IATA i fælles kamp med SAS i Danmark og Sverige

IATA kæmper i øjeblikket en kamp sammen med SAS for lavere takster i Københavns Lufthavn samt for at undgå, at der bliver indført en flyskat i Sverige.

Den internationale luftfartsorganisation IATA (International Air Transport Association, red) har i øjeblikket fokus rettet mod Skandinavien. I sidste uge indgav IATA sammen med SAS en klage til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen over taksterne i Københavns Lufthavn, som klagerne påstår er for høje, da forudsætningerne der lå til grund for den nuværende takstaftale sidenhen  har ændret sig markant.

Nu har IATA også kastet sig ind i kampen mod en eventuel kommende flyskat i Sverige, der i givet fald vil ramme SAS og en række andre IATA-flyselskaber ganske hårdt, hvis det lykkes at skabe flertal i den svenske rigsdag for forslaget.

IATA advarer mod, at en svensk flyskat vil kunne koste mange jobs og samtidig svække Sveriges økonomiske konkurrenceevne. Ifølge IATA skaber luftfarten, hvad der svarer til 4,2 procent af Sveriges bruttonationprodukt og understøtter omkring 240.000 jobs. Beregninger foretaget af den internationale luftfartsorganisation viser også, at flyskatten vil resultere i en nedgang i bruttonationalproduktet med fem mia. svenske kroner, hvilket vil have den konsekvens, at der bliver en million færre rejsende og 7.500 færre jobs i luftfartsindustrien og tilknyttede sektorer.

“Denne afgift vil blive katastrofal for Sveriges økonomi. Dem, der arbejder på at indføre denne skat, mener grundlæggende, at det er værd at ofre 7.500 svenske arbejdspladser for at spare, hvad der sparer til 48 timers CO2-udledning på Sveriges veje. Vi opfordrer de svenske virksomheder og det svenske folk til at overtale regeringen til at afvise denne afgift, og vi vil gøre hvad vi kan for at støtte dem i denne vigtige opgave. Sverige bør arbejde sammen med europæiske og internationale partnere for at skabe succes med de eksisterende klima- og luftfartspolitikker i stedet for at pålægge ineffektive foranstaltninger, der lammer økonomien og samtidig har begrænset indvirkning på miljøet,” sige Rafael Schvartzmann, der er regional vicedirektør for IATA i Europa.

IATA: Vi står ved vores beregninger
SAS har i et høringssvar til den svenske regering oplyst, at flyselskabet vil få en merudgift på 35 mio. svenske kroner om året ved at drive en daglig betjent interkontinental rute fra Stockholm, såfremt flyskatten indføres. Derfor forudser SAS i Sverige, at ruter kan blive flyttet til Københavns Lufthavn.

I Danmark truer SAS til gengæld med at flytte flyvninger fra København til Stockholm. SAS  har således i øjeblikket en åben konflikt med Københavns Lufthavn om taksterne, og her har SAS paradoksalt nok nævnt muligheden for at flytte flyvninger til de billigere lufthavne i Stockholm og Oslo, hvis taksterne ikke vil blive sænket.

Efter at SAS i sidste uge sammen med IATA indgav en formel klage til Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsen har Københavns Lufthavn svaret igen og hævdet, at SAS og IATA har lavet en fejl i de beregninger, der viser, at flyselskaberne betaler 2,5 mia. kroner for meget i den fireårige takstperiode fra 2015 til 2019. Ifølge Københavns Lufthavn skulle “regnefejlen” beløbe sig til 911 mio. kroner.

SAS har afvist at kommentere, hvorvidt der er foretaget en fejl i beregningen og henviser i stedet til, at styrelsen får færdigbehandlet klagen. Men hos IATA fastholder man, at der ikke er nogen regnefejl.

“Vi står ved de tal, som vi har præsenteret til Trafik,- Bolig- og Byggestyrelsen, og vi ser frem til, at styrelsen vurderer vores analyse,” siger Chris Goater, fra IATA´s kommunikationsafdeling til CHECK-IN.dk.

 

Relaterede artikler:

SAS: Interkontinentale ruter kan flytte fra Stockholm til København

Svensk luftfartsstrategi med flyskat

Københavns Lufthavn: SAS har regnet forkert

Minister fanget i strid mellem CPH og SAS

SAS vil have milliarder tilbage fra CPH

x

Læs Også

Forsinket WiFi i SAS-fly

SAS har tidligere stillet i udsigt, at udrulningen af WiFi ombord på selskabets mellemdistancefly ville starte i dette efterår, men kunderne må vente lidt endnu.

SAS stormer mod PR-toppen

SAS har sikret sig den bedste placering nogensinde i de 16 år, hvor analysevirksomheden Aalund har gennemført den årlige undersøgelse til PR-Barometret.

SAS lukker City Lounges

Der kommer ikke flere City Lounges hos SAS. Flyselskabet afslutter samarbejdet med No 18 Office and Lounge ved udgangen af oktober.

SAS opruster på Berlin-ruter

I kølvandet på airberlins kollaps indsætter SAS i vintertrafikprogrammet op imod 200 ekstra afgange på Berlin-ruterne fra København og Stockholm.

Indenrigstrafik trak CPH ned

En stor tilbagegang i indenrigstrafikken var med til at give Københavns Lufthavn marginal passagertilbagegang, mens der var fremgang i Oslo og Stockholm.

SAS-gave til Aarhus var ikke helt ny

SAS-direktør Lars Sandahl Sørensen lovede Aarhus-borgmesteren, at aarhusianerne ikke skulle betale ekstra for at rejse med SAS ud i verden. Det skulle man heller ikke i forvejen.