Boeing 737-fly fra Jet Time i Københavns Lufthavn (Foto: Morten Lund Tiirikainen)

Jet Time skal flyve videre for SAS

Selvom Jet Time stopper ATR72-produktionen for SAS i begyndelsen af september, skal selskabet stadig flyve for SAS.

Lørdag den 2. september flyver Jet Time efter planen sidste gang for SAS med ATR72-flyene. Wetleaseaftalen mellem SAS og Jet Time blev oprindeligt indgået i begyndelsen af april 2013, hvor de første fire splinternye ATR72-600 blev indsat i produktion i slutningen af oktober samme år.

Det blev dog begyndelsen til et par svære år for det danske flyselskab, der pludselig havde fået en stor kompleksitet i forretningen. I løbet af tre år havde ATR72-produktionen i kombination med andre udfordringer samlet kostet Jet Time over en halv milliard kroner i underskud. Derfor blev det i slutningen af 2016 besluttet, at skære ACMI-flyvninger med ATR72-fly samt fragtsegmentet væk, så flyselskabet kunne komme back-to-basic med charter- og ACMI-produktion med de velkendte Boeing 737-fly.

Trods afslutningen af wetleaseaftalen omkring ATR-flyene vil der stadig være opgaver for Jet Time i forhold til SAS.

”Selvom Jet Time ikke længere skal flyve kontraktflyvninger med ATR-flyene, så fortsætter samarbejdet med Jet Times Boeing 737-fly på ad hoc-basis,” siger Mikael Wångdahl, direktør for ekstern produktion hos SAS, til CHECK-IN.dk.

Jet Time og DAT på ad hoc-flyvninger
SAS har i dag længerevarende wetleaseaftaler med CityJet, Flybe og snart også Regional Jet, ligesom spanske Air Nostrum midlertidigt er taget ind i en fem måneders periode for at afdække manglende kapacitet på de regionale flyvninger.

Derimod er der udsigt til, at Jet Time sammen med Danish Air Transport (DAT) bliver faste ad hoc operatører, når mellemdistanceflyene hos SAS bliver taget ud af drift til uplanlagt vedligeholdelse.

”Vi benytter også DAT, som vi også har gode erfaringer med, og som allerede flyver lidt for os i dag,” bekræfter Mikael Wångdahl.

Hos Jet Time kan man fra efteråret tilbyde seks Boeing 737-700 fly med plads til 148 passagerer, mens DAT flyver med fire 180 sæders Airbus A320-200 samt MD83-flyet, der er indrettet med 165 sæder.

 

Relaterede artikler:

Estere overtager SAS-produktion fra Jet Time

DAT flyver for SAS-partnere

Flere DAT-flyvninger for SAS

DAT og SAS udvider samarbejde

Jet Time skal flyve ATR-fly for SAS

x

Læs Også

Forsinket WiFi i SAS-fly

SAS har tidligere stillet i udsigt, at udrulningen af WiFi ombord på selskabets mellemdistancefly ville starte i dette efterår, men kunderne må vente lidt endnu.

SAS stormer mod PR-toppen

SAS har sikret sig den bedste placering nogensinde i de 16 år, hvor analysevirksomheden Aalund har gennemført den årlige undersøgelse til PR-Barometret.

SAS lukker City Lounges

Der kommer ikke flere City Lounges hos SAS. Flyselskabet afslutter samarbejdet med No 18 Office and Lounge ved udgangen af oktober.

SAS opruster på Berlin-ruter

I kølvandet på airberlins kollaps indsætter SAS i vintertrafikprogrammet op imod 200 ekstra afgange på Berlin-ruterne fra København og Stockholm.

Endnu et stort underskud hos CityJet

Irske CityJet kom ud af regnskabsåret 2016 med et underskud på 225 mio. kroner efter store omkostninger til etablering i Skandinavien som operatør for SAS.

SAS-gave til Aarhus var ikke helt ny

SAS-direktør Lars Sandahl Sørensen lovede Aarhus-borgmesteren, at aarhusianerne ikke skulle betale ekstra for at rejse med SAS ud i verden. Det skulle man heller ikke i forvejen.