Affyring af ICMB-missil (Visualisering: photochicken / 123RF Stock Photo)

Flyselskaber ændrer flyveruter efter missiltest

Flere europæiske flyselskaber har ændret flyveruterne til Japan, efter at et passagerfly fra Air France passerede tæt forbi nedslagsstedet fra et nordkoreansk ICBM-missil.

Nordkorea gennemførte den 28. juli den 12. missiltest i løbet af 2017, og det har vanen tro medført fordømmelse i hele den vestlige verden. Det seneste missil landede i havet i Japans eksklusive økonomiske zone (EØZ), som det også har været tilfældet et par gange tidligere.

Det har fået Lufthansa til at ændre flyveruterne til og fra Japan, skriver nyhedsbureauet Reuters. Allerede sidste år besluttede Lufthansa Gruppen, der omfatter Lufthansa, Swiss og Austrian, at undgå direkte overflyvninger af nordkoreansk luftrum.

“Som følge af de seneste nordkoreanske missiltests, har Lufthansa Gruppen nu besluttet at ændre flyveruterne til og fra Japan, udelukkende som en sikkerhedsforanstaltning,” siger en talsmand fra selskabet og tilføjer at ændringerne i flyvetiden vil blive ubetydelige.

Hos SAS har man dog ikke fundet anledning til at ændre flyveruten fra København til Tokyo-Narita International Airport, som det skandinaviske flyselskab betjener seks gange om ugen.

“Vores ruteføring til Japan er uændret, da vores Asien-ruter går via Rusland,” siger kommunikationsmedarbejder Randi Baasch fra SAS til CHECK-IN.dk.

De øvrige selskabers ruter mellem Japan og Europa går dog også via Rusland, og det kritiske område er rent faktisk i Det Japanske Hav øst for Koreahalvøen.

Air France-fly tæt på nedslagssted
Air France-KLM bekræftede i sidste uge, at selskabet har udvidet den såkaldte no-fly zone over Nordkorea, efter et rutefly omtrentligt passerede den position, hvor et interkontinentalt missil (ICBM) landede omkring 10 minutter senere.

Air France AF293 – 28. juli 2017 fra Tokyo-Haneda til Paris-CDG (Grafik: Flightradar24.com)

Der var tale om rutenummer AF293, et Boeing 777-300 ER fly med 323 mennesker om bord, der på vej fra Tokyo Haneda Airport til Paris-CDG den 28. juli befandt sig blot 100 kilometer fra nedslagsstedet for ICBM-missilet.

Ifølge de nordkoreanske medier nåede missilet en højde på 3.725 meter, før det landede i havet, mens Air France-ruteflyet befandt sig i en højde på 30.000 fod svarende til 9.144 meter.

 

Relaterede artikler:

Missil-advarsel til flyselskaber

MH017 blev ramt af russisk missil

Passagerfly undgik nordkoreansk missil

Pakistansk missiltest tvang SAS-fly ned i Delhi

Israelske passagerfly udstyres med anti-missil systemer

x

Læs Også

Havarikommissionen trækker sig fra A380-undersøgelse

Den danske havarikommission har pligt til at være hovedundersøger på søndagens A380-motorhavari over Grønland, men der er ikke ressourcer og ekspertise til undersøgelsen.

Lufthansa genåbner Kina-rute

Næste forår vil Lufthansa atter flyve til den kinesiske millionby Shenyang, som var en del af rutenetværket fra 2012 til 2016.

Motorhavari på A380-fly over Grønland

Et motorhavari i en Airbus A380-800 fra Air France nær Nuuk, tvang piloterne til en nødlanding i Canada på en flyvning mellem Paris og Los Angeles.

Lufthansa-jumbojet på tysk indenrigsrute

Fra den 1. november vil Lufthansa benytte 371-sæders Boeing 747-jumbojet på indenrigsruten mellem Frankfurt og Berlin.

Lufthansa åbner USA-rute fra Berlin

For første gang i 16 år vender Lufthansa tilbage til Berlin-Tegel med en langdistancerute, men det tyske flyselskab også vil etablere en USA-rute fra Düsseldorf.

Flyselskaber lader sig ikke skræmme af Kim Jong-un

Efter i en kort periode at have omlagt sine flyveruter til og fra Japan som følge af de nordkoreanske missiltests, er SAS og andre selskaber vendt tilbage til de normale flyveruter.