Stilrent, og med flot udsigt. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

Lys og dejlig SAS-lounge i Gøteborg

I juli sidste år genåbnede SAS sin lounge i Gøteborg´s Landvetter Lufthavn efter endt renovering. Det nye design følger samme standard som øvrige SAS-lounges der har gennemgået renovering, som det er tilfældet i blandt andet Oslo Lufthavn og Stockholm-Arlanda. Panorama mod landingsbanen To af langsiderne i loungen er dækket af gulv-til-loft panoramavinduer der giver en fantastisk udsigt til landingsbanen. Den korte afstand til banen giver mulighed for at kunne følge flyenes ”take off” og landinger på meget tæt hold. Ønsker man derimod at arbejde, eller…

Bedømmelse

Total bedømmelse

Oversigt :
Plus: Lys og ”ny”, flot udsigt, kan tage familien med i loungen (max. 4 personer), børnehjørne.

Minus: Savner udbud af varme retter

SAS-loungen i Gøteborg er et dejligt, lyst og friskt bekendtskab. Loungen byder på gode arbejdsmuligheder og en fantastisk udsigt.

I juli sidste år genåbnede SAS sin lounge i Gøteborg´s Landvetter Lufthavn efter endt renovering. Det nye design følger samme standard som øvrige SAS-lounges der har gennemgået renovering, som det er tilfældet i blandt andet Oslo Lufthavn og Stockholm-Arlanda.

Panorama mod landingsbanen
To af langsiderne i loungen er dækket af gulv-til-loft panoramavinduer der giver en fantastisk udsigt til landingsbanen. Den korte afstand til banen giver mulighed for at kunne følge flyenes ”take off” og landinger på meget tæt hold.

Besøgende tilbydes en frisk og velsmagende buffet. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

Besøgende tilbydes en frisk og velsmagende buffet. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

Ønsker man derimod at arbejde, eller blot sidde i fred og ro, byder den 415 kvadratmeter store lounge på flere arbejdspladser i egne rum samt mulighed for møderum.

God og frisk buffet
Udvalget af mad er godt. Der er en buffet bestående af frisk salat og varierende kød- og fiskeretter. Om morgenen serveres der friskebagt brød og pålæg. Ved mit besøg – en lørdag formiddag – var jeg imponeret over udvalget af friske salater og frugt.

Udvalget af drikkevarer spænder fra varme drikke, til øl, sodavand, vand, vin og spiritus. Særligt bemærkede jeg udvalget af økologiske vine lækkert anrettet i karafler.

Diverse snacks som chips, nødder og småkager er ligeledes tilgængelige for den lækkersultne.

Børnehjørne
For de yngste besøgende tilbyder loungen et lille børnehjørne kaldet ”Kids Corner”. Hjørne er måske en god betegnelse, for der er nok ikke plads til mere end to-tre børn ad gangen. Men tilbuddet er godt, og de små passagerer kan slå tiden ihjel med bøger, tegninger og enkelte spil.

Loungen har sit eget "Kids Corner" for de unge passagerer. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

Loungen har sit eget “Kids Corner” for de unge passagerer. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

For de voksne er der – udover arbejdspladser – god variation i siddemuligheder. Saloner og stole i behaglige materialer, eller barløsninger med mulighed for opladning af mobil eller laptop-pc.

Generelt set er loungen godt gennemtænkt og udført og har samtidig en god placering i forhold til de gates, som SAS benytter.

Adgang
En billet i SAS Plus-klassen giver adgang til loungen. Har man et SAS EuroBonus guldkort eller højere, eller et kort fra et andet Star Alliance selskab tilsvarende Star Alliance Gold, kan man også få adgang med en ekstra gæst. I visse perioder om sommeren og omkring jul vil EuroBonus sølv-medlemmer også kunne få adgang i forbindelse med SAS-afgange.

Rejsende kan også købe adgang til loungen for mellem 169 og 210 kroner per person.

Besøgende med et SAS-guldkort eller højere kan tage indtil fire familiemedlemmer med i loungen ved flyvninger på SAS-afgange.

Plus: Lys og ”ny”, flot udsigt, kan tage familien med i loungen (max. 4 personer), børnehjørne.

Minus: Savner udbud af varme retter

Bedømmelse: 4 af 6 stjerner

 

Fakta boks
Betingelser for adgang (se evt. regler fra de enkelte flyselskaber og kortudstedere for regler omkring gæster)
  • SAS Eurobonus Guld
  • SAS Eurobonus Diamond
  • SAS Eurobonus Pandion
  • Star Alliance Gold
  • SAS Business Class
  • SAS Plus
Åbningstider Mandag – søndag: Åbner en time inden første SAS-afgang og lukker i forbindelse med den sidste afgang.
Placering Afgangshal – ved gate 18
Mad: Salat, fisk/kødret, pålæg, bage varer, småkager, kold buffet og frugt.
Drikke: Udvalg af varme og kolde drikkevarer
Toilet i lounge: Ja
Bad Nej
Rygerum Nej
WiFi Ja
Mulighed for ombooking, ændring af sæde m.m. Ja – på SAS og Star Alliance, når de er i sammenhæng med en SAS billet
Website SAS Lounge

 

Om anmelderen
Joakim J. Hvistendahl er hvad, man kalder en Frequent Flyer. Med over 100 rejsedage om året, er han mangeårigt Guldmedlem hos SAS og Platinum-medlem i Flying Blue-programmet hos Air France-KLM. Joakim vil løbende anmelde lounges, flyselskabernes nye kabiner og sæder, samt sikre at læserne på CHECK-IN.dk får et frisk pust fra luftfartens virkelige verden. Joakim er oprindelig fra Norge, men har været bosat i Danmark siden 2002.

x

Læs Også

Her er det samlede ruteprogram for SAS Ireland

Scandinavian Airlines Ireland skal fra den 3. december frem til slutningen af oktober næste år flyve på 43 forskellige SAS-ruter, hvoraf tre ruter er intra-skandinaviske.

SAS tilbød ved en fejl gratis mad til Go-passagerer

Passagerer på den nye rute fra Stockholm til Israel har købt billet i den tro, at der var gratis måltider ombord, men det er en fejl, erkender SAS.

SAS Ireland i luften 3. december

Den 3. december går SAS' kontroversielle irske datterselskab på vingerne med sine første flyvninger mellem London og CPH. Senere følger flyvninger indenfor Skandinavien.

Piloter overrasket over SAS Ireland på skandinaviske ruter

SAS' nye irske datterselskab vil om få måneder overtager flyvninger på intra-skandinaviske ruter, som i dag betjenes med skandinavisk personale, og det kommer bag på piloterne.

SAS afviser at kommentere flyordre

En anonym europæisk kunde har underskrevet en hensigtserklæring om køb af 31 Bombardier CSeries-fly, men SAS ønsker ikke at kommentere.

SAS venter tredje overskud i træk

SAS er inde i en god udvikling og forventer et overskud på op mod 1,5 mia. kroner næste år. Hvis det holder, så vil det være tredje år i træk.