Fransk flyselskab er gået konkurs

Det lykkedes ikke at rekonstruere franske Air Méditeranée. Nu mister 260 ansatte deres job, og franske rejsearrangører må finde et nyt selskab til Oslo-flyvninger.

Efter at have været i betalingsstandsning i mere end et år, måtte det franske flyselskab Air Méditerranée i sidste uge kaste håndklædet i ringen og blev erklæret konkurs. Selskabet har gennem længere tid været på udkig efter nye investorer samtidig med at man har omlagt forretningen fra charter- til ruteflyvning.

Selskabet blev stiftet i 1997 og opererede primært fra Paris-Charles de Gaulle-lufthavnen og hovedkontor i den sydlige del af Frankrig. Det havde omkring 260 ansatte.

Seks fly
Da Air Méditerranée gik konkurs fløj selskabet rute- og charterflyvninger til over 40 destinationer, her i blandt: Ibiza Airport, Luxor, Varna samt fra en række franske provinslufthavn. Selskabet fløj også til Oslo.

Det franske flyselskab havde en lille flåde på seks fly. Det var tre Airbus A321-100, to Airbus A321-200 og en Boeing 737-500. De er alle blevet returneret til de leasingfirmaer, som ejer dem.

Airbus A321-fly fra AirMéditerranée. Foto: Dale Coleman