Thilde Mortensen Waast og Anders Mark Jensen fra FPU.

FPU-ledelse: Frygtede at vi blev overvåget

Den langvarige konflikt mellem FPU og Ryanair i 2015 var psykisk belastende for fagforeningens ledelse, der frygtede at de blev overvåget.

Tirsdag den 6. december 2011 indkaldte Ryanair til pressemøde i Billund Lufthavn. Rygterne var på forhånd gået om, at selskabets topchef Michael O´Leary ville dukke op og præsentere spændende nyheder fra det irske lavprisflyselskab.

Pressemødet blev lige så hektisk og tumultarisk som så mange andre med deltagelse af den karismatiske Ryanair-topchef, der ankom til Billund sammen med sin kommunikationschef i et stort Boeing 737-800 fly, der kun havde de to som passagerer. Ud af flyet trådte julemanden i skikkelse af Michael O´Leary, og han havde store indpakkede gaver under armen.

Michael O´Leary legede julemand i Billund Lufthavn. (Foto: Jonas M. Kunzendorf)

Iført en LEGO-klods i papmaché , en maske fra en af de velkendte DUPLO-figurer samt en nissehue entrerede Michael O´Leary det store mødelokale på anden sal i Billund Lufthavn, hvor den danske verdenspresse var samlet. Herefter stablede Ryanair-chefen de fem pænt indpakkede julegaver på bordet, og hver pakke havde påtrykt navnet på en ny destination, som Ryanair ville åbne fra Billund Lufthavn fra slutningen af marts 2012.

Anledningen til besøget var nyheden om etableringen af selskabets 48. europæiske base i Billund Lufthavn, og planen var. at der i slutningen af marts i første omgang skulle stationeres to basefly i den vestdanske internationale lufthavn.

Manglende opbakning fra jordpersonale
Hos Flyvebranches Personale Union (FPU) havde man noteret sig, at Ryanair havde etableret base i Billund den 22. marts, og FPU havde flere drøftelser med Ryanair, der pure afviste af tegne overenskomster for deres flyvende personale.

Derfor søgte FPU gennem øvrige fagforbund som 3F, HK, Metal og Serviceforbundet om opbakning til at lægge pres på Ryanair, da det var nødvendigt med mulige sympatistrejker for at få Ryanair til at makke ret og tegne danske overenskomster for piloter og kabinepersonale på den jyske base.

FPU måtte dog hurtigt erkende, at der var store udfordringer i Billund Lufthavn. Kun omkring halvdelen af de ansatte på landjorden var organiseret.

“Billund var i luftfartsbranchen kendt – og er nu også blevet det i offentligheden – for, at der indenfor vores område er den laveste faglige organisering. Det er jeg sikker på, at Ryanair godt vidste, og at det var en medvirkende grund til, at de først fik base i Billund. De har forsøgt at drive en kile ind mellem os,, som er medlem af et fagligt fællesskab, og de ansatte, der ikke interesserer sig så meget for det,” fortæller FPU´s næstformand Anders Mark Jensen i bogen Social Dumping af Bjarne Henrik Lundis.

På et møde tidligt i juni i 2012, hvor repræsentanter for de forskellige fagforbund var samlet hos LO i København, besluttede man i første omgang at opgive at forfølge sagen med Ryanair i Billund, da der tydeligvis ikke var tilstrækkelig opbakning fra de medarbejdergrupper, der skulle bidrage til at ramme Ryanair med strejkevåbenet.

Oppe imod gigantiske kræfter
Herefter var der nogenlunde ro i halvandet års tid inden, indtil den 29. oktober 2014, da Ryanair på et særdeles velbesøgt pressemøde på Hilton Copenhagen Airport Hotel annoncerede, at man ville åbne base i Københavns Lufthavn den 26. marts 2015.

Anders Mark Jensen var i Finland, da han fik overbragt nyheden nogle dage i forvejen fra en irsk kollega. Det satte straks tanker i gang, hvordan FPU som relativt lille fagforening skulle tage kampen om med Ryanair, som en af luftfartens giganter.

“Jeg husker, at jeg ikke sov ret mange timer den nat, hvor jeg fik at vide, at Ryanair nu ville have base i København. Jeg lå og spekulerede på, hvad der ville komme til at ske. Allerede da Ryanair fik base i Billund, kunne vi mærke, at mediernes interesse for sagen var stor. Så vi var godt klar over, at det kunne udvikle sig til noget virkeligt stort. Vi havde dog ikke drømt om, at sagen mod Ryanair fik det kæmpe omfang, den gjorde,” siger Anders Mark Jensen.

Efter en del overvejelser og drøftelser i FPU og i samråd med familienetværket i LO, blev man enige om, at man ville tage kampen for medlemmernes skyld. FPU mente, at det simpelthen var et spørgsmål om overlevelse for både medlemmerne og branchen som sådan.

“Vi hilste Ryanair velkommen i Danmark. Men de løn- og arbejdsvilkår, som deres ansatte arbejder under, skal selvfølgelig følge dem, vi har her i Danmark. Vi vil nemlig ikke have konkurrenceforvridning og social dumping. Der var en masse skriverier frem og tilbage. Men Ryanair ønskede ikke at indgå en overenskomst med os,” husker FPU-næstformanden.

Undervejs i processen var FPU til flere møder med Ryanair. Et af møderne var i London, hvor Anders Mark Jensen første gang mødte selskabets berygtede HR-direktør Eddie Wilson.

Kommerciel direktør David O´Brien (t.v.) og Eddie Wilson (t.h.) til pressemøde i København. (Foto: Andreas Krog)

“Han er kendt som ‘The Terminator’ og for at ville holde fagforeningerne uden for indflydelse. Jeg kan huske, at det på mødet stod mere og mere klart for mig, hvilke gigantiske kræfter vi var oppe imod med Ryanair. Det blev også tydeligt for mig, at enten så kunne man i Ryanair ikke, eller også ville man ikke, forstå hvad den danske model på arbejdsmarkedet går ud på,” fortæller Anders Mark Jensen til bogen.

Frygt for overvågning
Det langstrakte forløb med at få Ryanair til at tegne overenskomst for selskabets ansatte på basen i Københavns Lufthavn kom til at tære på kræfterne hos den lille fagforening, der på dette tidspunkt blot organiserede 2.000 piloter og kabinepersonale. Hele kampagnen blev med LO´s velsignelse officielt sparket i gang den 18. februar 2015.

Der blev nedsat en firemandsgruppe besående af formand Thilde Mortensen Waast og næstformand Anders Mark Jensen fra FPU suppleret af Olfert Kristensen fra HK Service samt Morten Skov Christiansen, der dengang var formand for LO Hovedstaden.

Det blev en periode, hvor de to FPU-ledere nærmest følte sig konstant overvåget, og hvor man skulle tænke over hver eneste handling, som man foretog offentligt. Eksempelvis valgte FPU´s formand og næstformand at tale sammen ansigt til ansigt, når noget i sagen skulle drøftes.

“Vi vidste, at Ryanair ville gå efter alt, hvad vi sagde og gjorde. Vi fik derfor også blandt andet tænkt meget over, hvad vi har skrevet på Facebook, og hvad vi har liket der. Vi har også tydeligt fortalt vores øvrige bestyrelse og tillidsrepræsentanter, hvad de måtte gøre og sige,” erindrer Anders Mark Jensen.

Følelsen af og frygten for at blive overvåget tog på et tidspunkt overhånd for Thilde Mortensen Waast, der valgte at låse sin Facebook-profil, så den kun var åben for nærmeste familie og venner. I stedet oprettede hun en arbejdsprofil på det sociale medie.

“Vi har i over et år følt og været bekymret for, om vi blev overvåget. Det er utroligt hårdt og gør noget ved ens stressniveau. Jeg har aldrig været så træt i mit liv, som mens sagen mod Ryanair har kørt,” fortæller Anders Mark Jensen.

Fagbevægelsens kæledægge
Den 4. marts var der take-off på kampagnen Luftens Helte, der skulle bidrage til at fortælle om arbejdskampen mod Ryanair og derigennem vinde sympati i befolkningen. En kampagne, der handlede om at hylde den faglige dygtighed hos piloter og kabinepersonale, så man kunne få sympati for denne gruppe på arbejdsmarkedet. Kampagnen var blottet for fagbevægelsens traditionelle røde farve og fremstod i lyseblåt.

Kampagnen “Luftens Helte” var en del af kampen mod Ryanair.

“Vi ville ikke lave en traditionel fagforeningskampagne med ‘en masse ældre mænd, som står med nogle røde faner’. Vi ville derimod fjerne opmærksomheden fra fagbevægelsen og dens symboler og rette opmærksomheden over på vores medlemmer. I al beskedenhed, så er de også ret så dygtige. Kampagnen gik derfor på, at de skulle have nogle ordentlige løn- og arbejdsforhold. Noget, som den enkelte kan sætte sig ind i.”

Efterhånden som sagen mod Ryanair udviklede sig, blev medieinteressen større. Det var lige pludselig blevet symbolet på kampen for den danske models fremtid, da sagen kom for Arbejdsretten. Det var medvirkende til, at den lille danske fagforening på det tidspunkt blev hele fagbevægelsens kæledægge.

Sejr i Arbejdsretten
Arbejdsretten behandlede sagen den 15. juni under et 10 timer og 30 minutter langt møde. Her blev der 14 dage efter afsagt en kendelse, der fastslog, at det var fuldt lovligt, at fagbevægelsen ville lave konflikt og sympatikonflikt mod Ryanair for at få dem til at indgå overenskomst med FPU.

“Det er en sejr, at det med dommen blev slået fast, at ansatte i luftfartsbranchen som bor og arbejder i Danmark, skal arbejde under danske løn- og overenskomstvilkår. Det vil sige, at den danske model er intakt og stadig virker i transportbranchen herhjemme. Vi har lovligt ret til at etablere en konflikt og sympatikonflikt mod Ryanair for at få dem til at tegne overenskomst for deres ansatte,” er Anders Mark Jensens konklusion.

Men der er også en hage ved at have sejret ad helvede til, for at bruge det legendariske udtryk fra daværende LO-formand Thomas Nielsen tilbage i 1982.

“Det er ikke en sejr, at det ikke lykkedes os at få en overenskomst med Ryanair,” mener FPU-næstformanden.

Start og slut i Billund
Kendelsen i Arbejdsretten betød, at den varslede sympatikonflikt blev afblæst, da Ryanair bekendtgjorde, at man ikke længere ville have base i Danmark. I første omgang blev basen i Københavns Lufthavn lukket ned den 14. juli og på denne dato meddelte Michael O´Leary på et pressemøde i Billund Lufthavn, at den jyske base ville lukke den 18. juli.

Det betød, at Ryanair efterfølgende måtte foretage nogle tilpasninger i tidtabellen, men i dag har Ryanair i hvert fald i CPH hentet mere end den tabte trafik tilbage. I 2015 var der 715.251 passagerer, der rejste med Ryanair ind og ud af København, mens der i 2016 – året efter baselukningen – var ikke færre end 1.917.727 Ryanair-passagerer i den danske hovedstadslufthavn.

Dermed blev Billund Lufthavn indirekte trukket med i faldet som følge af Ryanairs mislykkede baseeventyr i Københavns Lufthavn. En del af af Ryanair-trafikken er sidenhen blevet erstattet med det ungarske lavprisflyselskab Wizz Air, som FPU dog også i dag holder et vågent øje med.

“Det startede med Billund, og det slutter også med Billund,” lød konklusionen fra Anders Mark Jensen, da Ryanair havde trukket sig ud af det danske arbejdsmarked.

 

Relaterede artikler:

Ryanair-sag banede vejen for ny LO-formand

Ryanair taber i Arbejdsretten

Ryanair mod LO i Arbejdsretten

Historisk møde mellem Ryanair og dansk fagforening

Ryanair opruster i kamp mod fagbevægelsen

 

x

Læs Også

Vil sætte fokus på sikkerhedsomkostninger i CPH

Transportminister Ole Birk Olesen vil sætte Københavns Lufthavns opgørelse af sikkerhedsomkostninger under lup i forbindelse med de kommende takstforhandlinger.

Lavprisflyselskaber peger på risici ved egne metoder

Ryanair og Norwegian er medforfattere på en guide til at håndtere de sikkerhedsrisici, som kan være forbundet med de nye forretningsmodeller i luftfarten.

Norwegian lukker Berlin-rute fra København

Konkurrencen er hård mellem de fire flyselskaber, der flyver mellem København og Berlin, og nu trækker Norwegian sig.

Kendte til bevæbnede vagter i to måneder

Trafikstyrelsen vidste i mere end to måneder, at iranske Mahan Air brugte ulovlige bevæbnede vagter på sine fly. Alligevel greb styrelsen ikke ind.

Hemmelighedskræmmeri bag støttekroner til flyruter

I 2015 og 2016 har ni flyselskaber fået andel i offentlig markedsføringsstøtte fra Global Connected, og sekretariatet hos Wonderful Copenhagen ønsker at hemmeligholde beløbene.

Vanskelig debut for ny SAS-leverandør

Regional Jet debuterede søndag som underleverandør for SAS, og på første afgang til Billund måtte man foretage flybytte, mens resten af dagen blev fløjet med forsinkelser.