Jorden rundt på 100 dage med krydstogtskib

Passagererne skal afsætte 100 dage, men så byder det italienske krydstogtsrederi Costa Cruises også på en unik rejseoplevelse, når skibet Costa Deliziosa stævner ud på en sejltur, der bringer passagererne verden rundt med besøg på fem kontinenter.

Det italienskekrydstogtsrederi Costa Cruises tilbyder efter 17 års pause en historisk rundtur, når skibet Costa Deliziosa stævner ud på en sejltur, der bringer passagererne verden rundt.

Det såkaldte “Around-the-World Cruise” begyndte den 28. december og vil frem til 6. april 2012 tilbyde sine gæster at oplevefem kontinenter.

Skibet Costa Deliziosa, der blev leveret i 2010 som et af de mest moderne og ekslusive skibe i flåden hos Costa Cruises,afsejlede fraSavona i Italien og vil helt frem til april næste år sejle sine passagerer rundt på en unik rejse, dervil bringe dem til fem kontinenter.

Undervejs på den 100 dage lange rejse vil skibet lægge til kaj i 37 havne og tilbyde 250 forskellige udflugter.

I forbindelse med afrejsen var havnen udsmykket og et orkester bød fra kajen skibet god rejse helt i tradition med de historiske krydstogtskibe.

Over 12.000 hvide lommetørklæder med rederiets logo var uddelt til passagerer og gæster, der således kunne vinke farvel på klassisk film-maner.

Skiftende temaer undervejs

Krydstogtsskibet sejler fra Europa til USA og videre til Australien og derfra til Fjernøsten og retur til Europa. Undervejs vil skibet være inddelt i en række temaer, der følger gæsterne i en periode under rejsen.

De første 30 dage af rejsen er et Christopher Columbus-tema, der senere afløses af et James Cook-tema mens skibet bevæger sig mod Hawaii, Samoa, Fiji, New Zealand, Australien og Singapore.

Endelig vilet tema om Marco Polo følge skibet og passagererne under dets ophold i blandt andet Malaysia, Thailand, Sri Lanka, Indien ogOman.

Blandt de mere end 250 aktiviteter undervejs kan passagererne vælge en helikopterflyvning over Grand Canyon, afprøve deres held på casinoerne i Las Vegas, deltage i en traditionel polynesisk dans i Honolulu eller se Ayers Rock i Australien.

De 2.300 billetter til dette krydstogt blev udsolgt på rekordtid, men interesserede får dog muligheden igen næste år. På grund af den store interessere planlægger Costa Cruises at gentage successen med afrejse 6. januar 2013.

Costa Cruises er en del af Costa Crociere S.p.A. Group, der også omfatter Aida Cruises ogIberocruceros og tilsammen havdeover 2 millioner passagerer i 2010, hvor omsætningen var på knap 3 milliarder euro.