Lufthavn har for alvor manifesteret sig som den førende internationale lufthavn i Vestdanmark. Ikke alene rejste næsten 3,1 mio. passagerer gennem lufthavnen i 2016, men for første gang i lufthavnens 52-årige historie var der flere end to mio. rejsende på udenrigsruterne.

Denne udvikling er blevet hjulpet godt på vej af de nye ruter til blandt andet Helsinki og London-Heathrow, der åbnede i årets løb samt de eksisterende ruter fra henholdsvis KLM og Lufthansa til de to store trafikknudepunkter i Amsterdam og Frankfurt. Men også en markant vækst hos det ungarske lavprisflyselskab Wizz Air har trukket noget af fremgangen.

I 2006 var der i alt 838.550 passagerer på udenrigsruterne fra Billund Lufthavn, og med 2.064.741 rejsende i 2016 er væksten på hele 146 procent i løbet af en 10-årig periode.

“Med forbindelser til de allerstørste hub-lufthavne i Europa er tilbuddet for de rejsende blevet forbedret og forstærket gennem det seneste år. Forbindelserne til de store lufthavne i Europa er særligt vigtige for erhvervslivet, der er afhængige af god international tilgængelighed til såvel markeder som forretningsforbindelser over hele verden,” siger administrerende direktør Kjeld Zacho Jørgensen fra Billund Lufthavn.

Stabilt indenrigsmarked
At Billund Lufthavn til stadighed bliver en mere betydende international lufthavn kan også aflæses i, hvor meget indenrigstrafikken udgør af den samlede trafik fra lufthavnen. I 2016 voksede antallet af indenrigspassagerer fra 128.965 til 139.075 blandt andet drevet af en forlænget sæson på DAT-ruten til Bornholm.

Men indenrigstrafikken udgør kun 4,5 procent af det samlede antal passagerer mod eksempelvis Aalborg Lufthavn, hvor 58 procent af samtlige rejsende er indenrigskunder. Tilsvarende er 51 procent af de rejsende fra Aarhus Lufthavn passagerer på SAS-indenrigsruten til København.

Generelt er indenrigstrafikken meget stabil fra Billund Lufthavn, og efterhånden som udenrigsruterne fortsætter med at vokse, vil andelen i dette segment få endnu mindre betydning, når man kigger på det samlede billede.

Stoppede fire års tilbagegang
Siden 2012 har der været konstant tilbagegang i antallet af charterpassagerer, der har rejst fra og til Billund Lufthavn, men i 2016 er tilbagegangen stoppet. Således er 990.956 passagerer blevet reduceret til 879.948 passagerer i 2016, men nu går det endelig fremad igen, selvom det er med små skridt. Fremgangen i chartermarkedet blev på 3.021 passagerer i 2016, hvilket svarer til beskedne 0,3 procent.

Dårligt vejr i juli måned i 2016 gav godt salg for rejsebureauerne, og det forventes, at der også i 2017 vil blive tale om en lille stigning i udbuddet af rejser.

“Antallet af rejsende, der foretrækker charterproduktet har gennem mange år ligget mellem 850.000 og 1.000.000, så det er helt sikkert et ferietilbud, der vil appellere til både kendte og nye rejsende i de kommende år. Bekvemmeligheden ved at bestille alt på én gang, er noget, der er vigtig i den travle hverdag, mange familier oplever,” mener Kjeld Zacho Jørgensen.

 

Relaterede artikler:

To-årig blev nummer tre million

Billund runder millionen i tredje kvartal

Store forventninger til ny Heathrow-rute

Ny årsrekord i Billund Lufthavn

Finnair åbner fra Billund til Helsinki

x

Læs Også

Billund får shuttle-service fra stor jysk by

Om en måned dukker en ny shuttle-service til Billund Lufthavn op fra stor jysk by, men til gengæld er X-busruten fra Silkeborg via Brande blevet lukket.

425.000 passagerer igennem Billund Lufthavn

Med 425.000 passagerer og en vækst på 5,1 procent sikrede Billund Lufthavn sig den bedste måned i lufthavnens snart 53-årige historie.

Her er Danmarks billigste taxfree-lufthavn

Der kan være stor forskel på priserne i lufthavnenes tax-free butikker, viser en sammenligning af de tre største lufthavne i Danmark.

Billlund-rute til Berlin starter før tiden

Den nye lavprisrute fra Billund til Berlin starter syv uger før tiden, men det bliver i første omgang kun med halvdelen af de planlagte fire ugentlige afgange.

BMI Regional afviser ikke München-Billund rute

Hvis BMI Regional får ledig kapacitet på basen i München Lufthavn, vil man ikke udelukke muligheden for at etablere en rute til Billund.

Billund får Athen-rute

Efter tolv års fravær får Billund nu igen i begrænset omfang direkte fly til Grækenlands hovedstad.