Historisk møde blandt biludlejningsselskaberne

Repræsentanter fra de fire største biludlejningsselskaber var onsdag i denne uge samlet i Kolding til en faglig eftermiddag med de største rejseaktive virksomheder i Vestdanmark. Det var første gang, at biludlejningsselskaberne samlet stod ansigt til ansigt med de største kunder.

Den vestdanske rejseindkøberforening COTRA (Corporate Travel Denmark) var onsdag i denne uge vært for et medlemsmøde, der blandt andet havde biludlejning som tema.

På medlemsmødet der blev afholdt på Scandic Kolding, var repræsentanter fra de fire største biludlejningsselskaber i Danmark til stede. Der er naturligvis tale om Avis, Europcar, Hertz og Sixt.

Og det blev faktisk til en historisk dag for biludlejningsselskaberne. Det var nemlig første gang, at alle selskaber i fællesskab stod ansigt til ansigt overfor hinanden og kunderne på COTRA´s temadag.

Mange spørgsmål om vinterdæk

Hvert af selskaberne havde fået tildelt et emne, som skulle belyses på mødet, der sluttede med en fælles paneldebat, hvor alle otte repræsentanter fra biludlejningsselskaberne skulle svare på spørgsmål fra kunderne.

Det varmeste emne lige nu er tilsyneladende spørgsmålet om vinterdæk og særskilt betaling herfor. Hertz Biludlejning har som det eneste selskab valgt at montere vinterdæk på alle køretøjerne fra 1. november til 31. marts. Det koster dermed kunderne 50 kroner ekstra per dag for vinterdæk. Samme betaling opkræves hos AVIS, der dog ikke har monteret vinterdæk på alle bilerne i flåden.

Hos Sixt koster det 125 kroner per dag at få påmonteret vinterdæk på udlejningsbilen. “Det er ligegyldidgt, hvor meget det koster i tillæg at leje en udlejningsbil med vinterdæk. I sidste ende er det totalprisen, der er afgørende,“ sagde administrerende direktør Kasper Gjedsted fra Sixt Biludlejning ved mødet.

Forvirirring om forsikringer

Forsikringsspørgsmål ved billeje er også et emne, der optager rejseindkøberne, og her kunne Hertz på fornem vis gøre rede påforskellen i dækningernepå det europæiske og amerikanske marked.

Det er tilsyneladende til stor irritation for mange virksomheder, at de rejsende på udlejningsstationer i især USA bliver mødt med spørgsmålet om forsikringsbehov, når der gennem en virksomhedsaftale er anført, hvad der er behov for.

Udlejningsselskaberne indrømmede, at der var med baggrund i, at mange medarbejdere på udlejningskontorerne var provisionslønnede og dermed var ekstra aggressive for at få solgt forsikringer.

“Selvom den rejsende hjemmefra har fået oplyst, hvad der skal tilvælges og fravælges, bliver de alligevelusikre. I USA køber man rask væk alle tilbudteforsikringer af angst for at forvolde en skade, som kan medføre et erstatningskrav, der måske kan koste vores virksomhed livet,“ sagde en af rejseindkøberne på mødet.

Der blev også tid til at tage forskellige udlejningsbiler i øjesyn. I alt otte forskellige biltyper og lejekategorier var parkeret på række foran Scandic-hotellet i Kolding. Størst interesse samlede sig omkring de medbragte biler fra Sixt Biludlejning. Den store BMW 530i med automatgear og en brændstoføkonomi på 23 km per liter diesel var et trækplaster. Det samme var Citroen C1 EV’IE el-bilen, der koster fra 99 kroner per dag og kan køre 80-100 kilometer på en opladning.