De kan blive medejere af CPH

Københavns Lufthavns gode indtjeningsevner gør den interessant for mange forskellige potentielle medejere.

Det kan godt være at flyselskaberne synes at taksterne er for høje og at de rejsende nogle gange synes, at køerne er for lange, pladsen er for trang og butikkerne er for mange i Københavns Lufthavn.

Men hvis man ser på Københavns Lufthavne A/S med investorbriller, så er her tale om et særdeles attraktivt investeringsobjekt. En veldrevet lufthavn, der tjener rigtig mange penge og hvert år udbetaler store udbytter til sine aktionærer.

Det har derfor uden tvivl påkaldt sig opmærksomhed, at den australske kapitalfond Macquarie ønsker at sælge sin 26,9 procent store ejerandel i lufthavnen. Og feltet af potentielle købere spænder bredt.

Trække sig ud af Bruxelles
For det første er der de, som allerede i dag ejer en andel af lufthavnen. Foruden Macquarie, så ejer Den Danske Stat og den canadiske pensionskasse Ontario Teachers’ Pension Plan (OTPP) henholdsvis 39,2 og 30,8 procent af lufthavnen, mens en bred skare af danske og udenlandske institutionelle og private investorer sidder på de resterende 3,2 procent af aktierne.

I slutningen af februar kom det frem, at Macquarie også er på vej til at trække sig ud af Bruxelles Zaventem-lufthavnen, som kapitalfonden sammen med Ontario Teachers’ Pension Plan ejer 75 procent af. Ifølge internationale medier, så forhandlede Macquarie med OTPP om, at de skulle overtage Macquaries andel. En lignende transaktion kunne man meget vel forestille sig herhjemme, så canadiske skolelærere bliver hovedaktionærer i Danmarks og Nordens største lufthavn.

Lufthavnen var fra sin fødsel i 1925 statsejet, men Staten solgte i 1994 de første 25 procent af sine aktier som led i en delvis privatisering. I 1996 og 2000 solgte staten aktieposter på yderligere henholdsvis 24 procent og 17 procent. Frem til 2006 blev Statens ejerandel gradvist øget til 39,2 procent som følge af CPH’s opkøb af egne aktier.

Statslig tilbageerobring
Et drømmescenarie for mange flyselskaber og rejsende ville uden tvivl være, at Den Danske Stat rullede privatiseringen af lufthavnen delvist tilbage. Ikke ved at købe alle Macquaries 26,9 procent af aktierne, men bare lige præcis nok til igen at blive hovedaktionær og genvinde kontrollen med en af hjørnestenene i det danske samfunds infrastruktur. Problemet er blot, at med den nuværende markedsværdi af Københavns Lufthavns aktier, så ville det være en manøvre, der ville koste Finansministeriet omkring 5 mia. danske kroner. Især den sidste aktie, som giver Staten mere end 50 procent, vil være dyr.

Da Københavns Lufthavn er børsnoteret, så vil finansminister Kristian Jensen ikke svare direkte på, om regeringen vil forsøge at skaffe flertal for en statslig tilbageerobring af kontrollen med CPH. Kun at ejerstrukturen skam er noget, som har regeringens opmærksomhed.

”Københavns Lufthavn er generelt en meget velfungerende og veldrevet lufthavn, og den er helt central for tilgængeligheden til Danmark. Dermed har den også en stor betydning for den danske økonomi. Derfor er vi selvfølgelig interesseret i, at rammerne for lufthavnen og luftfartsselskaberne er velfungerende og stimulerer vækst og tilgængelighed. Og vi er selvfølgelig også optaget af, at lufthavnen har den rette ejerstruktur,” sagde finansminister Kristian Jensen i sidste uge, da Macquarie havde offentliggjort sin beslutning om at trække sig ud af Københavns Lufthavn.

En sand pengemaskine
At skulle finde adskillige milliarder i statskassen for at kunne generobre pladsen for bordenden i bestyrelseslokalet skal holdes op imod den nuværende situation, hvor Den Danske Stat får 39,2 procent af det udbytte, som lufthavnen generere. Med kapitalfonden og den canadiske pensionskasse for bordenden er Københavns Lufthavn blevet en sand pengemaskine – og det nyder Staten også godt af.

Hvis Staten selv blev hovedaktionær, ville der sandsynligvis være en forventning fra politisk side om, at der skulle slækkes lidt på indtjeningstøjlerne og gøres mere for kunderne i form af eksempelvis lavere afgifter. Så set med finansministerielle briller, så er en mindretalsaktionærpost ikke så ringe.

Kontroversiel aftale
At drive lufthavn er blevet en global forretning og adskillige store koncerner driver lufthavne vidt forskellige steder i verden. Muligheden for at blive medejer af Nordens største lufthavn er uden tvivl noget, som man har noteret sig hos flere af de helt store industrielle aktører.

En af dem er tyske Fraport, der ejer Frankfurt Am Main-lufthavnen samt har ejerandele i 10 andre lufthavne over hele verden. I 2015 indgik Fraport desuden en kontroversiel koncessionsaftale med den græske stat om driften af 14 græske provinslufthavne de næste 40 år.

En anden stor spiller, der kunne være interesseret i et CPH-medejerskab, er Group ADP, der ejer og driver Paris-lufthavnene Charles de Gaulle, Orly og Le Bourget samt ejer andele i otte andre lufthavne verden over.

En tredje mulig køber er Avialliance, der ejer andele i lufthavnene i Athen, Budapest, Düsseldorf og Hamburg. AviAlliance var oprindeligt ejet af den tyske entreprenørkoncern Hochtieff, men blev i 2013 solgt til den canadiske pensionskasse Public Sector Pension Investment Board.

Tyrkiske TAV Airports er også en interessant spiller, der blandt andet ejer Istanbul Atatürk-lufthavnen samt lufthavnene i Riga i Letland og Riyadh i Saudi-Arabien samt 12 andre lufthavne i Tyrkiet, Nordafrika, Mellemøsten og Kaukasus.

Derudover findes der en stribe lufthavnsoperatører i Nordeuropa, som indtil videre holder sig til at drive lufthavne i deres hjemlande. Det er selskaber som hollandske Schiphol Group og britiske Manchester Airports Group.

Kinesisk powershopping
Blandt de industrielle aktører er der også de to statsejede norske og svenske lufthavnsoperatører Avinor og Swedavia, der driver henholdsvis 46 norske og 10 svenske lufthavne. Ikke de mest sandsynlige kommende medejere, men muligheden for at blive medejer af Oslo Gardermoen og Stockholm Arlanda-lufthavnens danske ærkerival er uden tvivl fristende for de to aktører.

Andre, der kunne tænkes at blive fristet, er kinesiske investorer, der de senere år har brugt betydelige summer på at opkøbe større dele af den vestlige luftfarts infrastruktur, herunder flyselskaber, lufthavne og supporttjenester. I spidsen for den powershopping har stået HNA Group, der i forvejen ejer 16 kinesiske lufthavne og en lang række flyselskaber med Hainan Airlines, som det største. I 2015 købte HNA Group verdens største handlingselskab, Swissport, og i 2016 købte man ejerandele i de to store cateringfirmaer Gategroup og Servair samt i flyvedligeholdelsesvirksomheden SR Technics.

Danmarks største arbejdsplads
Til sidste er der naturligvis de danske pensionskasser. Her er man generelt glade for at investere i infrastruktur og virksomheder, der spiller en afgørende rolle i ”betjeningen” af samfundet. Desuden er Københavns Lufthavn Danmarks største arbejdsplads med op mod 25.000 ansatte i alt i de mange luftfartsrelaterede virksomheder. Virksomheden Københavns Lufthavne A/S selv beskæftiger omkring 1.800 på Amager og i Roskilde Lufthavn. Flertals-e’et i virksomhedsnavnet hentyder nemlig til, at lufthavnen også ejer Roskilde Lufthavn.

 

Relaterede artikler:

Australsk kapitalfond vil sælge aktier i Københavns Lufthavn

CPH-ejer vil sælge ud af aktier i Bruxelles Lufthavn

Aktionærer i Københavns Lufthavn scorer kassen

Frankfurt-lufthavn sælges igen

Kapitalfond sælger aktiepost i CPH

x

Læs Også

Forkortet tværbane for kort til mange flytyper

Beregninger viser, at mange flytyper ikke kan bruge en forkortet tværbane i Københavns Lufthavn. SAS vil have CPH til helt at opgive sine nuværende udbygningsplaner.

Indenrigsflyvning hjælper udflyttet styrelse

Indenrigsflyvning har kraftigt reduceret medarbejderflugten fra Geodatastyrelsen, der sidste år rykkede fra København til Nordjylland.

Arlanda haler ind på Københavns Lufthavn

Stockholm Arlanda er nu Nordens næststørste lufthavn. Men selvom væksten i maj var langt højere end i CPH, så er der stadig langt op til den danske storebror.

Afvist i Arlanda og accepteret i København

USA-sanktioner betød, at ingen handlingselskaber ville røre iranske Mahan Air i Stockholm Arlanda. I CPH havde et af selskaberne dog ingen problemer med iranerne.

Norwegian runder skarpt hjørne i CPH

Fredag kunne Norwegian byde passager nummer én million på sine langdistanceflyvninger fra Københavns Lufthavn velkommen.

Norwegian vil flyve fra Argentina til Danmark

København er blandt de syv europæiske destinationer, som Norwegian har søgt de argentinske myndigheder om lov til at flyve til fra Buenos Aires.