Icelandair åbner til Seattle

Det islandske luftfartsselskab Icelandair tager over hvor SAS slap. Selskabet åbner en helårsrute til Seattle fra Keflavik.

Den 22. juli byder Icelandair velkommen til en ny amerikansk destination – nemlig Seattle. Det sker kun en uge før SAS den 31. juli flyver sin sidste afgang til den amerikanske millionby efter mere end 43 år i rutenettet.

Icelandair vil flyve fire gange om ugen på henholdsvis mandag, onsdage, fredage og lørdage. Ruten vil blive opereret med en Boeing 757 i en tre-klasses version. Det betyderne, at kunderne kan vælge mellem Saga Class (business), Economy Comfort som er en mellemklasse og Economy Class.

Icelandair Boeing 757

Icelandair Boeing 757-200

Tidtabellen er følgende:

FI681 KEF1700 – 1745SEA 75W x247

FI680 SEA1630 – 0645+1KEF 75W x135

Tidtabellen betyder, at flyet vil ligge over i Seattle i mere end 20 timer inden det atter sætter kurs mod Island.

I forbindelse med opstarten af ruten indleder Icelandair et samarbejde med Alaska Airlines, der således kan flyve kunderne videre til f.eks. San Francisco, Las Vegas, Los Angeles, Vancouver og Calgary.

Icelandair flyver i forvejen selvtil New York, Boston, Minneapolis/St. Paul, og Orlando.