Air Force One på besøg i Montevideo, Uruguay (Foto: Vince Alongi | Public domain in the United States)

Det flyvende Hvide Hus

Det legendariske Air Force One-fly holder til i en hangar på Joint Base Andrews nær Washington DC, og flyets 370 kvadratmeter rummer en flyvende udgave af Det Hvide Hus.

På Joint Base Andrews i staten Maryland, lidt udenfor hovedstaden Washington DC, gør personnel i 89. Airlift Wing sig de sidste forberedelser, inden præsidenten ankommer. Det summer af aktivitet i den enorme Hangar 19, hvor et US Air Force Boeing 747-200B fly står parkeret. I militær jargon kaldes jumbojetten for et VC-25A, da den er specialbygget til at transportere USA´s præsident hvorhen på kloden, som han måtte ønske sig.

Flyet kaldes i dagligt tale Air Force One, hvilket er kaldesignalet på ethvert fly i det amerikanske luftvåben, som på et givet tidspunkt måtte have den amerikanske præsident ombord.

For de få udvalgte fra pressen, som dækker præsidentens gøren og laden, betyder en afgang med Air Force One, at de skal møde op på Andrews-basen en time før afgang. I et afspærret område ved indgangen til basen undersøger en Secret Service-agent grundigt hver enkelt presserepræsentant ved hjælp af en håndholdt metaldetektor, mens en sprængstofhund nysgerrigt gennemgår fotografernes kameraer. I hangaren har besætningen ombord på Air Force One i mellemtiden meldt klart fly.

Hvis præsidenten skal tale til pressen vil Secret Service beordre en såkaldt ramp freeze, hvor al flyaktivitet vest for flyvestationens bane 01/19 lukkes ned. En marshall fra 89. Airlift Wing afsøger Air Force One`s rute fra hangar til startbane for Foreign Object Damage også kaldet FOD. Det kan være sten, en mønt eller lignende der kan suges ind i en af Air Force One`s fire General Electric F103-GE-180 jetmotorer, som hver har en indsugning på 335 centimeter. I forvejen bliver rampen og banerne på Andrews grundigt afsøgt for fremmede genstande, men når det er selve chefen der skal afsted, kører man en ekstra runde.

Præsidenten ankommer
Præsidentens ankommer nogle gange til basen i en bilkortege med to identiske Cadillac-limousiner fulgt af mindst to Chevrolet Suburban War Wagons, der kører direkte til VIP-området – hvis præsidenten skal holde en tale – eller også fortsætter direkte ind i hangaren. To snigskytter fra Executive Protective Agency (den uniformerede del af Secret Service, red.) har i mellemtiden taget plads på en afsats på kontroltårnet, hver bevæbnet med 7 mm Magnum-rifler.

Det hører dog til sjældenhederne at præsidenten ankommer i bilkortege, da det oftest benyttede transportmiddel fra Det Hvide Hus til Joint Base Andrews er en helikopter, eller nærmere betegnet en Sikorsky VH-3H eller en VH-60N med kaldesignalet Marine One. Det er iøvrigt helikoptere vi allerede kender, eller er i færd med at gøre bekendtskab med fra luftrummet over Danmark. VH-3H er en specialbygget version af S-61A Sea King, som gjorde lang og tro tjeneste som redningshelikopter i Det Danske Flyvevåben fra 1965 til 2010, og VH-60N er en søster til MH-60R Sea Hawk som netop i disse år tages i brug på Søværnets fregatter og inspektionsskibe.

Air Force One med to ledsagefly i Paris Orly-lufthavnen. (Foto: Mathieu Marquer)

Selve Hangar 19, hvor Air Force One venter, er stor nok til at rumme de to VC-25A`ere ,som står til præsidentens disposition. Det ene fly fungerer som backup, hvis det andet midlertidigt må tages ud af drift. Hvis begge 747`ere måtte være indisponible vil et andet fly fra 89. Airlift Wing træde i deres sted. Et andet formål med at have to identiske VC-25A`ere i tjeneste er, at de især på udlandsrejser følges ad for at gøre det vanskeligere for offentligheden at vide, hvilket fly præsidenten er ombord på. I disse tilfælde vil det kun være meget få mennesker være, der er blevet briefet om, hvilket fly præsidenten boarder – eller sagt med andre ord, hvilket fly der er Air Force One.

Militær version af jumbojet
VC-25A, som er US Air Force´s betegnelse for deres Boeing 747-200B er en militær VIP-version af flyet der igangsatte en revolution i civil luftfartshistorie. Da Pan American World Airways lancerede flyet i 1970 havde flyrejser hidtil været for de privilegerede, men med flyets maksimale konfiguration på 550 økonomiklassesæder ændrede 747´eren det til at blive en økonomisk overkommelig rejseform for menigmand. Det var starten på en æra for de store og brede passagerfly, eller widebody-flyene som de bliver kaldt, frem for de mindre men langt hurtigere og slankere supersoniske jets, såsom Concorden eller Tupolev 144.

Senere versioner af Boeing 747`eren kunne rumme helt op til 624 passagerer, men VC-25A`erne er bygget til én mand og flyver sjældent med mere end 20 til 30 passagerer af gangen.

Selv om de fleste interkontinentale ruter i dag rutinemæssigt beflyves af to-motors passagerfly med to piloter i cockpittet, var det et krav i tiden, da US Air Force i 1985 bestemte sig for, at det fremtidige Air Force One skulle være et fire-motorers fly med fire personer i cockpittet, henholdsvis to piloter, en navigatør samt en flyingeniør.

Det Hvide Hus på vinger
I god tid før præsidenten ankommer til Hangar 19 på Joint Base Andrews, samler flyets kaptajn samtlige, der skal udgøre besætningen på dagens flyvning med Air Force One i et mødelokale i Presidential Airlift Group. Med kort og skemaer forklarer kaptajnen, hvor de skal hen, og hvordan de vil komme frem. Derpå overgiver han ordet til efterretningsofficeren, som briefer besætningen om destinationen. Hvis det eksempelvis er Los Angeles, vil briefingen sandsynligvis ikke rumme meget andet end en beskrivelse af hotellet, eller hvis det er en flyvning til Karachi i Pakistan, vil efterretningsofficeren gå ind på detaljer omkring besætningens sikkerhed og risikoen for et eventuelt terrorangreb.

Indretningen af Air Force One. (Grafik: Aircraft Wiki) Klik for større version.

Som alt andet personnel ombord på Air Force One, forbereder også kabinepersonalet sig grundigt forud for en flyvning. 48 timer inden afgang købes der ind i dagligvarebutikker i en vis radius omkring basen, altid anonymt og altid ad varierende ruter. Den indkøbte mad lastes ind i specifikke opbevaringsrum på VC-25A`erens nederste dæk, hvor det siden bliver hentet op til tilberedning i en af flyets to fuldt udrustede galleys (køkkener, red.).

Rengøringen af de 370 kvadratmeter ombord på dette flyvende Hvide Hus hører også til opgaverne, alt fra Præsidentsuiten, kontorer, møderum til flyets køkkener, toiletter og passagerkabiner skal holdes rene både før og under flyvningen. Skulle præsidenten ønske at trække sig tilbage, vil kabinepersonalet altid have en af hans to senge ombord stående opredt.

VC-25A flyet har, som en almindelig Boeing 747-200B, to dæk og et lastrum, og de tilsammen 370 kvadratmeter er omdannet til Det Hvide Hus på vinger. Der er præsidentsuiten i flyets stævn, der indeholder to soveværelser, et badeværelse, en garderobe, samt præsidentens “Ovale Kontor” ombord. Dertil har flyet flere kontorer til rådighed for præsidentens stab, et konferencerum med avancerede faciliteter til telekommunikation samt egen klinik med læge og sygeplejerske. De to køkkener ombord kan forsyne op til 100 mennesker per måltid, og de tre passagerkabiner har plads til henholdsvis medrejsende gæster, staben og Secret Service.

Protokollen ombord er at man må bevæge sig bagud eller til og med det sæde, som man er blevet tildelt, men aldrig længere fremad i flyet. En større logistisk operation følger forud for enhver flyvning Air Force One foretager, da adskillige militære transportfly flyver i forvejen med helikoptere, motorkøretøjer og andet nødvendigt udstyr til præsidentens følge. Flyet har en besætning på 23, og en kapacitet til 70 passagerer.

Affyringskoder med i kuffert
Hele besætningen har indtaget deres positioner ombord på Air Force One i det øjeblik præsidenten kører ind på Joint Base Andrews. Piloterne gennemgår deres before-start checkliste og informerer derpå den øvrige besætning samt de som følger flyets forberedelser udenfor, at man er klar til afgang. Apron Control giver piloterne en off block tid, som er den helt nøjagtige tidsangivelse for, hvornår Air Force One skal forlade rampen og påbegynde sin taxi-kørsel mod startbanen.

Men inden Air Force One`s hjul kan rulle skal de sidste passagerer nå ombord. Den næstsidste person til at boarde flyet er en officer, som bærer på en 20 kg. sort mappe, og det er ikke et helt almindeligt stykke håndbagage. Mappen –  også kendt under betegnelsen The Football – indeholder affyringskoderne til det amerikanske nukleare beredskab, som gør det muligt for præsidenten at iværksætte et atomart angreb når han ikke opholder sig i en kommandocentralen, der sædvanligvis er Situation Room i Det Hvide Hus.

Som den sidste person træder præsidenten ombord på Air Force One i samme øjeblik, at piloterne har færdiggjort deres before-flight checkliste. Boarding af præsidenten er det sidste der sker, inden 747`erens hjul ruller væk fra standpladsen, ikke alene på grund af præsidentens status men også en indøvet detalje i det omfattende sikkerhedsberedskab, der omgiver USA`s øverstkommanderende hvor han end bevæger sig.

Air Force One i aftenbelysning i Zagreb Airport (Foto: Dtom | GNU Free Documentation License)

Med høj hastighed taxier piloterne på Air Force One mod startbanen på Andrews, velvidende at ikke noget andet fly eller køretøj vil være i deres vej. Med hele ni meter ned til asfalten, 30,5 meter til hovedlandingsstellet, og 3,6 meter frem til flyets næsetip, kræver det øvelse og erfaring af piloterne i cockpittet at taxie en Boeing 747. Mens flyet stadig ruller, modtager kaptajnen tilladelse til takeoff fra flight-control. Som regel kører VC-25A´eren direkte ud på startbanen og påbegynder takeoff uden at gøre stop. Det store fly letter og stiger op i luftrummet over Washington D.C., hvor den øvrige flytrafik bliver afledt i takt med, at Air Force One bevæger sig fremad mod sin destination.

Fire gange i Københavns Lufthavn
Air Force One er radiokaldesignalet på ethvert fly fra US Air Force, der måtte have den amerikanske præsident ombord. Idéen til et særligt præsidentfly blev født i Franklin D. Roosevelts regeringsperiode. Første præsidentfly var et C-54 Skymaster propelfly, og præsidenterne fløj først ind i jetalderen i 1958, hvor der blev købt tre Boeing 707 Stratoliners – med den militære designation VC-137A – som Dwight D. Eisenhower første gang benyttede på en tur til Europa i 1959.

Det nuværende Air Force One-fly blev anskaffet i 1990 under George H.W. Bush administrationen.

Air Force One har indtil videre besøgt Københavns Lufthavn fire gange. Første gang var Bill Clinton i 1997, sidenhen fulgte George W. Bush i 2005, mens Barack Obama har været forbi to gange i 2009 i forbindelse med IOC-topmødet i oktober og FN´s klimakonference i december.

 

Relaterede artikler:

Boeing 747-8 bliver ny Air Force One

Her er præsidentkandidaternes fly

Dansk flyselskab på opgave for Det Hvide Hus

Præsident-fly til salg på auktion

Sådan rejser de kongelige og statsoverhoveder

Få hurtig adgang til artiklen

Vælg det abonnement, der passer til dig eller din virksomhed

99 kr. + moms

1 md.

279 kr. + moms

3 mdr.

549 kr. + moms

6 mdr.

999 kr. + moms

12 mdr.

Allerede abonnent?