Hippiefly fra SWISS

Det schweiziske luftfartsselskab SWISS åbner den 2. juni en rute fra Zürich til San Francisco. I den anledning har selskabet designet et særligt ‘hippie-fly’, der skal anvendes i denne bemaling i de kommende to år. Flyets endelige udsmykning er et resultat af en afstemning hos en schweizisk netavis.

Onsdag den 2. juni kan SWISS tilføje den populære amerikanske østkyst-by San Francisco til selskabets interkontinentale rutenetværk. Der bliver seks ugentlige afgange fra Zürich med en Airbus A340-300.

SWISS har samtidig som en del af en omfattende markedsføringskampagne valgt at lade flyet HB-JMJ bemale i et særligt hippie-design, der er resultatet af en afstemning blandt læsere af den schweiziske netavis “20 Minuten Online“.

Læserne blev bedt om at stemme om tre forskellige udkast til flybemalinger. Vinderen blev en særdeles spraglet udgave i vaskeægte hippie-look. Den skal nok vække opsigt – ikke alene i San Francisco, men også andre steder, hvor flyet måtte dukke op.

Men i første omgang er beskæftigelsen sikret med ikke færre end seks ugentlige afgange til San Francisco. Tidtabellen er som følger: (alle ugens dage undtaget tirsdag)

Zürich – San Francisco LX 038 Afg. 13:15 Ank. 16:30
San Francisco – Zürich LX 039 Afg. 19.25 Ank. 15.40+1

SWISS har også vakt opmærksomhed med den iøjnefaldende “Singfrancisco“-kampagne, hvor sangtalenter på nettet kan uploade deres egen personlige version af Scott McKenzie-klassikeren “San Francisco“.

Læs også:

‘Sing Francisco’ – underholdning så det synger…