Kamp om kunder til ny Tyrkiet-rute fra Jylland

Den 9. juli etablerer Turkish Airlines den meget omtalte trekantsflyvning fra Istanbul til Aalborg og Billund. I hver sin ende af Jylland kæmper et lokalt team fra det tyrkiske luftfartsselskab for at vinde kundernes gunst.

Mandag den 9. juli ankommer det første Turkish Airlines-rutefly TK1347 fra Istanbul til henholdsvis Aalborg og Billund.

Ruten vil blive opereret tre gange ugentligt, henholdsvis mandage, onsdage og lørdage og har allerede inden åbningen skabt stor opmærksomhed.

Det skyldes ikke mindst den usædvanlige ‘trekantsflyvning’, hvor Airbus A319-flyet starter i Istanbul for at flyve direkte til Aalborg. Herefter flyves der videre til Billund og herfra direkte til Istanbul. Det betyder, at nordjyderne skal rejse onestop på udrejsen, mens de rejsende fra Billund derimod får en mellemlanding i Aalborg på tilbagerejsen fra Istanbul.

En rutekonstellation som allerede har været forsøgt ændret af Turkish Airlines´ Billund-team, men uden held. Det skulle angiveligt være sket på baggrund af informationer om, at rejserne solgte bedst ud af Billund, som dog viste sig at være en fejlagtig antagelse. Allerede nu rapporteres der om næsten udsolgte afgange frem til udgangen af august måned, og derskulle væreen fifty-fifty fordeling mellem de to lufthavne.

To salgsorganisationer i Jylland
Turkish Airlines har valgt at sætte en organisation op i hver ende af Jylland. I Aalborg Lufthavn vil fire medarbejdere være på plads i lufthavnen på et stations- og billetkontor, der vil være klar til åbningen. Teamet i Aalborg ledes af Hatice Pinar, der har titel af Directress for Aalborg. Før sin ankomst i Aalborg for flere måneder siden var hun ansvarlig for opstart af Turkish Airlines-ruten i Pristina i Kosovo.

Omkring200 kilometer længere mod syd sidder Osmar Sahan med en tilsvarende organisationsstruktur. Denne har titel af General Manager for Billund og kom til Turkish Airlines-repræsentationen i den vestdanske lufthavn fra en chefpostved en stor indenrigsstation i Tyrkiet.

Principielt ligger de to teams i skarp konkurrence om kunderne i det jyske marked. Det oplever man tydeligvis i forbindelse med forberedelserne til den officielle ruteåbning den 9. juli, hvor derer udsendt separate invitationer til de to arrangementer og med hvert sit indhold, form og stil.

Dermed har Turkish Airlines sikret sig et godt udgangspunkt for at vurdere, hvilket geografiske område, der kan levere de bedste resultater. Det vil have betydning for den fremtidige udvikling på ruten, der dog ikke forventes at fortsætte i den nuværende form. Men indtil videre er vinterprogrammet fra 28. oktober til udgangen af marts 2013 med den omtalte rute- og fartplan.

Flyver til 200 destinationer
Udfordringen ligger i første omgang i samlet at sælge 756 flysæder om ugen. Det er et Airbus A319-fly med plads til126 passagerer, der skal anvendes på ruten. Med mange lokale og etniskepassagerer mellem Danmark og Tyrkiet i sommermånederne, er der ingen problemer med at fylde flyene på dette tidspunkt af året.

Men i den resterende del af året er det kunderne til de mange internationale destinationer, som Turkish Airlines skal lede efter. I dag flyver det tyrkiske luftfartsselskab til 159 internationale destinationer samt 41 indenrigsdestinationer i Tyrkiet. Og selskabet har allerede fra Københavns Lufthavnkapret sig gode markedsandele på ruter til eksempelvis Beijing, Dubai og Johannesborg via Istanbul.

Turkish Airlines er ligesom SAS med i Star Alliance, hvor det tyrkiske selskab indtrådte den 1. april 2008. På den jyske rute tilbyder Turkish Airlines kun Economy Class, men på det interkontinentale rutenet er flykabinerne opdelt i henholdsvisEconomy, Comfort og Business Class.

Fra Københavns Lufthavn flyver Turkish Airlines i sommertrafikprogrammet i alt 21 gange ugentligt til Istanbul, hvilket ertre gange dagligt. I det kommende vintertrafikprogram reduceres der til 18 ugentlige afgange.

Foto: Hatice Pinar (t.h.)fra Turkish Airlines flankeret af Aalborg Lufthavns vice- og driftsdirektør Kim Bermann (t.v.)