Jan Carlzon, koncernchef i SAS fra 1981 til 1993. (Foto: Alcheron)

Hvad blev der af SAS-cheferne?

SAS har haft 15 topchefer siden starten i 1946, og Jan Carlzon står klarest i erindringen hos de fleste. De seks nulevende ex-chefer ernærer sig i dag ved bestyrelsesarbejde.

Gennem tiden har mange norske og danske SAS-ansatte ofte i en sarkastisk tone hævdet, at SAS var forkortelsen for “Svensk Alt Sammen”. Det er da også uomtvisteligt, at den svenske stat gennem tiden har været den største aktionær, og at det skandinaviske flyselskab har haft hovedkontor i Stockholm.

Kigger man på listen over koncernchefer er det da også svenskerne, der har domineret siden etableringen i 1946. Første koncernchef var svensk og den nuværende koncernchef Rickard Gustafson, der har stået i spidsen for SAS siden den. 1. februar 2011, er også født i Sverige. Efter at have stået i spidsen for SAS i mere end seks år er Rickard Gustafson samtidig en af de koncernchefer, der har siddet i chefstolen i længst tid. Kun Knut Hagrup, Jan Carlzon og Jan Stenberg har haft en længere periode i spidsen for flyselskabet.

Jan Carlzon – rev pyramiderne ned
Igennem tiden har der været 15 koncernchefer hos SAS, hvoraf ni af disse har været svenske, mens fire har været fra Norge og to fra Danmark. Flere af koncerncheferne har dog blot været overgangsfigurer, således der reelt er tale om 11 egentlige koncernchefer. Legendariske Jan Carlzon var koncernchef i 12 år fra 1981 til 1993, og flere kilder som CHECK-IN.dk har talt med, peger alle på den karismatiske svenske forretningsmand som den absolut bedste koncernchef gennem tiden.

Jan Carlzon “rev pyramiderne ned” i SAS fra 1981 til 1993.

“Jan Carlzon er den koncernchef, der har betydet mest for SAS – både på godt og ondt. Grunden til, at vi har SAS i dag kan tilskrives Jan Carlzon, der forstod at sælge selskabet til menigmand. Da han kom ind, vendte han noget, der var ved at gå rigtigt galt,” siger Ejvind Olesen, der i mange år var rejseredaktør på Berlingske Tidende og har fulgt SAS tæt gennem årtier.

Jan Carlzon kom til SAS i 1981 og overtog et selskab, der var plaget at store underskud og en ineffektiv flydrift, hvor SAS var kendt for store forsinkelser og manglende regularitet. Han blev hentet ind fra det svenske indenrigsflyselskab Linjeflyg og havde tidligere været ansat hos Vingresor – først som rejseleder i Spanien og sidenhen som administrerende direktør på hovedkontoret i Stockholm.

Det vil ikke være en overdrivelse at sige, at Jan Carlson revolutionerede SAS. I løbet af et år havde han gjort SAS til det mest punktlige flyselskab i Europa, og i begyndelsen af 1984 fik SAS den anerkendte pris Airline of the Year ved den årlige prisuddeling hos amerikanske Air Transport World. Prisen var også en anerkendelse af dispositionen med at fjerne First Class på de europæiske ruter og introducere en Business Class, som hos SAS hed EuroClass.

Herudover havde Jan Carlzon implementeret en ledelsesfilosofi, der handlede om at lægge ansvaret ud til de medarbejdere, der havde kundekontakten. Jan Carlson fokuserede på sandhedens øjeblik ved kundekontakten, og det kunne passagererne mærke. Sidenhen blev denne ledelsesfilosofi udødeliggjort i bogen Riv pyramiderne ned, der handler om personen Jan Carlzon og hans syn på virksomhedsledelse. Dele af denne bog har i mange år været obligatorisk pensum på mange lederuddannelser.

Jan Carlzon tænkte store tanker. Nok også for store. Under hans ledelse investerede SAS i rejse- og luftfartsvirksomheder over hele verden, og det var sidenhen med til at fælde verdens bedste Carlzon, som han blev kaldt med inspiration fra Astrid Lindgrens verden. Således købte SAS eksempelvis i 1989 en aktiepost på 40 procent i Intercontinental Hotels Group, og året efter købte man 35 procent af flyselskabet LanChile. Det hele endte med, at bestyrelsesformand Tage Andersen (pensioneret bankdirektør fra Danske Bank, red.) fik opbakning til at afskedige Jan Carlzon.

“Han endte også med at lave et par fejldispositioner. Han investerede 40 procent i Intercontinental Hotels Group sammen med en japansk virksomhed (Saison Group, red.) uden at sikre sig den afgørende stemmeret, og så ramlede han ind i en oliekrise, hvorefter hoteldriften blev en katastrofe,” lyder vurderingen i dag fra Ejvind Olesen.

Siden Jan Carlzon forlod SAS i november 1993 etablerede han året efter investeringselskabet Ledestiernan, hvor han samtidig var bestyrelsesformand. Sideløbende hermed var Carlzon arbejdende bestyrelsesformand i rejsegiganten Transpool, der blandt andet ejede Vingresor og Star Tour og sidenhen blev solgt til den britiske rejsekoncern Thomson Travel Group. Herudover har der også været en del andre bestyrelsesposter samt involvering i investeringsselskaber. Der er også blevet tid til at være være formand for Svensk Tennisförbundet samt bestyrelsesmedlem i International Tennis Federation.

I dag er Jan Carlzon en eftertragtet foredragsholder og tilbringer sommerhalvåret i fritidshuset i Sverige, mens vintermånederne bliver brugt i Alperne.

Carl-Olov Munkberg – erfaring fra svensk rejse- og luftfartsindustri
Jan Carlzons forgænger var svenske Carl-Olov Munkberg, der havde en omfattende karriere i den svenske luftfarts- og rejseindustri bag sig. Han blev hentet til SAS i 1978 efter den navnkundige Knut Hagrup og sad i chefstolen indtil 1981, hvor Jan Carlzon måtte overtage en skrantende virksomhed.

Karrieren var startet i 1957 Linjeflyg AB, hvor Jan Carlzon også kom fra. Sidenhen ventede udfordringer i som administrerende direktør i charterflyselskabet Scanair fra 1971 til 1976 og i rejsebureauet Nyman & Schultz fra 1977-1978. Begge selskaber var en del af SAS-koncernen, og karrieren toppede som koncernchef i SAS fra 1978 til 1981.

Efter afskeden med SAS kom Carl-Olov Munkberg til SAS-moderselskabet SILA/AB Aerotransport fra 1981 til 1984, og senere i karrieren var det boligselskabet Fastighets AB Stockholm-Satlsjon, der blev arbejdsgiver, inden han gik på pension den 1. januar 1991. Der blev også plads til flere bestyrelsesposter, herunder i Skavsta Flygtplats frem til 1999.

Carl Olov-Munkberg fylder 89 år i denne måned.

SAS-cheferne gennem tiderne

Periode Navn Nationalitet Født Død
1946-1948 Per A. Norlin Sverige 23.01.1905 11.01.1992
1949-1951 Per M. Backe Norge 02.12.1914 19.08.1991
1951-1954 Per A. Norlin Sverige 23.01.1905 11.01.1992
1955-1957 Henning Throne-Holst Sverige 25.07.1895 24.03.1980
1958-1961 Åke Rusck Sverige 09.08.1912 24.09.1978
1961-1962 Curt Nicolin Sverige 10.03.1921 08.09.2006
1969-1978 Knut Hagrup Norge 13.11.1913 15.05.2003
1978-1981 Carl-Olov Munkberg Sverige 24.04.1928  —
1981-1993 Jan Carlzon Sverige 25.06.1941  —
1993-1994 Jan Reinås Norge 19.07.1944 14.08.2010
1994-2001 Jan Stenberg Sverige 1939 Januar 2015
2001-2006 Jørgen Lindegaard Danmark 07.10.1948  —
2006-2006 Gunnar Reitan Norge 1963  —
2007-2010 Mats Jansson Sverige 17.12.1951  —
2010-2011 John S. Dueholm Danmark 02.07.1951  —
2011- Rickard Gustafson Sverige 12.03.1964  —

 

Jan Reinås – en midlertidig løsning
Jan Reinås, der havde været ansat i SAS i Norge siden 1987 og administrerende direktør for SAS Norge fra 1990 til 1993, blev indsat som koncernchef som en midlertidig løsning, da Jan Carlzon blev fyret i SAS. Denne opgave blev løst i et lille års tid, og mange mener, at nordmanden nåede at ødelægge mange ting i den periode, før svenske Jan Stenberg rykkede ind i chefkontoret.

Efter tiden i SAS fortsætte Jan Reinås karrieren i Norske Skog, hvor han var koncernchef fra 1994 til 2003. Efter Norske Skog blev det i 2004 til en post som bestyrelsesformand for Norsk Hydro, og Jan Reinås forlod den 5. august 2007 Norsk Hydro  efter direkte pres fra Norges nærings- og handelsminister Dag Terje Andersen og Arbeiderpartiets centraludvalg som følge af udviklingen i stridighederne omkring Hydros optionsprogram.

Jan Reinås, der var gift og havde fem børn, døde efter længere tids sygdom den 14. august 2010 blot 66 år gammel.

Jan Stenberg – en temperamentsfuld leder
Efter Jan Reinås  fulgte Jan Stenberg, der på mange måder var en diametral modsætning til verdens vedste Carlzon, der var svær at efterfølge. Forud for tiden i SAS var Stenberg jurauddannet fra Stockholm Universitet og blev ansat i Ericsson i 1967. Hos Ericsson havde han haft en række ledende stillinger, inden han i 1994 blev hentet ind som koncernchef i SAS. En position, som han bestred indtil 2001, hvilket indtil videre gør ham til den SAS-chef, der har siddet tredjelængst tid efter Knut Hagrup og Jan Carlzon.

Jan Stenberg var kendt som en “hardliner” i sin tid som koncernchef i SAS.

Jan Stenberg var især berygtet for sit voldsomme temperament, som ikke alene gik ud over de nærmeste medarbejdere, men også kunder, presse og andre, der kom i nærheden af ham, når han var i et lune, hvor temperamentet kunne slå gnister.

“Rygtet om, at jeg spiser pigtråd til morgenmad er stærkt overdrevet, men jeg er enig i, at jeg ikke ligefrem er den indsmigrende type,” sagde Jan Stenberg med en god portion selvironi, da han blev interviewet til et sommerprogram i Sveriges Radio i år 2000.

Jan Stenberg vil især blive husket for sin store andel i etableringen af Star Alliance sammen med Air Canada, Lufthansa, SAS, Thai Airways og United Airlines samt igangsættelsen af det nye design og logo i 1998, hvor flyene fik ny bemaling med de røde motorer. Dette design lever i SAS i dag næsten 19 år senere.

Før Stenberg forlod SAS i 2001 var han blev udpeget som formand for TeliaSonera i 1999, og han havde generelt bestridt en række bestyrelsesposter i svensk erhvervsliv. Han var formand for Service Factory AB, B2 Bredband AB, Stepstone ASA, Cygate AB, Karolinska Institutet samt ETOUR. Herudover var Jan Stenberg medlem af Supervisory Board for Lufthansa og Kungliga Operan.

Efter afskeden med SAS i 2001 fortsatte Jan Stenberg med at udføre nogle opgaver for Wallenberg-familiens virksomhed Investor AB. Jan Stenberg døde i stilhed i januar 2015 i en alder af 75 år.

Jørgen Lindegaard – tabte kampen mod pilotforeningerne
Da Jan Stenberg havde meddelt sin afgang var der to kronprinser, der håbede på at kunne overtage chefstolen efter den afgående svenske koncernchef. Det var henholdsvis danske Vagn Sørensen, der på dette tidspunkt var vicekoncernchef samt Erik Strand, der var salgs- og marketingdirektør. Begge blev interviewet af bestyrelsesformand Bo Berggren med koncernchefstillingen for øje, men det blev alligevel danske Jørgen Lindegaard, der blev headhuntet til jobbet fra en stilling som koncernchef i GN Store Nord.

Den danske koncernchef arvede en række udfordringer ved sin tiltrædelse. Efter Jan Carlzon var blevet smidt på porten, havde man under Stenberg fortsat med at drive en forretning med toplinje-fokus uden skelen til omkostningerne. Herudover havde SAS investeret i 25 fly af typen Boeing 737-600, der viste sig at være et for lille og tungt fly. Kartelsagen med Maersk Air, der kom til at koste vicekoncernchef Vagn Sørensen jobbet, var også et af arvestykkerne, og det samme var de relativt dyre overenskomster, der var blevet lige lovligt lukrative under Jan Carlzons ledelse men ikke havde fået meget opmærksomhed under Stenberg-regimet.

Jørgen Lindegaard, koncernchef i SAS fra 2001 til 2006.

Samtidig blev perioden præget af terrorangrebet i New York 9/11 og den efterfølgende krise, der blev forstærket af SARS-epidemien i 2003. Det var også i Lindegaards chefperiode, at Milano-ulykken indtraf, hvor 110 passagerer og besætningsmedlemmer omkom ved en ulykke i Linate-lufthavnen den 8. oktober 2001.

Under Lindegaard blev SAS “bolagiseret” og således opdelt i tre nationale selskaber, og den danske koncernchef udarbejdede i samarbejde med konsulentvirksomheden McKinsey strategien Turnaround 2005, der skulle sikre besparelser på 14 mia. svenske kroner. Modstanden fra fagforeningerne var for stor, og det endte op i flere strejker. Til sidst havde Jørgen Lindegaard fået nok. “Jeg orker det ikke længere,” sagde han til sin bestyrelsesformand og forlod SAS i efteråret 2006.

Jørgen Lindegaard fortsatte sin karriere i rengøringskoncernen ISS med hovedkontor i København. ISS var ejet af investeringsselskabet EQT, der havde tætte bånd til Wallenberg-familien. I 2010 forlod han direktørjobbet i ISS og trådte ind i bestyrelsen, ligesom der også sidenhen er blevet plads til andet bestyrelsesarbejde.

CV´et blev dog en smule plettet, da Lindegaard den 30. august 2011 indtrådte i bestyrelsen for Cimber Sterling Group, hvis formand var Gregory Gurtovoy, der var håndlanger for den ukrainske oligark Igor Kolomojskij. Blot otte måneder senere måtte det ukrainsk-kontrollerede flyselskab indgive konkursbegæring den 3. maj 2012. På CV´et for den respekterede erhvervsleder pynter heller ikke konkursen i NTP Elektronik A/S, hvos Lindegaard var bestyrelsesmedlem samt den korte periode i bestyrelsen for Parken Sport & Entertainment, hvor den tidligere SAS-chef blev smidt på porten efter en magtkamp i bestyrelsen.

I dag udfører Jørgen Lindegaard bestyrelsesarbejde gennem JL Rungsted Consult, der også er engageret i en række ejendomsselskaber. Herudover er den tidligere SAS-koncernchef bestyrelsesformand i Scania Danmark, Viking Assistance, Waimea Digital samt AVT Business School.

“Jørgen Lindegaard gjorde det virkelig godt, men jeg er skuffet over, at han ikke kunne stå imod i opgøret med piloterne. Han er klart den næstbedste koncernchef nogensinde,” mener rejseredaktør Ejvind Olesen i dag.

Gunnar Reitan – chef for kludetæppe af flyselskaber
Da Jørgen Lindegaard forlod SAS i midten af 2006 var det norske Gunnar Reitan, der måtte tage over, indtil afløseren var fundet. På det tidspunkt var Gunnar Reitan vicekoncernchef med ansvar for “individually branded airlines”, hvilket udover SAS dengang omfattede Blue 1, Estonian air, airBaltic, Widerøe, Spanair samt British Midland, Air Greenland og Skyways, hvor SAS ikke på dette tidspunkt havde bestemmende aktieposter.

Opgaverne var mange og svære for den norske SAS-direktør, der havde været i selskabet siden 1993. Da Mats Jansson blev annonceret som ny koncernchef i oktober måned med tiltrædelse den 1. januar 2007, kunne Gunnar Reitan se frem til en en meget direkte og handlekraftig koncernchef, hvilket tilsyneladende ret hurtigt blev for meget for nordmanden. Han meddelte sin fratrædelse i SAS den 13. juni 2007 samme dag som Mats Jansson fremlade sin nye strategi for selskabet.

Den ledende stilling i det skandinaviske flyselskab blev skiftet ud med en rollen som arbejdende bestyrelsesformand i Strata Marine & Offshore AS, inden den norske erhvervsmand samtidig begav sig i kast med investeringer og virksomhedsrådgivning via Gunnar Reitan Holding AS og GRH Advisory Services.

Mats Jansson – mistede energien
Svenske Mats Jansson blev i en alder af 54 år ansat som ny koncernchef i SAS efter Jørgen Lindegaard, og han tiltrådte den 1. januar 2007. Med sig i bagagen havde han erfaring fra forskellige ledelsesposter i detailhandelskæden ICA fra 1973 til 1994. Fra 1994 var Mats Jansson administrerende direktør hos Catena, og kom sidenhen til Fazer og Axfood, inden Axel Johnson i 2005 lokkede med udfordringen som bestyrelsesformand og sidenhen koncernchef.

Den daværende bestyrelsesformand i SAS, Egil Myklebust, gav den nye koncernchef følgende ord med på vejen.

“Mats Jansson er en leder med dokumenterede lederevner og erfaring fra både forbruger– og business-to-business-sektoren. Han er vant til at arbejde i brancher, der er kendetegnet ved store forandringer. Han er en energisk, motiveret, sikker og åben person. Bestyrelsen er enig om, at han er den rette chef for til at fortsætte udviklingen af SAS.”

Mats Jansson – koncernchef i SAS fra 2007 til 2010. (Foto:: SAS)

Energien blev dog relativt hurtigt trukket ud af Mats Jansson, der i sin tre og et halvt år lange periode som koncernchef nåede at søsætte Core SAS-strategien med massive besparelser og frasalg af alle aktiviteter, der ikke relaterede sig til kerneforretningen.

Det var også i denne periode, at SAS var tæt på at blive solgt til Lufthansa for at undgå endnu engang at måtte gå med hatten i hånden til de skandinaviske regeringer for at bede om flere penge til at sikre selskabets overlevelse. Lufthansa-aftalen var klar til at blive præsenteret den 25. september 2008, og alt var forhandlet på plads, da krakket i den amerikanske finanskoncern Lehmann Brothers  indtraf blot 10 dage før, og den deraf følgende finanskrise fik det tyske flyselskab til at trække følehornene til sig.

Ligesom Jørgen Lindegaard måtte Mats Jansson også opleve et alvorligt havari i sin tid som koncernchef i SAS. Et MD-82 fly fra det spanske datterselskab Spanair forulykkede den 20. august 2008 under starten fra Madrid-Barajas lufthavnen, og 154 passagerer og besætningsmedlemmer blev dræbt. Året før havde SAS gennemlevet en krise på 49 dage, hvor tre Dash8-Q400 fly havarerede, da landingsstellet på flyene kollapsede. Det resulterede i, at SAS måtte tage samtlige 28 fly af denne type ud af flåden.

Mats Jansson skal også huskes som den koncernchef, der for alvor fik sat gang i at reducere omkostningerne i SAS. Det lykkedes ham at få reduceret omkostningerne i det flyvende personales kollektive overenskomster under truslen om, at hvis man ikke ønskede at gå med til besparelser, så var der ikke et SAS i fremtiden. Men Jansson formåede dog ikke at udstikke en kurs for fremtiden, som medarbejderne for alvor kunne tro på.

Da Mats Jansson i sensommeren 2010 meddelte bestyrelsesformand Fritz Schur, at han ønskede at forlade SAS, lykkedes det at finde en ordning om en relativt hurtigt fratræden, da den svenske erhvervsleder ikke havde mere energi tilbage og mere at give SAS. Da han forlod SAS den 1. oktober tog han orlov fra erhvervslivet og bosatte sig sammen med sin hustru i Schweiz, hvor hans datter studerede. Sidenhen har han ført en tilbagetrukket tilværelse i det skandinaviske erhvervsliv og har ernæret sig ved bestyrelsesposter i Danske Bank (2008-2013) og Falck A/S (2010-2011).

John Dueholm var konstitueret koncernchef i SAS fra 2010 til 2011. (Foto: SAS)

John S. Dueholm – for gammel til at blive koncernchef
Danske John Dueholm tog over, da Mats Jansson opgav at køre perioden ud efter at have opsagt sin stilling som koncernchef. Der var dog ingen tvivl om, at der var tale om en midlertidig løsning. Bestyrelsesformand Fritz Schur meddelte uden omsvøb, at en alder på 59 år var i overkanten, hvis man skulle overtage chefstolen i det skandinaviske flyselskab.

“John Dueholm er topkvalificeret, men for gammel til en flerårig periode som koncernchef,” udtalte Fritz Schur til Jyllands-Posten kort tid efter, at Mats Jansson havde meddelt sin beslutning om at stoppe i SAS.

Det var ellers flid, optimisme og faglig dygtighed, der kendetegnede John Dueholm i sit virke som vicekoncernchef i SAS.

I dag har John Dueholm en række bestyrelsesposter i forskellige selskaber. Han er formand for bestyrelsen i ejendoms- og skadesselskabet SSG, CIPP Technology Solutions A/S, Hydrathech Industris A/S samt holdingselskabet HTHH ApS i Vrå. Herudover optræder han som menigt bestyrelsesmedlem i blandt andre BWBP Fonden, Scandinavian Brake Systems A/S, Prodata Consult A/S, Intermail A/S, DPF Svendborg A/S samt facility management-selskabet Allianceplus Holding A/S.

Rickard Gustafson – mindre farverigt
I midten af september måned 2010 kunne SAS offentliggøre den 46-årige svensker Rickard Gustafson som ny koncernchef efter Mats Jansson. Han havde fire års erfaring i bagagen som koncernchef for forsikringselskabet Codan/Trygg-Hansa, og var i øvrigt blevet valgt til denne stilling af den tidligere SAS-direktør Vagn Sørensen, der på dette tidspunkt var bestyrelsesformand i den dansk-svenske forsikringskoncern.

Tidligere havde Rickard Gustafson været konsulent hos Andersen Consulting fra 1989 til 1996, og havde før sin entré hos Trygg-Hansa været ansat i forskellige chefroller hos GE Capital fra 1996 til 2006. Efter John Dueholm havde passet forretningen fra den 1. oktober 2010, blev det muligt for Rickard Gustafson at tiltræde allerede den 1. februar 2011, således at den konstituerede danske koncernchef blot fik fire måneder i som øverste chef for SAS.

Koncernchef i SAS, Rickard Gustafson. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

Rickard Gustafson måtte ved tiltrædelsen følge forgængerens strategiplan Core SAS til dørs og har selv præsenteret strategi- og spareplanerne 4Excellence, 4XNG, og han er inden længe klar med In-Shape, der bliver navnet på den nye strategiplan.  Under Rickard Gustafsons ledelse har SAS købt 30 Airbus A320neo fly og anskaffet fire nye Airbus A330-300E langdistancefly samt afgivet ordre på otte Airbus A350-900 XWB fly. Herudover har den svenske koncernchef overlevet nærdødsoplevelsen i slutningen af 2012, hvor SAS var få timer fra en konkurs.

Det er endnu for tidligt at give Rickard Gustafson en bedømmelse af sin tid som koncernchef. Der er sket mangt og meget i SAS under svenskerens ledelse, men det er under alle omstændigheder langt mindre farverigt, end i de gode gamle dag, hvor Jan Carlzon og andre forgængere var i front.

“Jeg synes ikke, at SAS i dag sælger sig selv så godt, som de kunne,” vurderer Ejvind Olesen, der er rejsejournalistikkens grand old man.

Få hurtig adgang til artiklen

Vælg det abonnement, der passer til dig eller din virksomhed

99 kr. + moms

1 md.

279 kr. + moms

3 mdr.

549 kr. + moms

6 mdr.

999 kr. + moms

12 mdr.

Allerede abonnent?

x

Læs Også

Nye flyruter bliver planlagt i Belfast

I disse dage drøftes business cases for kommende flyruter fra danske og skandinaviske lufthavne. Det hele foregår i den nordirske hovedstad, Belfast.

SAS køber udskældt vikarfly

Efter at have leaset flyet på en tidsbegrænset kontrakt, har SAS nu selv købt det udskældte langdistancefly, som blev overtaget fra LAN Chile i efteråret 2013.

Norwegian klar til at åbne skandinaviske Singapore-ruter

Norwegian åbner til september en rute fra London Gatwick til Singapore og har tilladelserne på plads til samtidig at åbne Singapore-ruter fra København og Oslo.

Czech Airlines justerer kapacitet på ny Aarhus-rute

Aarhus Lufthavn får den 11. maj en ny sommerrute til Prag med fire ugentlige afgange, men allerede 14 dage efter starten skrues der ned for kapaciteten.

Handlingselskab i CPH rekonstrueret (opd.)

Et lille handlingselskab i Københavns Lufthavn er blevet rekonstrueret efter længere tids økonomisk stormvejr og uenighed i ejerkredsen.

Flyhandel sikrede overskuddet i Danish Air Transport

Danish Air Transport omsatte for næsten 800 mio. kroner i 2016, men handel med fly udgjorde over 60 procent af overskuddet på 17,6 mio. kroner.