LOT skifter handlingselskab i CPH

Polske LOT har droppet SAS Ground Handling og skifter i denne uge til en ny handlingagent i Københavns Lufthavn.

En række Star Alliance-selskaber har hidtil benyttet sig af tjenesterne fra SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn. Et af disse selskaber er LOT Polish Airlines, der opererer tre ruter fra CPH.

Men fra onsdag morgen den 20. september er det skiftedag hos det polske flyselskab. Her bliver ansvaret for samtlige handlingaktiviteter overdraget til Aviator. De allersidste flyvninger, der vil blive håndteret af SAS Ground Handling, er tirsdagens ankomster med rutenummer LO459 og LO8846.

Ændringen betyder, at passagererne ikke skal foretage check-in samme sted som de plejer.

“Fra 20 september skal alle afrejsende passagerer på LOT-flyvninger foretage check-in ved de dedikerede pulte i Terminal 2,” skriver LOT i en meddelelse.

Skifter også i Oslo
LOT flyver tre gange dagligt mellem København og Warszawa, men betjener yderligere to ruter. Således flyver LOT også to gange dagligt fra København til henholdsvis Groningen og Ørebro.

Det er ikke kun i CPH, at LOT skifter handlingagent. Fra den 24. september vil Aviator også overtage handlingen af LOT i Oslo Lufthavn. Herfra flyver det polske selskab tre gange dagligt til Tallinn.

Star Alliance-selskaberne i Københavns Lufthavn er efterhånden delt på to handlingagenter. SAS Ground Handling betjener udover SAS også Adria Airways, Air India, Egypt Air, Lufthansa, Singapore Airlines, TAP Portugal og Thai Airways, men Aviator udover LOT vil tage sig af Austrian Airlines, Brussels Airlines, Croatia Airlines, SWISS samt Turkish Airlines.

 

Relaterede artikler:

Ryanair vælger Aviator

SAS Ground Handling mister storkunde til Menzies

Charterflyselskab vender SGH ryggen

Qatar Airways utilfreds med SGH

x

Læs Også

Estere overtager SAS-produktion fra Jet Time

Et selskab med den estiske og den polske stat i ryggen skal overtage de flyvninger for SAS med ATR72-fly, som danske Jet Time stopper med til september.

Tre nye Dreamlinere til LOT

Polske LOT har leaset tre Boeing 787-9 Dreamlinere, og ved udgangen af 2020 forventer selskabet at have 16 Dreamlinere af alle størrelser i flåden.

LOT øger kapacitet til København

Fra den 26. marts øger LOT kapaciteten på ruten mellem Warszawa og København ved at indsætte større fly.

LOT lancerer 787-rute til USA fra regional lufthavn

Polske LOT har netop annonceret den sjette rute til USA, men denne gang er det ikke hubbet i Warszawa, der ekspanderes fra.

Ny hurtig forbindelse mellem Europa og Sydkorea

LOT's nye rute fra Warszawa til Seoul gør det muligt at rejse mellem CPH og Koreas hovedstad på under 14 timer.

Frygter ulykke i CPH-bagagefabrik

Bagagefabrik 3 i Københavns Lufthavn er så overfyldt med mennesker og køretøjer, at det blot er et spørgsmål om tid før der sker ulykker, mener en lang række flyselskaber.