KLM-fly indrettet som luksuslejlighed

KLM har indrettet et pensioneret MD11-fly som en luksuslejlighed. Detaljer om den 366 m2 store lejlighed kan findes på websitet airbnb.com, der udlejer ferieboliger over hele Europa.

KLM har netop pensioneret de sidste MD11-fly, og nu har flyselskabet fundet en ny anvendelsesmulighed for et af flyene. I samarbejde med websitet airbnb.com, der udlejer ferieboliger i Europa, har KLM omdannet et MD11-fly til en luksuslejlighed med adresse i Schiphol Lufthavn ved Amsterdam.

Der er tale om en rummelig lejlighed på 366 kvadratmeter, og på websitet lokkes med 116 vinduer og to soveværelser, hvilket samlet byder på plads til i alt fire personer.

Af andre faciliteter kan nævnes ikke færre end otte badeværelser og to køkkener i MD11-flyet. TV og trådløst WiFi er der også blevet plads til, ligesom røgalarm, førstehjælpskasse og brandslukker hører til tilbehøret.

Særlige husregler
Vælger man at tage ophold i MD11-flyet er der nogle særlige “husregler“, som man skal være opmærksomme på.

  • Det er ikke tilladt at flyve.
  • Den oppustelige redningssliske må ikke benyttes.
  • Rygning er ikke tilladt, når “rygning forbud“ skiltet er tændt.
  • Der må ikke varmes skumfiduser på jetmotorerne
  • Planterne skal vandes og fiskene fodres
  • Indtagelse af alkohol er ikke tilladt
  • Vi beder om, at gæsterne behandler vores fly på samme måde som man behandler sig eget hjem

Interesserede lejere kunne der være mange af, men det er ikke muligt at leje flyet på sædvanlige vilkår. I stedet skal man deltage i en konkurrence på airbnb.com, hvor man med maksimalt 100 ord skal beskrive, hvorfor man skal udvælges til overnatningen i flyet.

Overnatningerne i MD-flyet kan foretages de tre sidste nætter af november måned, hvilket vil sige den 28., 29. og 30. november. De udtrukne vindere vil modtage flybilletter fra afrejseby til Amsterdam samt 500 euro i lommepenge fra airbnb.com.

x

Læs Også

KLM lokker med drømmejob

Det hollandske flyselskab KLM frister nu med et anderledes job, hvor man som reporter skal rejse på eventyr jorden rundt og finde gode historier.

Samarbejdsproblemer i Air France-KLM

Et hollandsk tv-program er kommet i besiddelse af en fortrolig rapport, hvor 50 interviewede mellemledere hos Air France og KLM skyder på hinanden.

Billund skriver historie sammen med KLM

Billund Lufthavn er en af 13 europæiske lufthavne, der officielt kommer til at tage afsked med en flytype, som KLM har benyttet igennem de seneste 15 år.

KLM øger på Aalborg og København

Som et led i en større nordisk oprustning vil KLM fremover have fire Aalborg-flyvninger året rundt og større kapacitet på sin CPH-rute.

Her rejser danskerne hen

Tre aktører i rejsebranchen har opgjort hvor danskerne rejste hen og rejser hen - og kom frem til nogenlunde samme resultat.

Punktligt og rimeligt med KLM til Aalborg

ANMELDELSE: KLM via Amsterdam til Aalborg er et godt og strømlinet produkt, der levede op til forventningerne.