Flypassager anholdt med 247 eksotiske dyr i kufferten

En 51-årig mand forsøgte at komme ombord på et Iberia-fly fra Argentina til Spanien med en noget usædvanlig last. Sikkerhedsfolk i lufthavnen afslørede, at kufferten var fyldt med 247 eksotiske dyr, herunder giftslanger. Han risikerer op til 10 års fængsel.

I takt med stadig skrappere regler for de flyrejsendes bagage og ikke mindst indholdet heraf har mange gjort sig overvejelser om de ikke altid lige gennemskuelige regler for kufferter oghåndbagage.

Sammen med told- og importregler kan rejser værelidt af en udfordring, og i nogle tilfælde kan reglerne være så forvirrende, at man kan lade tvivlen komme passagererne til gode.

Det vil imidlertid næppe blive tilfældet for en tjekkisk mand, der blev anholdt af myndighederne i lufthavnen i Buenos Aires den 7. december.

Det viste sig nemlig, at den 51-årige Karel Abelovsky havde mere med i bagagen end det tilladte.

Den tjekkiske mand forsøgte at komme med på en transatlantisk flyvning med Iberia fra Argentina til Madrid i Spanien, da chokerede sikkerhedsvagter ved Ezeiza lufthavnens sikkerhredskontrol gennemlyste kufferten.

Mandens bugnende kuffert viste sig nemlig at indeholde store mængder af “levende organisk materiale, der bevægede sig“, rapporterer flere lokale nyhedsmedier samt det engelske BBC.

Eksotiske dyr

Da man fik åbnet kufferten viste det sig, at den indeholdt ikke færre end 247 eksotiske dyr, herunder adskillige giftslanger, insekter, edderkopper, firben og snegle.

To af dyrene i kufferten var allerede døde, da man fik bagagen åbnet, og det kunne også være sket for de øvrige dyr, hvis man ikke havde stoppet manden, som man mistænker for at være en del af en større smugler-ring.

Ifølge oplysningerne kunne der også have været risiko for at de giftige dyr kunne undslippe kufferten og potentielt udgøre en fare for de øvrige passagerer.

Karel Abelovskyer nu løsladt mod kaution, men er tiltalt for smugling og for udsætte de andre passagerer på flyet for fare. Han risikerer op til 10 års fængsel.