• Lufthansa Business Lounge i Hamborg Lufthavn er lys og åben. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

  • Dagens varme ret stod på currywurst med bid i. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

Lufthansa lounge – currywurst for den lækkersultne

Hamborg lufthavn har med sin nærhed til den danske grænse mange danske rejsende. Lufthavnen byder på fire lounges, hvoraf to af disse drives af Lufthansa. CHECK-IN.dk har besøgt Lufthansa Business Lounge, der deler indgang med selskabets Senator Lounge. Minimalistisk møbleret Loungen har et dejlig let og minimalistisk interiør og møblement. De tunge lædermøbler man kender fra deres Senator-lounges er byttet ud med smarte barborde, små cafeborde og nogle lænestole. Langvæggen er dækket af gulv-til-loft vinduer som giver en dejlig lys og let atmosfære. Gangarealet er tilpas stort, til at man kan bevæge sig i loungen uden at støde ind i…

Bedømmelse

Total bedømmelse

Oversigt :
Plus: Udsigt og lys. Gode arbejdsmuligheder.

Minus: Lille og kan blive trang i myldertid.

Lufthansa Business Lounge i Hamborg Lufthavn er lys og fin, og byder på lidt mundgodt til den lækkersultne.

Hamborg lufthavn har med sin nærhed til den danske grænse mange danske rejsende. Lufthavnen byder på fire lounges, hvoraf to af disse drives af Lufthansa. CHECK-IN.dk har besøgt Lufthansa Business Lounge, der deler indgang med selskabets Senator Lounge.

Minimalistisk møbleret
Loungen har et dejlig let og minimalistisk interiør og møblement. De tunge lædermøbler man kender fra deres Senator-lounges er byttet ud med smarte barborde, små cafeborde og nogle lænestole. Langvæggen er dækket af gulv-til-loft vinduer som giver en dejlig lys og let atmosfære.

Gangarealet er tilpas stort, til at man kan bevæge sig i loungen uden at støde ind i bord, vægge eller andre gæster.

Wurst med bid
Udbuddet af mad består af en varm ret, en kold ret, diverse salater, brød, flutes samt frisk frugt. Ved mit besøg var den varme ret bestående af currywurst – tysk pølse i curry-ketchup. Denne var dejlig stærk med godt bid i, og stillede nemt ens lækkersult. Gæsterne kan også forsyne sig med kager og diverse chips og nødder.

Til at slukke tørsten med byder loungen på fadøl fra Beck, sodavand, vand, diverse røde og hvide vine samt et fint udvalg af spiritus. I den varme ende forsyner kaffemaskinen dig med kaffe i de fleste kendte former, eller varmt vand til the.

Gode arbejdsmuligheder
Tilgang til internet er nemt og hurtigt med et enkelt klik, og hastigheden er god. Arbejdspladser tilbydes i barløsningen med el-stik nemt tilgængelig. Vil man heller slappe af med noget at læse, findes det er stort udvalg af tyske aviser og magasiner samt enkelte engelske titler.

Placering af loungen ligger ved gate 19 og således i den ene ende af terminalen. Lufthavnen er ikke større end at de fleste gates kan nås indenfor 10 minutters gang.

Adgang kræver en business-billet med Lufthansa, SAS eller andre Star Alliance selskaber såsom Swiss eller LOT. Et guldkort med SAS, Lufthansa eller andet Star Alliance selskab giver ligeledes adgang sammen med en gæst.

 

Fakta
Betingelser for adgang (se evt. regler fra de enkelte flyselskaber og kortudstedere for regler omkring gæster) Se loungens hjemmeside (link længere ned i tabellen)
Åbningstider Dagligt 05:00 til 21:00
Placering Ved gate 19 – en trappe op.
Mad Varm ret der skiftes ud gennem dagen. Brød, pålæg, kager, chips og frugt.
Drikke Udvalg af varme og kolde drikkevarer
Toilet i lounge Ja
Bad Ja
Rygerum Ja
WiFi Ja
Mulighed for ombooking, ændring af sæde m.m. Ja – på flyvninger med Lufthansa og partnere.
Website Lufthansa Business Lounge Hamburg

 

Om anmelderen
Joakim J. Hvistendahl er hvad, man kalder en Frequent Flyer. Med over 100 rejsedage om året, er han mangeårigt Guldmedlem hos SAS og Platinum-medlem i Flying Blue-programmet hos Air France-KLM. Joakim vil løbende anmelde lounges, flyselskabernes nye kabiner og sæder, samt sikre at læserne på CHECK-IN.dk får et frisk pust fra luftfartens virkelige verden. Joakim er oprindelig fra Norge, men har været bosat i Danmark siden 2002.

Relaterede artikler:

Overfyldt Senator-lounge i Wien

Ny VIP-lounge for alle i Frankfurt

Hyggelig men dårligt placeret Berlin-lounge

SAS lounge Bruxelles – velkendt standard i EU-hovedstaden

Se alle vores lounge-anmeldelser