• Indgangspartiet i den nye Eventyrlounge. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

  • Vinen serveres fra en "vinkælder" maskine der sørger for korrekt temperatur. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

  • 180 grader udsigt over lufthavnen og Øresund. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

  • Badeværelse med bruser. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

  • Ud over varme retter står der salater på menuen. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

  • Bøde og behagelige siddegrupper formet i flere "øer". (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

  • Fastmonterede iPads er sat op ved flere af bar-pladserne. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

Et lille eventyr i København

Det dufter af nyt. Næsten samme fornemmelse, som man oplever, når man sætter sig ind i en ny bil. Eventyr-loungen i Københavns Lufthavn er også meget ny - dørene blev åbnet for blot en måned siden. Alle elementer i loungen er præget af modernisme og gennemført stil. Fra alle de grønne planter der pryder vægge og siddeområder, til de store vinduesflader som giver en fantastisk 180 graders udsigt over lufthavnens landingsbaner - og helt ud til Øresund på en klar dag. Man kan trygt sige, at loungen har ”byens bedste udsigt.” Moderne og stilrent Loungen er opbygget med en meget…

Bedømmelse

Total bedømmelse

Oversigt :
Plus: Ny og frisk. Udsigt. Udvalget af mad.

Minus: Begrænsede adgangsmuligheder. Noget snævert udvalg af vin og spiritus.

ANMELDELSE: Eventyr-loungen i CPH er som at komme ind i et lille eventyr. Plantebesatte vægge og byens bedste udsigt skaber rammerne omkring en rigtig vellykket lounge.

Det dufter af nyt. Næsten samme fornemmelse, som man oplever, når man sætter sig ind i en ny bil. Eventyr-loungen i Københavns Lufthavn er også meget ny – dørene blev åbnet for blot en måned siden. Alle elementer i loungen er præget af modernisme og gennemført stil. Fra alle de grønne planter der pryder vægge og siddeområder, til de store vinduesflader som giver en fantastisk 180 graders udsigt over lufthavnens landingsbaner – og helt ud til Øresund på en klar dag. Man kan trygt sige, at loungen har ”byens bedste udsigt.”

Moderne og stilrent
Loungen er opbygget med en meget åben løsning. Små siddegrupper langs vinduerne giver lys og udsigt, mens de mindre ”øer” som er bygget op i lokalet, giver besøgende ro ved hjælp af én stor og fire små ”øer”. ”Øerne” er udstyret med lænestole eller sofaer i blød og afslappende stil med moderne og stilrent læder.

Vil man arbejde er der rigeligt med barløsninger langs siderne af ”øerne”, og flere af disse er udstyret med fastmonterede iPads, hvis man blot har behov for, eksempelvis at læse nyheder, tjekke vejret eller mails.

Vin fra ”kælderen”
Udvalget af mad er både spændende og godt. Der serveres varme retter som udskiftes flere gange om dagen. Fra varme rundstykker om morgenen, til større retter om eftermiddagen og aftenen. Friske salater, suppe, pålæg, snack og frugt tilbydes hele dagen. Gæsterne kan sagtens spise sig mætte i loungens udvalg inden flyveturen.

Tre forskellige øl fra et fadølsanlæg kan tappes i glasset. Det samme kan vinen, som tappes fra flasker via en automat – eller ”vinkælder” – som sørger for rigtig temperatur og friskhed for den røde og hvide variant. De to vine er upåklagelige og passer både til mad eller som et glas alene. Man kunne savne et bredere udvalg, når man ser resten af loungens standard. Det samme er gældende for udvalget af spiritus, som kan virke en smule snævert.

Plads til flere
Loungen har plads til 200 personer, og man skal ikke kæmpe om pladserne. Foreløbig er det kun British Airways, som benytter loungen for sine højest betalende og mest loyale kunder, eller også kan man købe sig adgang. Loungen – der drives af Menzies – tilbyder dog ikke adgang via diverse loungeprogrammer som Priority Pass og Airport Angel.

Det skal nok forventes, at loungen vil få aftaler med flere flyselskaber, så der vil blive mere fyldt op, end hvad tilfældet er i dag. Selv om der kommer flere besøgende fremover, skulle det ikke forringe det lave støjniveau der er i loungen. Alle lofter er nemlig udstyret med støjdæmpende materialer. Loungen planlægger også at få etableret rygeområde via en tagterrasse.

Kom i bad
Loungen er placeret centralt ovenpå etagen for de mange gates i non-Schengen området i Terminal 3 lige efter paskontrollen. Noget som er en fordel, idet man ikke skal gennem flere kontroller inden afgang.

Er tiden til det, kan man også benytte besøget til at komme i bad. Loungen har to bruserum, hvor gæsterne kan få udleveret håndklæde, sæbe og shampoo.

Tiden kan også benyttes til, at se fjernsyn eller læse en af de mange internationale aviser og øvrige tidsskrifter. som loungen byder på.

Mit indtryk af besøget er meget godt, og jeg kommer gerne tilbage. ”Ny-bil følelsen”, serviceniveauet og den fantastiske udsigt gør efter min mening Eventyr-lounge til den bedste i Københavns Lufthavn.

Fakta boks
Betingelser for adgang (se evt. regler fra de enkelte flyselskaber og kortudstedere for regler omkring gæster)
  • Businessclass billet med British Airways
  • Bonuskort med BA i silver  niveau eller højere eller tilsvarende niveau i andet OneWorld alliancen
  • Adgang kan også købes for kr 249,- per person
Åbningstider Dagligt undtagen lørdage: 05:30 – 21:00

Lørdage: 05:30 – 18:00

Placering Terminal 3 – Finger C (non-Schengen) ovenpå gate C26
Mad Godt udvalg af koldt og varmt mad. Friske salater
Drikke Udvalg af varme og kolde drikkevarer. Vin fra automat
Toilet i lounge Ja
Bad Ja
Rygerum Nej
WiFi Ja
Mulighed for ombooking, ændring af sæde m.m. Nej
Website Eventyr Lounge

 

Om anmelderen
Joakim J. Hvistendahl er hvad, man kalder en Frequent Flyer. Med over 100 rejsedage om året, er han mangeårigt Guldmedlem hos SAS og Guld-medlem i Flying Blue-programmet hos Air France-KLM. Joakim vil løbende anmelde lounges, flyselskabernes nye kabiner og sæder, samt sikre at læserne på CHECK-IN.dk får et frisk pust fra luftfartens virkelige verden. Joakim er oprindelig fra Norge, men har været bosat i Danmark siden 2002.

 

Relaterede artikler:

Ny Eventyr-lounge i CPH

CPH får ny lounge

Aspire – velfungerende lounge i København

Aviator Lounge uden særpræg

LÆS ALLE VORES ANMELDELSER

x

Læs Også

SAS Ireland i luften 3. december

Den 3. december går SAS' kontroversielle irske datterselskab på vingerne med sine første flyvninger mellem London og CPH. Senere følger flyvninger indenfor Skandinavien.

Transfertrafikken i CPH i frit fald

I oktober var der 12,7 procent færre transferpassagerer i Københavns Lufthavn, og år til dato har CPH mistet næsten 200.000 passagerer i dette segment.

Aviator åbner ny lounge i Københavns Lufthavn

Atelier Relaxium er navnet på en ny lounge i CPH, som handlingselskabet Aviator åbner senere på måneden.

Russere bekræfter ankomst til CPH

Det russiske flyselskab S7 Airlines har søgt om landingstilladelser i Københavns Lufthavn og vil snart åbne for bookinger på en rute mellem Sankt Petersborg og CPH.

EU godkender ATP´s køber af aktier i CPH

EU-Kommissionen har ingen problemer med, at ATP køber sig ind i Københavns Lufthavn og får lufthavnen tilbage på 'danske hænder'.

Problemfri første måned med øget paskontrol i CPH

God forberedelse har sikret en problemfri indførelse af øget paskontrol i Københavns Lufthavn.