E-gates i Københavns Lufthavn. (Foto: Ernst Tobisch)

Indenrigstrafik trak CPH ned

En stor tilbagegang i indenrigstrafikken var med til at give Københavns Lufthavn marginal passagertilbagegang, mens der var fremgang i Oslo og Stockholm.

I gennemsnit gik der 3.712 passagerer gennem Københavns Lufthavn hver time i alle september måneds 720 timer. Og havde der bare været én time mere i årets niende måned, så havde lufthavnen haft en marginal passagerfremgang i september i forhold til samme måned sidste år.

Men det var der ikke og derfor havde Københavns Lufthavn 3.079 færre passagerer i september end i samme måned året før. Det svarer til en tilbagegang på 0,1 procent og giver et samlet passagertal i september på 2.672.710 passagerer.

Tilbagegangen skal ses i lyset af at september 2016 var en rigtig travl måned og derfor er der ikke noget at sige til, at man ikke kunne overgå den året efter. Desuden har Ryanair aflyst en række flyvninger og easyJet har lukket sin rute til London Luton-lufthavnen. Det har været medvirkende til en tilbagegang på 10 procent i flytrafikken mellem København og London. Tilbagegangen i september afslutter en periode på syv år med september-vækst. Ikke siden 2009 har Københavns Lufthavn haft tilbagegang i årets første efterårsmåned.

Hvis man zoomer ind på de enkelte segmenter af trafik, så klarede den oversøiske trafik sig faktisk ganske pænt med en fremgang på 6 procent. Det skyldes blandt andet den rute til Delhi, som Air India åbnede i midten af måneden. År til dato er den oversøiske trafik i CPH steget med 7,2 procent.

Trafikken til og fra Europa oplevede kun en marginal tilbagegang på 0,3 procent og år til dato er rutetrafikken steget med 1,5 procent.

Forsvundet fra radaren
Den store synder var indenrigstrafikken, som faldt med 7,3 procent i september sammenlignet med samme måned sidste år. Og selvom indenrigstrafikken kun udgjorde 5,7 procent af den samlede trafikmængde, så kan det mærkes og giver altså den samlede tilbagegang.

År til dato er indenrigstrafikken faldet med 5,7 procent, så man kunne argumentere for, at der var brug for at gøre en indsats for at stimulere markedet for indenrigsflyvning. Og det er netop hvad Københavns Lufthavn er gået i gang med. Således har lufthavnen netop lanceret en landsdækkende indenrigskampagne i samarbejde med de regionale lufthavne og de selskaber, der flyver indenrigs. En undersøgelse fra Userneed foretaget for Københavns Lufthavn viser, at 4 ud af 10 danskere ikke ved, at der findes syv indenrigslufthavne i Danmark. Endnu færre ved, at der er flere end 600 afgange hver uge at vælge imellem, når man skal hurtigt til og fra Jylland, Bornholm og hovedstaden.

“For mange danskere er indenrigsfly simpelthen forsvundet fra radaren, når de skal rejse på tværs af landet. Især mange i hovedstaden kender ikke til mulighederne for eksempelvis at flyve til Sønderborg, Bornholm eller Midtjylland. Den udvikling skal vi have vendt, så vi får bundet Danmark bedre sammen,” siger adm. direktør i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye.

Stod i stampe
I Skandinaviens næststørste lufthavn, Oslo Gardermoen, havde man en noget bedre september med en passagervækst på 4,6 procent og et samlet passagertal på 2.505.579. Bemærkelsesværdigt er det dog, at kun udenrigstrafikken gik frem. Her var en passagervækst på otte procent, mens indenrigstrafikken stod i stampe og havde en vækst på nul procent.

Det smitter altså gevaldigt af på den samlede passagerudvikling i en lufthavn, hvor 42 procent af passagererne rejser indenrigs til destinationer som Stavanger, Bergen og Tromsø. At indenrigstrafikken i Norge står i stampe kan sandsynligvis blandt andet tilskrives den passagerafgift, som Norge indførte tidligere i år.

Rammer indenrigstrafik hårdt
Hverken Københavns Lufthavn eller Oslo Gardermoen kunne dog præstere en passagervækst i samme luftlag som Stockholm Arlanda, der i september havde en fremgang på 6,8 procent. Det blev især drevet af udenrigstrafikken, som steg med 8,2 procent, mens den svenske indenrigsflytrafik til og fra Arlanda steg med 1,7 procent. På trods af fremgangen er Stockholm Arlanda fortsat kun Skandinaviens tredjestørste lufthavn med 2.414.390 passagerer.

Ved årsskiftet forventes Sverige at indføre en passagerafgift i stil med den norske. Da den pålægger en afgift på hver afrejsende passager fra en svensk lufthavn, så vil den især ramme den svenske indenrigstrafik hårdt. I det hele taget vil den nye afgift sandsynligvis tydeligt kunne aflæses i Stockholm Arlanda-lufthavnens passagertal i 2018.

Stockholm Arlanda-lufthavnen drives af det statsejede selskab Swedavia, der også står for driften af ni andre af Sveriges største lufthavne inklusiv Malmø Sturup og Gøteborg Landvetter. Swedavia besluttede fornylig på en ekstraordinær generalforsamling at skrue ned for målet for hvor meget selskabet skal generere i udbytte. Det blev sænket fra mindst syv procent til mindst seks procent.

 

Relaterede artikler:

Vækst i CPH-rutetrafik er gået i stå

CPH overhalet af øvrige nordiske hovedstadslufthavne

Rekordvækst i CPH