(Foto: Icelandair)

Icelandair tilbyder direktøren som guide

Fra februar tilbyder Icelandair, at selskabets passagerer kan få en lokalkendt guide, når de lander på Island. Den såkaldte ’buddy’ kan både være flyselskabets direktør eller en stewardesse.

Besøg de bedste varme kilder med en stewardesse, lær at lave traditionelle islandske fiskeretter med en IT-medarbejder eller tag på en lokal løbetur med en pilot. For mange rejsende er en guidebog et af de vigtigste redskaber til at opleve et nyt land, men nu får flere passagerer muligheden for at tage ud med en lokalkendt guide fra deres flyselskab – endda helt gratis.

Icelandair har i mange år tilbudt muligheden for at booke et stopover, hvor passagererne på de transatlantiske rejser kan lave stop i Island i op til 7 dage uden at det koster ekstra. Den service udvider det islandske flyselskab nu med produktet Icelandair Stopover Buddy, så flyselskabets passagerer fra februar i år kan få en autentisk oplevelse af Island.

Stopover Buddy er et tilbud om en guide, som ikke bare er lokalkendt, men også er en af Icelandairs egne medarbejdere. Ifølge flyselskabet kan rejsende derfor blive sat sammen med alle ansatte lige fra en stewardesse, piloten fra flyet eller endda direktøren for selskabet. Og det skulle gerne give de rejsende et autentisk indblik i Island og de lokale skikke.

”Folk ønsker at opleve lokal kultur og få unikke oplevelser på ferien. Men vi er alle meget tidspressede, og der er ikke tid til at undersøge, hvad man skal, og hvor man skal tage hen. Vi er meget glade for at kunne tilbyde vores nye stopover-service, som gerne skulle tage noget af tidspresset for vores passagerer,” siger Birkir Hólm Gudnason, administrerende direktør i Icelandair i en pressemeddelelse.

Spar tid og penge
Baggrunden for den nye Stopover Buddy-service er ogsåen global undersøgelse, som Icelandair har fået lavet. Den viser, at 39 procent af danskerne hellere vil finde de små lokale og hemmelige steder, end besøge de almindelige turistattraktioner, og hele 66 procent vil gerne blande sig med lokalbefolkningen og have et mere autentisk ophold.

Med en lokalkendt guide fra Icelandair håber flyselskabet derfor, at deres passagerer kan spare både penge og tid ved at kende til billige steder at spise, gode overnatningsmuligheder, undgå at gå med hovedet i en guidebog, og at de samtidig får specielle oplevelser med i baggagen.

”Vi har arbejdet tæt sammen med vores kolleger, afdækket hvad de interesserer sig for og deres lokalkendskab, som helt sikkert vil bane vejen for nogle helt unikke og personlige oplevelser. De venlige og varme personer, som glæder sig til at indvie vores kunder i deres liv, sørger for en autentisk og god oplevelse i Island på den transatlantiske stopover,” siger Birkir Hólm Gudnason.

De seneste fire år har det islandske flyselskab haft over dobbelt så mange passagerer, der benytter sig af stopover-pakkerne på deres rejse mellem Nordamerika og Europa. Og med det nye tilbud håber man på endnu flere.

Stopover Buddy-service er gratis, og guiderne fra Icelandair kan reserveres nårferieglade danskerebestiller billetter til en transatlantisk stopover i perioden fra den2. februar til den 30. april 2016.

Foto: Icelandair